Anders Monrad Møller (født 2. maj 1942, død 26. december 2025), var en dansk historiker.

I 1972 blev Anders Møller cand. mag. i historie og musik ved Københavns Universitet. 1981 blev han dr. phil. ved Syddansk Universitet med disputatsen Fra Galeoth til Galease – Studier i de kongeriske provinsers søfart i det 18. århundrede.

I 1985-1995 var han historisk konsulent ved Told & Skat, og efter at have haft et lektor vikariat ved Syddansk Universitet i perioden 1998 til 2003 blev han 2004 ansat ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet som ekstern lektor i historie.

Han var redaktør af udgivelsen af Kong Christian VIII.s breve 1813-1848 (6 bind, 2005-2008), udgivet af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, som han blev medlem af i 1988 og siden 14. marts 1990 tillige kasserer for. Redaktør af Zise - Toldhistorisk Tidsskrift/Told- og Skattehistorisk Tidsskrift 1984-1995.

Han stiftede i 1983 sammen med ægtefællen Dorthe Falcon Møller Forlaget Falcon (opr. Falcon Bøger), der udgiver bøger med maritimhistorisk, musikinstrumenthistorisk og kunsthistorisk indhold. Anders Monrad Møllers biografi og publikationsliste på forlagetfalcon.dk

Han udgav sine erindringer i bogen Møllerne og musikken (2010).

Bibliografi 1988 Jagt og skonnert – Studier i den danske provinssøfart i tiden 1814 til 1864 1990 Dansk toldhistorie IV: Etaten og traditionerne 1914-1945 1994 Fra Etatsforening til Dansk Told & Skatteforbund 1998 Dansk søfarts historie, bind 4: Med korn og kul. 1814-1870 2009 Dansk Skattehistorie V: Frem mod en længe ventet reform 1818-1903

Referencer

Kategori:Søfartshistorikere fra Danmark Kategori:Forlæggere fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Selvbiografer fra Danmark Kategori:Ansatte ved Syddansk Universitet Kategori:Redaktører fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark