thumb|Konventionen kan i engelsksproget udgave læses ved at klikke på billedet Konventionen om Biologisk Diversitet er en international traktat, som blev underskrevet 5. juni 1992 på topmødet i Rio de Janeiro og trådte i kraft 29. december 1993. Traktaten ses ofte som et nøgledokument angående bæredygtig udvikling.Bekendtgørelse af Konvention af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed på retsinformation.dk Danmark tiltrådte, sammen med resten af EU konventionen 21. november 1996.Bekendtgørelse på retsinformation.dk 21. november 1996 hentet 17. april 2020Global 2020 biodiversitetsmålsætning på Miljøstyrelsens websted hentet 17. april 2020
Konventionen har tre hovedmål: Bevarelse af biologisk mangfoldighed (eller biodiversitet); bæredygtig anvendelse af dens elementer Retfærdig og ligelig deling af udbytter, som stammer fra genetiske ressourcer.
Målene skal opfyldes ved at udvikle nationale strategier for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.Biodiversitetskonventionen på Miljøstyrelsens websted
På konventionens deltagerlandes møde i Nagoya i Japan den 29. oktober 2010 blev Nagoya-protokollen vedtaget. Nagoya-protokollen er langt hen af vejen en videreførelse af Konventionen om Biologisk Diversitet. Convention on Biological Diversity: A new era of living in harmony with Nature is born at the Nagoya Biodiversity Summit (PDF; 167 kB), Pressemeddelelse 29. oktober 2010 Deltagerlande (176) Albanien, Algeriet, Angola, Antigua og Barbuda, Argentina, Armenien, Aserbajdsjan, Australien, Bahamas, Bahrain, Bangladesh, Barbados, Belgien, Belize, Benin, Bhutan, Bolivia, Botswana, Brasilien, Bulgarien, Burkina Faso, Burma, Burundi, Cambodja, Cameroun, Canada, Den Centralafrikanske Republik, Chile, Colombia, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Cook-øerne, Costa Rica, Cuba, Cypern, Danmark, Djibouti, Dominica, Dominikanske Republik, Ecuador, Elfenbenskysten, El Salvador, Eritrea, Estland, Etiopien, EU, Fiji, Filippinerne, Finland, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Gabon, Gambia, Georgien, Ghana, Grenada, Grækenland, Guatemala, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Haiti, Honduras, Hviderusland, Indien, Indonesien, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jordan, Kap Verde, Kasakhstan, Kenya, Kina, Kirgisistan, Kiribati, Kroatien, Laos, Lesotho, Letland, Libanon, Liberia, Libyen, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madagaskar, Makedonien, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mali, Malta, Marokko, Marshalløerne, Mauretanien, Mauritius, Mexico, Mikronesien, Moldova, Monaco, Mongoliet, Mozambique, Namibia, Nauru, Nepal, Nederlandene, New Zealand, Nicaragua, Niger, Nigeria, Niue, Nordkorea, Norge, Oman, Pakistan, Palau, Panama, Papua New Guinea, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Qatar, Rumænien, Rusland, Rwanda, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, San Marino, São Tomé og Príncipe, Saudi-Arabien, Schweiz, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Singapore, Slovakiet, Slovenien, Salomonøerne, Spanien, Sri Lanka, Storbritannien, Sudan, Surinam, Swaziland, Sverige, Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad, Tjekkiet, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Tyskland, Uganda, Ukraine, Ungarn, Uruguay, Usbekistan, Vanuatu, Venezuela, Vietnam, Yemen, Zambia, Zimbabwe, Egypten, Ækvatorialguinea, Østrig.
Lande, der har underskrevet, men endnu ikke ratificeret (6) Afghanistan, Kuwait, Serbien og Montenegro, Thailand, Tuvalu, USA
Se også Biopirateri Biosfærereservat Biosøgning Cartagenaprotokollen om biologisk sikkerhed International traktat om planter som genetiske ressourcer for føde og landbrug Miljøaftaler Truede arter Økoturisme COP15 om biodiversitet 2022
Kilder
Den danske biodiversitets portal CIA World Factbook, 2003-udgaven. Ny global aftale om mere og bedre natur indgået af 190 lande ved det globale topmøde i Japan i oktober 2010. EU Biodiversity Strategy to 2020 – towards implemenation Noter
Kategori:Traktater Kategori:Bæredygtighed Kategori:FN-konventioner