En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Jordens skorpe Skorpen er navnet på Jordens yderste faste lag. Skorpen er forholdsvis tynd, 10-40 km, og består af omkring 13 tektoniske plader, delt op i kontinentalplader (40%) og oceanbundsplader (60%), der bevæger sig (bortset fra Afrika). Skorpen er tykkere (op til 70 km) under bjerge end under oceaner. Skorpen er stort set fast i modsætning til den underliggende kappe pga. mangel på varme. Nogle steder er den dog flydende som følge af vulkansk aktivitet. På skorpen findes størstedelen af jordens vand, og de fleste organismer lever desuden på den, mens resten lever helt eller delvist i atmosfæren.
Målt efter masse er de tre mest betydende grundstoffer i Jordens skorpe oxygen (46,6%), silicium (27,7%) og aluminium (8,1%). Der er mere SiO2 i skorpen end i resten af Jorden. Den nederste grænse er defineret ved Moho (Mohorovičić diskontinuiteten), hvor hastigheden af de seismiske bølger brat øges (P-bølger fra 6-7 til 8 km/s).
Månens skorpe Månens skorpe består mestendels af aluminiumoxid. Da Månen ikke længere er geologisk aktiv, er her ingen aktive vulkaner.
Mars' skorpe Mars' skorpe er geologisk aktiv, men har ingen tektoniske plader, hvilke fører til forholdsvis sjældne, men voldsomme, vulkanudbrud.
Venus' skorpe Venus har på nuværende tidspunkt en skorpe, men man mener, den tidligere er smeltet pga. planetens høje temperatur.
Kategori:Pladetektonik