Sivas er en by beliggende i det centrale Tyrkiet og er på samme tid hovedstad i en provins, der også hedder Sivas. Byen har et indbyggertal på 372.330 (pr. 2017)Sivas Nüfusu 2019 2020, mens det samlede indbyggertal i hele provinsen er på 621.301 (pr. 2017). Provinsen består af 16 subprovinser, 46 bydistrikter og 1.236 landsbyer og omfatter et areal på 28.488 km²,[YerelNET] İLLER hvilket gør Sivas til Tyrkiets næststørste provins. Provinsen grænser op til Kayseri, Tokat, Ordu, Giresun, Erzincan, Malatya og Kahramanmaraş. Sivas er beliggende i det midtøstlige område af det centrale Anatolien. Byerne Tokat, Ordu og Giresun ligger nord for byen, Erzincan øst for byen, Malatya, Kahramanmaraş og Kayseri ligger syd for byen, mens Yozgat ligger vest for byen. Sivas er som en transitzone mellem det østlige Sortehav, østen og de indre anatoliske regioner. Provinsen består hovedsagelig af høje plateauer. Det nordlige område er inkluderet i Yesilirmak-bassinet, og det sydøstlige område ligger i Firatbassinet. Silkevejsruterne mødes på et punkt, der ligger i Sivas, og den berømte kongens vej går også gennem denne store by.
Byen, der ligger i en højde af 1.278 meter (4.193 fod) i den brede dal, der dannes af Kizilirmakfloden, er en lille handels- og industriby, selvom økonomien traditionelt har været baseret på landbrug. Med jernbanens komme opblomstrede industrien i byen, og den er især blevet kendt for produktionen af tæpper, mursten, cement, bomulds- og uldtekstiler. Disse udgør de vigtigste dele i byens produktionsøkonomi.
Sivas er også en centralt beliggende by og ligger lige i centrum for nord-syd- og øst-vest-handelsruterne til Irak og Iran. Med udviklingen af jernbanen fik byen en ny betydning da byen nu blev forbundet af vigtige jernbanelinjer mod henholdsvis byerne Ankara, Kayseri, Samsun, og Erzurum. Byen er forbundet med fly til blandt andet Istanbul, Izmir og Ankara, men også andre steder i Europa.
Sivas er en meget gammel bosætning, hvor mange civilisationer har levet gennem historien. Siden starten har den altid haft sin økonomiske, politiske, militære og kulturelle betydning og har en meget speciel rolle for Anatoliens grænser. Som i alle andre byer er Sivas blevet udviklet og formet i overensstemmelse med kendetegn og kultur hos de indbyggere, der lever i byen. Gennem tiden har byen oplevet en masse problemer med udflytning fra byen, til dels på grund af arbejdsløshed, men også på grund af en lav levestandard. Derfor er mange borgere flyttet væk fra Sivas og ind i de større byer som Ankara, Izmir eller Istanbul. Mange flyttede også til Europa i håb om at kunne tjene penge. Men Sivas alligevel byder på interessante feriemuligheder med sine velhavende historiske kendetegn, natur, kurbade og andre muligheder og er igen på vej til at blive en stor og vigtig by.
Navnet Gennem historien er byen blevet kaldt mange navne. De civilisationer, der dominerede Sivas på de forskellige tidspunkter i historien, gav byen forskellige navne. Af dem kan nævnes Sebaste, Sipas, Megalopolis, Kabira, Diaspolis (Guds by), Talaurs, Danişment-provinsen, Eyalet-i Rum, Eyalet-i Sivas og i dag Sivas.
Byens navn stammer fra det latinske navn Sebastianus og det græske Sebastiano (Σεβαστιανός). Sivas blev opkaldt efter Sebasteia i den romerske periode. Mange kilder bruger navnet Sebastia om byen Sivas. I andre kilder er byen også kaldt Tabur, Talavra, Megalopolis, Karama og blev også kaldt Diopolis af romerne, hvori navnet er givet efter den romerske kommandør og statsødem Pompeius i det 1. århundrede f.Kr. Andre teorier vedrørende byens navn Sivas, er at den oprindeligt stammede fra navnet på Hittiternes Sibasip klan, hvilket også kom ind i optegnelserne som en historisk myte.
Sivas, hovedstaden fra tid til anden i Seljuk-perioden, fastholdt sin betydning som en videnskabs- og handelsby. Byen, som var et administrativt center i den osmanniske æra, er blevet omdannet til en provins, med selvsamme hovedby i Republiksperioden.
Sultan şehir Sivas bliver også kaldt Sultan sehir (Sultanens by). Sivas i en årrække har været den Seldjukkiske hovedstad, og har været hjemsted for mange sultaner. I Sivas er især en af de største sultaner fra Seljuk-æraen begravet og mange andre royale har også deres gravsted i byen. I århundreder har Sivas betjent en vigtig rolle som hovedstad og centrum for forskellige provinser i mange civilisationer, da Sivas geografiske placering er velegnet til dette. Sivas var engang en provins, hvor kvalificerede mennesker fra alle felter blev uddannet. Mennesker, der er uddannet fra byen, har haft vigtige roller i statsadministrationer. Forskernes værker gav et stort bidrag til udviklingen af tyrkisk - islamisk kultur og på grund af dem er Sivas i dag stadig blandt de vigtigste byer. I dag bruges den fordi, Sivas er kulturens by og en er ved at udvikle sig til en vigtig turistby. Derved er brandet Sultan sehir blevet meget populært og bruges primært om Sivas
Historie Ifølge skriftlige optegnelser var Sivas et vigtigt område af beboelse i hittiterne i begyndelsen af 2000 år f.kr. Senere blev regionen beboet af den phrygiske, lydiske, assyriske, romerske, byzantinske, seldsjukkiske, danishmend, ilhanli, eretna og osmanniske dynastier og blev en del af den Tyrkiske republik efter Osmannerrigets fald i 1923.
Den tidlige antik Der er ved udgravninger i de senere år, bestemt at bosættelsen af Sivas går helt tilbage til ca. 8000 f.Kr. Byen har fungeret som et skæringspunktet mellem de vigtigste karavaneveje, der forbandt de vigtige byer i Iran og Mesopotamien med Sortehavskysten og Middelhavskysten
Der er ikke meget information om Sivas i den hittitiske dominans periode. Sivas var en vigtig bosættelse i den hittiske periode. I det 7. århundrede f.Kr. led Sivas af invasioner fra Kimmerne og Skyterne.
I begyndelsen af det 6. århundrede f.Kr. blev området overtaget af den persiske herredømme. Efter Perserrigets sammenbrud, efter de 3 forsøg fra Alexander den Store, blev Sivas beslaglagt af selvsamme person i den anden halvdel af det 4. århundrede f.Kr., og blev senere knyttet til kongeriget af Kappadokien. Kongeriget blev aldrig en mægtig kongerige og eksisterede ofte kun på de omkringliggende stormagters nåde. Derfor gik de Kappadokiske konger tit alliancer med de omkringliggende naboer. I år 17 e.Kr. indgår de alliance med Romerne og dermed kommer Sivas under Romersk herredømme. Sivas fungerede som en en vigtig storby i den romerske periode og var omgivet af en kæmpe bymur. I det 3. århundrede begyndte kristendommen at sprede sig hurtigt. Ifølge rygterne havde St. Blaise, en helgen fra Sivas, vigtige bidrag til udbredelsen af kristendommen i regionen med de mirakler, han fremviste. I 64 f.Kr. under den tredje krig mod Mithridates 6. af Pontos grundlagde Pompejus en by på stedet kaldet "Megalopolis".A.H.M. Jones:, The Cities of the Eastern Roman Provinces, 2. udgave, Oxford University Press, 1971, s. 159.
Sivas fortsatte sin udvikling i den byzantinske periode. Navnet på Sivas under det byzantinske imperium, Sebasteia betyder "ærværdig, øverste" på græsk, og på latin er det ækvivalent med Augustus, og det hævdes, at dette navn blev givet byen, ved at dedikere byen, til kejser Augustus. Selvom der ikke er spor efter bygninger, fra det byzantinske imperium i Sivas i dag, vidner forskellige fund fra de arkæologer, data fra historiske kilder og det lille antal bygningsrester og keramiske fund, der blev udført i regionen, beviset på betydningen af Sivas i den Byzantinske imperium. Sivas blev et civilt og religiøst centrum i begyndelsen af det 5. århundrede i henhold til det byzantinske administrative system. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Sankt Blaise og Sankt Peter af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af de tidlige grundlæggere af monasticismen i Anatolien.
Byens blev forstærket med en ny og stærk bymur, der fik betydning på grund af byens placering ved Kızılırmak (Halys) og hovedvejene i det nordøstlige Kappadokien, blev repareret under kejseren Justinian d. 1's regeringstid, blev de ødelagt i persiske angreb i 575. Byen blev udsat for arabiske angreb i slutningen af det 7. århundrede. Her opstod der en religionskamp, da muslimerne nu var ankommet i nærområdet. Det opstod i den anden halvdel af det 7. århundrede og blev betragtet som modstrid med den officielle religionsforståelse. Araberne sendte forskellige flagbærer til Anatolien og den mest kendte blev Abdulvahap Gazi. Han er en berømt hærleder, der ankom til Anatolien under Umayyad-perioden og tiltrådte de anatolske kampagner med islamiske styrker. Abdulvahap Gazi, var profeten Muhammeds flagbærer og er blevet en vigtig religiøs figur i byen. Han blev dræbt i år 731 i Sivas, hvor han også ligger begravet i dag.
I det 10. århundrede begyndte den armensk migration og bosættelser til byen, der blev kaldt Kleisoura under Leon VI's periode. I denne periode dominerede den armenske gregorianske kirke regionen, og byen blev en armensk bispedømme i 986. I 1019 overtog den armenske konge Senekerim administrationen af Sivas. Surp Nshan (Saint Cross) klosteret, som antages at have dele af korset, som Jesus blev korsfæstet på, blev bygget af ham.
Sivas var også det sted for martyriet for de 40 martyrer i Sebaste, i det 4. århundrede. De store præster og religiøse ledere, der havde deres store festdag d. 9. marts, blev dømt til døden for at tro på kristendommen. De blev smidt nøgne i en iskold sø midt om natten, og døde af kulden. Derefter blev deres kroppe brændt og deres aske kastet i vandet.
Sivas efter tyrkernes indtagen af Anatolien og Danishmend dynastiet Sultan Alparslan udnævnte Danişmend Gazi og Kutalmışoğlu Süleyman Şah, en af de fornemme befalingsmænd, til at erobre de indre dele af Anatolien. Den endelige overgang af Sivas-regionen til hænderne på tyrkerne fandt sted kort efter 1071-slaget ved Manzikert, der åbnede portene til Anatolien for tyrkerne. Tyrkerne, der ankom til Sivas-regionen i 1080'erne, købte små bygder i nærheden, men de kunne ikke erobre Sivas. Fem år efter belejrede Danişmend Gazi, Sivas med sine styrker og erobrede byen på kort tid. Derefter blev Sivas fra 1085 en tyrkisk. Sivas eller Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af de tyrkiske stammer. Det sker efter slaget ved Manzikert i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend dynastiet (1071-1174). Danişmend Gazi tog derefter kursen mod Kappadokien efter at have overtaget Sivas. På vej mod Kappadokien overtog han også Kayseri og etablerede Sivas som Danişmends dynastiet hovedstad. I senere år blev denne nye Beyliks grænser udvidet, efter at Tokat, Amasya, Çorum, Çankırı, Malatya og Kastamonu blev overtaget. Da Danişmend Gazi døde i 1105, blev hans søn Melik Gazi hersker. Melik Gazis regeringsperiode gennemgik med krige imod romerne og korsfarerne. Hans søn Muhammed blev overtog tronen fra Melik Gazi, da han døde i 1134 og ligesom hans, far kæmpede Muhammed bey mange krige med romerne.
Da Muhammed Gazi døde i 1142, brød der en kamp om tronen i 1143 mellem hans søn Zünnun og hans onkel Nizamettin Yağıbasan. Derfor blev Danishmend dynastiet opdelt i to; henholdsvis i Sivas og Malatya. Melik Gazis søn, Nizamettin Yağıbasan, var lederen af Sivas området. Hans periode var fuld af krige med romerne og de Seldsjukkerne. Efter Yağıbasans død oplevede Danishmend dynastiet en periode med uro, også selvom Muhammed Gazis søn Zünnun, kom til Sivas og overtog Danishmends trone, kunne han ikke sætte en stopper for Danishmend dynastien kollaps i 1175.http://www.sivasder.org/index.php?Page=IcerikDetay&No=52
Sivas under Seljuk imperiet