Faxe-klassen er en klasse af tankskibe, som Søværnet anskaffede på en lejeaftale fra US Navy. I 1972 besluttedes det at købe de to skibe af amerikanerne.

Formålet med at have skibene var at forsyne torpedobådene af Søløven-klassen og senere Willemoes-klassen med især brændstof. Hermed var torpedobådene mere uafhængige af landbaserede faciliteter, og det var på den måde muligt at forøge deres aktionsradius. Da torpedobådene blev udfaset fra søværnet forsvandt behovet for Faxe-klassen, hvorefter også de blev udfaset.

Før skibene i sin tid blev overført til søværnet var A568 Rimfaxe benævnt USS YO-226 og A569 Skinfaxe hed USS YO-229.

Tankskibene kunne hver medbringe en af følgende: Enten 1.030 tons olie eller 1.087 tons vand eller 760 tons benzin

Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal A568 Rimfaxe - 20. juli 1945 2. august 1962 - Udfaset 1. januar 2000 OVCF A569 Skinfaxe - 28. august 1945 2. august 1962 - Udfaset 1. oktober 2000 OVCG

Eksterne links Flådens historie: Faxe-klassen

Kategori:Krigsskibe fra Danmark