Lancia Delta er en bilmodel fra Lancia. Denne artikel omhandler den tredje modelgeneration, som har typekoden 844 og blev produceret i årene 2008 til 2014.

Historie Modellen blev præsenteret på Geneve Motor Show 2008, og var baseret på samme platform som Fiat Bravo.

Motorprogrammet var næsten det samme som i de tilsvarende Fiat Bravo-modeller. Det vil sige turboladede benzinmotorer på 1,4 og 1,8 liter og commonrail-dieselmotorer på 1,6, 1,9 og 2,0 liter. I 2010 blev 1,4 T-Jet-motoren med 150 hk afløst af en ny 1,4 MultiAir-motor med 140 hk. Alle motorerne havde 4 cylindre og 16 ventiler.

Ligesom de øvrige Lancia-modeller blev Delta ikke solgt officielt i Danmark, men nogle få eksemplarer fandt dog vej hertil ved hjælp af parallelimport.

På Detroit Motor Show blev der i starten af 2010 præsenteret en bil med navnet Chrysler Delta. Denne var bortset fra fælge, lak og emblemer identisk med Lancia Delta. I Storbritannien blev modellen tilføjet Chryslers modelprogram i august 2011.

Facelift I juli 2011 gennemgik Delta et facelift, som hovedsageligt ændrede bilens udvendige design med bl.a. en mærketilpasset front.

I januar 2014 blev motorprogrammet stærkt indskrænket til kun at omfatte 1,6-liters dieselmotoren med 120 hk. Den fandtes kun i udstyrsvarianterne Silver og Gold, mens det højeste udstyrsniveau Platinum udgik.

I slutningen af 2014 blev produktionen indstillet. En efterfølger er foreløbig ikke planlagt.

Tekniske data Model Cylindre/ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Motorkode 0-100 km/tsek. Topfartkm/t Byggeår Benzinmotorer 1.4 T-Jet 4 / 16 1368 88 (120) / 5000 206 / 1750 198A4000 9,8 195 8/2008 − 1/2014 1.4 T-Jet 4 / 16 1368 110 (150) / 5500 206 / 2250 198A1000 8,7 210 8/2008 − 7/2010 1.4 MultiAir 4 / 16 1368 103 (140) / 5000 230 / 1750 198A7000 9,2 203 7/2010 − 1/2014 1.8 Di T-Jet 4 / 16 1742 147 (200) / 5000 320 / 1400 939B1000 7,4 235 2/2009 − 1/2014 Dieselmotorer 1.6 Multijet 4 / 16 1598 77 (105) / 4000 280 / 1500 940A3000 7/2011 − 1/2014 1.6 Multijet 4 / 16 1598 88 (120) / 4000 300 / 1500 198A2000 10,7 194 8/2008 − 12/2014 2.0 Multijet 4 / 16 1956 121 (165) / 4000 360 / 1750 198A5000 8,5 214 8/2008 − 1/2014 1.9 Twin Turbo Multijet 4 / 16 1910 140 (190) / 4000 400 / 2000 844A1000 7,9 222 8/2008 − 1/2014

Noter

Eksterne henvisninger

2008 Kategori:Små mellemklassebiler Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2008 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne