Gødstrup ligger i Midtjylland og er en landsby i Snejbjerg Sogn. Den var tidligere station på Holstebro-Herning Jernbanen. Bebyggelsen ligger ved Gødstrup Sø og hører til Herning Kommune i Region Midtjylland.
I 2008 besluttede ledelsen i Region Midtjylland, at der skulle placeres et nyt supersygehus ved landsbyen. Gødstrup blev foretrukket frem for Aulum, der ligger længere mod nordvest og dermed nærmere Holstebro.
Placeringen i Gødstrup har affødt voldsomme protester i Holstebro, Struer og Lemvig. Modstanden udtrykkes bl.a. gennem Fælleslisten, der blev repræsenteret i det midtjyske regionsråd ved valget i 2009. Ved folketingsvalget i 2011 opstiller Fælleslistens kandidater på Kristendemokraternes liste.
Kategori:Lokaliteter i Herning Kommune