Landsort-klassen er et MCM-fartøjMine CounterMeasures og er bygget af Kockums (det tidligere Karlskronavarvet), og bruges i Svenska marinen samt Republic of Singapore Navy (RSN), hvor de er benævnt Bedok-klassen.

Design For at skabe en så lav akustisk og magnetisk signatur som muligt er skroget lavet af en PVC-kerne, som er omgivet af glasfiberforstærket plastic. Dette giver også en øget modstandsdygtighed mod undervandseksplosioner.

Landsort-klassen er udstyret med både mekanisk minestrygningssytem samt elektriske og akustiske minestrygningssystemer. Skibene i klassen er også i stand til at foretage minerydning ved hjælp af fjernstyrede undervandsfartøjer (ROV)Remote underwater vehicles såsom Double Eagle ROV systemet, der også bliver benyttet af Søværnet. Der er nogen forskel på udstyret i de to landes skibe, hvilket hovedsageligt skyldes minerydningsudstyret, der er af et andet fabrikat.

Koster-klassen I december 2004 tildelte Svenska marinen Kockums værftet en kontrakt til opgradering af fem af skibene i Landsort-klassen (HMS Landsort og HMS Arholma bliver ikke opgraderet). Opgraderingen inkluderer et nyt MCM-udstyr samt tilpasninger, så skibene bedre kan deltage i internationale operationer. Der bliver desuden tale om en opgradering af luftforsvarssystemet. Den første opgradering var færdiggjort i 2008. De opgraderede enheder vil fremover være benævnt Koster-klassen.

Fartøjerne er også opgraderet, således at de er i stand til at udnytte link 16 systemet.

Skibe i klassen Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal Sverige M71 Landsort - 2. november 1982 19. april 1984 I tjeneste - M72 Arholma - - 1984 I tjeneste - M73 Koster - 1986 1986 I tjeneste - M74 Kullen - 15. august 1986 28. november 1986 I tjeneste - M75 Vigna - - 1987 I tjeneste - M76 Ven - - 1988 I tjeneste - M77 Ulvön - - 1992 I tjeneste - Singapore M105 Bedok - Juni 1993 7. oktober 1995 I tjeneste - M106 Kallang - Januar 1994 7. oktober 1995 I tjeneste - M107 Katong - April 1994 7. oktober 1995 I tjeneste - M108 Punggol - Juli 1994 7. oktober 1995 I tjeneste -

Referencer

Eksterne links Naval Technology – Landsort-klassen (engelsk) Historiske svenske minestrygere M20 (svensk)

Kategori:Minerydningsfartøjer Kategori:Krigsskibe fra Sverige Kategori:Minestrygere