Hans Excellence (H.E.) Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe (født 29. august 1836 i København, død 2. november 1908 sammesteds) var dansk godsejer, hofembedsmand og teaterchef, der fra 1894 til sin død var chef for Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel. Han var fra 1869 til 1876 hofchef hos kronprins Frederik, den senere Frederik 8., og besad desuden en række bestyrelsesposter i det københavnske erhvervs-, kunst- og foreningsliv.

Biografi

Familie, opvækst og uddannelse

Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe blev født den 29. august 1836 i København i Garnisons Sogn og hjemmedøbt den 19. november samme år. Han var søn af generalpostdirektør Magnus Otto Sophus, greve Danneskiold-Samsøe (1804–1894), og dennes første hustru, Frederikke Marie von Levetzau (1813–1852). Han var bror til Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe.

Danneskiold-Samsøe blev student som privatdimittend i 1855 og studerede derefter ved Københavns Universitet, hvor han aflagde politiske eksaminer den 20. juni 1860 og 21. juni 1861 og blev cand.polit. i 1861. Den 9. november samme år tiltrådte han som assistent i Generalpostdirektoratet, hvor han var ansat indtil den 31. januar 1863.

Ægteskab, godsbesiddelser og hofembeder

Den 22. januar 1863 blev Danneskiold-Samsøe gift i Prins Christians Palæ i København (Christiansborg Slotskirke) med Wanda Sophie Elisabeth Candia Zahrtmann (12. august 1842 – 27. april 1916). Hun var datter af kaptajn, senere viceadmiral og marineminister Christian Christopher Zahrtmann (1793–1853) og Sophie Elisabeth Donner (1805–1858). Hun var født i København i Holmens Sogn og blev hjemmedøbt den 27. november 1842 efter kongelig bevilling af 22. november samme år. Hendes familie var knyttet til godserne Rønnovsholm, Annerup, Ålbæk, Bøgested og Christiansholm.

Wanda Zahrtmann havde siden 1858 besiddet Annerup og Christiansholm, som ved ægteskabets indgåelse i 1863 overgik til hendes mand. Danneskiold-Samsøe ejede således fra 1863 til 1874 Annerup, også kaldet Raakildegaard, i Ellidshøj Sogn, Hornum Herred, og fra 1863 til 1900 landstedet Christiansholm ved Klampenborg. Fra 1894 til sin død i 1908 besad han desuden godset Nordfeld med Klosterskov og Ålebækgård på Møn.

Danneskiold-Samsøe blev hofjægermester i den 1. januar 1863. Den 27. januar 1869 tiltrådte han som hofchef hos kronprins Frederik, den senere Frederik 8., og beklædte denne stilling indtil 1876. Han blev afskediget den 18. marts 1876 med virkning fra den 31. marts samme år.

Foreningsliv og bestyrelseshverv

Ved siden af sine godser og sit hofembede engagerede Danneskiold-Samsøe sig i en række selskaber, foreninger og økonomiske institutioner. Den 16. februar 1871 blev han optaget i frimurerlogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab, som han tilhørte resten af livet. Fra samme år og indtil sin død i 1908 var han medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.

Fra 1874 til 1908 var han medlem af bestyrelsesrådet for Kjøbenhavns Handelsbank, og fra 1877 til 1901 sad han i bestyrelsen for Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme. Fra 1894 til sin død var han desuden formand for bestyrelsen for Kunstforeningen i København.

Chef for Det Kongelige Teater

Den 15. august 1894 blev Danneskiold-Samsøe udnævnt til chef for Det Kongelige Teater og Det Kongelige Kapel efter Edvard Fallesens død i august samme år. Han overtog ledelsen af nationalscenen på et vanskeligt tidspunkt, hvor Fallesens administration, navnlig mod slutningen af dennes embedsperiode, havde været genstand for stærk kritik fra både kunstneriske og økonomiske synspunkter. Der var desuden opstået betydelige konflikter mellem teatrets direktør og personale, blandt andet om den kunstneriske linje.

Fallesen havde i vidt omfang udøvet sin ledelse enevældigt, og ved udnævnelsen af hans efterfølger besluttede ministeriet derfor at genindføre en tidligere anvendt administrationsform, hvor den overordnede ledelse blev delt mellem en administrerende chef og en kommitteret med ansvar for den kunstneriske ledelse. Danneskiold-Samsøe fik ansvaret for den administrative og økonomiske ledelse, mens Peter Hansen blev udpeget som kommitteret. Da Hansen trak sig tilbage i 1899, blev Einar Christiansen konstitueret som direktør med ansvar for den kunstneriske ledelse.

Ved sin tiltrædelse var Danneskiold-Samsøe forholdsvis ukendt i den bredere offentlighed. Udnævnelsen vakte skepsis, ikke mindst i pressen, hvor det blev betragtet som en tilbagevenden til et forældet system at sætte en adelig godsejer uden en fremtrædende teaterfaglig baggrund i spidsen for landets nationalscene. Den kunstinteresserede greve, der siden blev kendt som "teatergreven" og hurtigt udviklede sig til en forgrundsfigur i det københavnske selskabs- og kulturliv, viste sig imidlertid at besidde betydelige administrative evner. Han arbejdede med stor økonomisk omtanke på at bringe balance i teatrets regnskaber og bidrog til at rette op på institutionens økonomi. Samtidig respekterede han konsekvent arbejdsdelingen i teatrets ledelse og blandede sig ikke i den kunstneriske direktions dispositioner.

Danneskiold-Samsøe blev i eftertiden karakteriseret som en intelligent, fornem og noget tilknappet personlighed med et selvstændigt og frisindet udsyn, men også med en medfødt tilbageholdenhed, som kunne begrænse hans gennemslagskraft. Ved hans død blev han beskrevet således:

»Han var i det Hele en intelligent Mand, der var i Besiddelse af et klogt og frit Syn; og havde ikke hans medfødte Tilbageholdenhed og en vis Sky for at vove sig ud været til Stede, vilde Grev D. være blevet en betydelig Kraft, der havde evnet at føre den Talescene igennem, der var et af hans kæreste Ønsker i de senere Aar«.

Citatet afspejler, at etableringen af en selvstændig talescene i hans senere år var blandt hans væsentligste ønsker for teatrets udvikling, men at projektet ikke blev gennemført under hans ledelse. Trods den indledende skepsis over for hans udnævnelse blev han således anerkendt som en kompetent administrator, hvis væsentligste indsats lå i den økonomiske og organisatoriske ledelse frem for i den kunstneriske styring.

Kunstinteresse

Danneskiold-Samsøe var stærkt kunstinteresseret og havde navnlig en udpræget interesse for malerkunst. Gennem sit ægteskab med Wanda Zahrtmann, der var kusine til maleren Kristian Zahrtmann, fik han en nærmere tilknytning til kunstnermiljøet og udviklede sig til en varm beundrer af malerkunsten. Han blev anset for en fin kender af ældre kunst, og hans kunstneriske interesser kom også til udtryk gennem formandskabet for Kunstforeningen i København, som han beklædte fra 1894 til 1908.

Død og familie

Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe døde i København den 2. november 1908, 72 år gammel, efter at have beklædt stillingen som chef for Det Kongelige Teater og Kapellet i mere end 14 år. Han blev bisat i København den 6. november og begravet på Elmelunde Kirkegård på Møn den 7. november 1908.

Hans enke, Wanda Danneskiold-Samsøe, overtog efter hans død besiddelsen af Nordfeld med Klosterskov og Ålebækgård, som hun beholdt fra 1908 til sin død på Nordfeld den 27. april 1916. Hun blev bisat fra Elmelunde Kirke den 2. maj samme år og begravet på Elmelunde Kirkegård. Ægteparret fik syv børn.

Ikonografi

Christian Danneskiold-Samsøe blev portrætteret adskillige gange i løbet af sit liv. Som dreng blev han afbildet på et dobbeltportræt, der findes på Gisselfeld. Han optræder desuden på et maleri af Brasen fra 1892, der fremstiller en vildtparade i 1889, og som findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. I 1898 udførte Alfred Schmidt en karikatur af ham, og i 1908 malede Kristian Zahrtmann ham på dødslejet. Sidstnævnte maleri findes ligeledes på Gisselfeld. Der eksisterer desuden fotografiske portrætter af ham.

Hædersbevisninger Han modtog følgende danske og udenlandske ordener og hædersbevisninger:

Danske dekorationer :

Til sit storkors af Dannebrogordenen valgte Danneskiold-Samsøe valgsproget "Fais ce que dois, advienne que pourra" (fransk: "Gør, hvad du bør, lad ske, hvad der vil").

Udenlandske dekorationer

Litteratur Illustreret Tidende, 26. august 1906. Berlingske Tidende, 2. september 1908. Einar Christiansen, Nogle Træk af mit Liv og af dansk Teaters Historie, 1930.

Referencer

Eksterne henvisninger

Christian Conrad Sophus 3 Kategori:Det Kongelige Teaters direktører Kategori:Grever fra Danmark Kategori:Hofchefer fra Danmark Kategori:Godsejere fra Danmark Kategori:Økonomer fra Danmark Kategori:Hofjægermestre fra Danmark Kategori:Frimurere fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Storkors af Dannebrog Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Alumni fra Københavns Universitet