thumb|right|Rådhuset thumb|right|Argelès strand
Argelès-sur-Mer () er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Argelès ligger i det gamle landskab Roussillon, som er den franske del af Catalonien.
Argelès er i dag en populær badeby.
Geografi Argelès ligger ved Middelhavet tæt på den spanske grænse. Det meste af kommunen er en del af Roussillons store sletteområde. Overalt fra kommunen er der dog udsigt til Les Albères, som er en del af Pyrenæerne. Argelès har en 7 km lang sandstrand. Længst mod syd er der klippekyst. Floden Tech løber ud i Middelhavet nord for Argelès.
Mod nord ligger kommunerne Saint-Cyprien, Elne og Palau-del-Vidre, mod vest Saint-André, Sorède og Espolla og mod syd Collioure og Banyuls-sur-Mer.
300px|Argelès' beliggenhed i departementet.
Navn Argelès er afledt af ordet 'argile', som betyder fed jord/lerjord. Byvåbnet afbilder planten tornblad, som på catalansk hedder 'argelac', men det er kun en senere fonetisk afledning af bynavnetPyrénées Catalanes, Argelès-sur-Mer.
Historie To stendysser i kommunen Collet de Collioure og Cova del Alarb vidner om at kommunen har været beboet siden forhistorisk tid.
Romervejen Via Domitia, der blev lavet omkring 118 fvt. og forbinder Italien med den Iberiske Halvø, går gennem kommunen.
Byen Argelès nævnes første gang i 981 i et dokument, hvor der står den tilhører abbeden i Saint-Génis-des-Fontaines.
Efter at have hørt under kongerigerne Mallorca og Aragonien kom Roussillon og dermed Argelès efter Pyrenæerfreden i 1659 endeligt tilbage til Frankrig.
Under Pyrenæerkrigen blev Argelès besat af den spanske general Ricardos tropper i 1793-95.
Efter den spanske borgerkrig flygtede de tabende republikanere i stort tal til Frankrig. I februar 1939 og de kommende måneder blev over 100.000 interneret i en koncentrationslejr på stranden nord for Argelès. I starten af 2. verdenskrig blev lejren brugt til at internere udlændinge fra fjendtligtstillede lande i Frankrig. Dvs. tyskere og østrigere men f.eks. også romaer.
Siden 50'erne har byen været en populær badeby.
Borgmesteren Navn Periodebislyjp.cpm, Marc Surjus : premier grand maire d'ArgelèsMairesGenWeb Assiscle Bech 1790-1791 Jean Grando 1791-1793 Joseph Arman 1793-1794 Jean Matignon 1794-1794 Damien Padallé 1794-1796 Bonaventure Verges 1796-1796 François-Xavier Boluix 1796-1798 Joseph Arman 1798-1799 François-Xavier Boluix 1799-1800 Marc Surjus 1800-1813 Côme Ferran 1813-1815 Paul PujasFabricio Cardenas, Vieux papiers des Pyrénées-Orientales, Argelès, 11 juin 1815, Enero 12 2014 1815-1815 Jean Azema 1815-1816 Isidore Ferrer 1816-1821 Bonaventure Verges 1821-1821 Pierre Padallé 1821-1827 Bonaventure Julia 1827-1829 Joseph Arman 1829-1830 Pierre Padallé 1830-1831 Joseph Arman 1831-1837 Jean Germain Pujol 1837-1840 Alphonse Sebe 1840-1848 François Sine 1848-1848 Assiscle Padallé Bocamy 1848-1848 François Padallé Siné 1848-1848 Thomas Bech 1848-1852 Joseph Azema 1852-1855 Germain Barbie 1855-1865 Côme Ferran Comes 1865-1870 Joseph Baylet 1870-1870 Étienne Pujol 1870-1874 Jacques Lanquine 1874-1876 Étienne Pujol 1876-1877 Michel Moret 1877-1878 Étienne Pujol 1878-1890 Jean Padallé Bocamy 1890-1892 Marc Surjus-Coste 1892-1893 Pierre Moreto 1893-1902 Marc Surjus-Coste 1902-1908 Louis Courtais 1908-1912 Côme Anglade 1912-1914 Vincent Rouzaud 1914-1915 Dieudonné Vinyes 1915-1918 Côme Anglade 1918-1919 Louis Courtais 1919-1922 Frédéric Trescases 1944-1945 Joseph Farre 1945-1947 Germain Farre 1947-1947 Frédéric Trescases 1947-1953 Gaston Pams 1953 - 1981 Isidore Fourriques 1981 - 1983 Jean Carrère 1983 - 2001 Pierre Aylagas 2001- 2016 Antoine Parra 2016-
Demografi Udvikling i folketal
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer i Pyrénées-Orientales