Johannes (John) Dich (28. marts 1865 i København – 27. juni 1951 i Gentofte) var en dansk arkitekt, der primært er kendt for en håndfuld bygninger i Københavns Frihavn udført i en engelskinspireret nybarok og nationalromantisk stil.
John Dich var søn af stolemagermester Lars Christian Dich og Margrete Peronard. Han tog realeksamen i Randers 1880, var i murerlære hos Køhler, København, blev murersvend 1883. Samtidig læste han på Teknisk Skole i København og blev optaget på Kunstakademiet i 1883. Han tog afgang i 1892. Dich var konduktør hos Ferdinand Meldahl, Albert Jensen (restaurering af Christian VIIIs palæ på Amalienborg 1896), Martin Nyrop, Ove Petersen og Martin Borch. Han blev Officier d'Académie, Paris i 1900. Han var arkitekt for Københavns Frihavn fra 1913 til 1941.
Dich rejste i Tyskland, Østrig, Dalmatien, Italien 1893-94 og Petrograd 1914-15.
Han blev gift 29. maj 1894 i København med Dagmar Krabbe Termansen (1. januar 1867 i Non Mølle, Dollerup), datter af mølleejer Chr. Joachim Termansen og Elisa Antoinette Daniella Krabbe.
Værker Afdelingen for Færøerne, Island og Grønland på verdensudstillingen i Paris 1900 Ålsgårde Badehotel (nedbrændt i 1940'erne) 60-70 gymnastikhuse over hele landet Desuden en række villaer 2 pakhuse i Petrograd for dansk-russiske selskaber (1914-15) I Københavns Frihavn: Post- og Telegrafbygning, nu Trip Trap A/S, Hovedvej (1917) Lille kontorbygning (1917-18) Pakhusene C (1918) og D (1921) Udvidelse af toldkammerbygningen med den søndre gavlbygning i 3 etager (1933, fredet) Den oversøiske bygning samt flere mindre bygninger
Kilder Merete Bodelsen og Povl Engelstoft (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon København: Aschehoug 1947-52. Sys Hartmann, "(John) Dich", i: Sys Hartmann (red.), Weilbachs Kunstnerleksikon, København: Rosinante 1994-2000.
Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Personer fra København Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Nationalromantiske arkitekter