I.M. Frellsen K/S eller Frellsen Kaffe & Chokolade er dansk kæde af kaffe-, te- og chokoladebutikker. De driver 38 chokoladebutikker rundt om i landet, har Danmarks 2. største kafferisteri og egen chokoladefabrik i Roskilde, hvor de også har hovedkvarter. Firmaet blev grundlagt i 1897 af Julius Muldorff Frellsen, som en sukkervarefabrik i Slagelse. Virksomheden er ejet af familien Frellsen og drives i dag af de to fætre Peter Frellsen (chokoladeafdelingen) og Henrik Frellsen (kaffeafdelingen)
Du kan læse om Frellsen på en anderledes måde - ved at læse novellen "En sød saga" af Lise Nørgaard her.
Virksomhedens værdier er god kvalitet, ærlighed og ordentlighed. Frellsen leverer kaffe og maskiner til over 7000 danske virksomheder. Der lægges vægt på at forbedre miljø, klima og sociale forhold i hele værdikæden.
Familien Frellsen støtter forskellige projekter og organisationer i Danmark og udlandet.https://frellsen.dk/b%C3%A6rekraft/projekter
Frellsen driver også flere datterselskaber, blandt andet Høyberg Kaffe & The, der leverer til specialhandlen i Danmark og udlandet, samt producerer produkter under private label.
Referencer
Eksterne henvisninger Frellsen Chokolades hjemmeside
Kategori:Danske virksomheder etableret i 1897 Kategori:Virksomheder i Roskilde Kategori:Kaffevirksomheder i Danmark Kategori:Chokoladevirksomheder i Danmark Kategori:Butikskæder i Danmark