Felipe 6. (Felipe Juan Pablo Alfonso de Todos los Santos de Borbón y de Grecia; født ) har været konge af Spanien siden 19. juni 2014.
Felipe er det tredje barn og den eneste søn af kong Juan Carlos og dronning Sofía af Spanien. Han blev tronfølger, da hans far blev konge efter Francisco Francos død i 1975. Han overtog tronen fra sin fader kong Juan Carlos, da denne abdicerede i 2014.
Kong Felipe er gift med Dronning Letizia, med hvem han har døtrene Leonor og Sofia.
Kong Felipe tilhører fyrstehuset Bourbon.
Biografi Tidlige liv Fødsel og familie thumb|left|Prins Juan Carlos af Spanien (til venstre) med sønnen Infant Felipe og hans svoger Kong Konstantin af Grækenland (til højre) med sin søn kronprins Pavlos i 1968. Felipe blev født den på Nuestra Señora de Loreto-klinikken i Madrid. Han var det tredje barn og eneste søn af den daværende prins Juan Carlos af Spanien og prinsesse Sofia af Grækenland og Danmark. Ved fødslen havde han to ældre søstre, infantinde Elena og infantinde Cristina.
Han blev døbt med vand fra Jordanfloden den 8. februar 1968 på Zarzuela-slottet ved Madrid af Madrids ærkebiskop Casimiro Morcillo. Han blev døbt med navnene Felipe Juan Pablo Alfonso de Todos los Santos, opkaldt efter sin forfader Filip 5. af Spanien, sin farfar Juan af Barcelona, sin morfar Paul 1. af Grækenland og sin oldefar Alfons 13. af Spanien samt de Todos los Santos ("af alle helgenerne"), som er en tradition hos de spanske bourboner.
Tronfølger thumb|left|Felipe med sine forældre og søster infantinde Cristina ved sin fars proklamation som konge i 1975. Han blev født som en ordinær spansk prins og havde titel af infant. I 1975, kort før Felipes otteårs fødselsdag, døde general Franco, og Felipes far besteg den spanske trone, mens Felipe blev tronfølger. I sin første officielle optræden deltog Felipe i sin fars proklamation som konge den 22. november 1975. I 1977 blev han som tronfølger tildelt titlen fyrste af Asturien, som er den traditionelle titel for den spanske tronfølger og er knyttet til Castiliens krone. Han modtog også titel af fyrste af Gerona, hertug af Montblanc, greve af Cervera og herre af Balaguer, alle titler knyttet til Aragoniens krone. Videre fik han titel af fyrste af Viana, der er knyttet til Navarras krone. På sin 18-års fødselsdag den 30. januar 1986 svor Felipe troskab til forfatningen og til kongen i det spanske parlament som krævet af tronfølgeren i forfatningen.
Uddannelse Felipe gik i grundskole i Santa María de los Rosales, hvor også hans døtre senere kom til at gå i skole, og gik efterfølgende i gymnasiet på Lakefield College School i Ontario i Canada. Han studerede efterfølgende på Universidad Autónoma de Madrid fra 1987 til 1993, hvor han dimitterede med en grad i jura og også gennemførte flere kurser i økonomi. Han tog senere en mastergrad i internationale forhold ved Georgetown University i Washington D.C., hvor han i øvrigt delte værelse med sin fætter, kronprins Pavlos af Grækenland. Han har yderligere en militær uddannelse.
Ægteskab thumb|Kong Felipe og Dronning Letizia med deres børn i 2019. 1. november 2003 blev forlovelsen mellem prinsen og TV-journalisten Letizia Ortiz Rocasolano bekendtgjort. De giftede sig i Almudena-katedralen i Madrid den 22. maj 2004. Vielsen blev fulgt af en række prominente kongelige og ikke-kongelige gæster, samt 25 millioner TV-seere i Spanien og resten af verden. Den 8. maj 2005 blev det meddelt, at tronfølgerparret ventede sit første barn. Prinsesse Leonor blev født 31. oktober 2005, og blev nummer to i arverækkefølgen efter sin far. Kronprins Felipe fik senere en datter mere, Sofia, født 29. april 2007.
Regeringstid Tronbestigelse thumb|right|Felipe 6. aflægger ed som spansk konge under indsættelsesceremonien i Cortes Generales den 19. juni 2014. Den 2. juni 2014 meddelte kong Juan Carlos, at han havde besluttet at abdicere til fordel for Felipe. Felipe overtog den spanske trone den 19. juni 2014 som Felipe den 6. af Spanien, efter at faderen, kong Juan Carlos, havde abdiceret dagen før.
Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|right|155px|Kong Felipes monogram right|thumb|upright|Våbenskjold
Titler og prædikater 30. januar 1968 – 22. januar 1977: Hans kongelige højhed Infante Felipe af Spanien 22. januar 1977 – 19. juni 2014: Hans kongelige højhed Prinsen af Asturias 19. juni 2014 – : Hans Majestæt Kongen af Spanien
Æresbevisninger Dekorationer : Kommandør af Storkorset af Trestjerneordenen (siden den 16. oktober 2004). : Storkors af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.) 50px (1995) : Ridder af Hosebåndsordenen 50px (2017) : Ridder af Elefantordenen 50px (6. november 2023)
Genealogi Ægteskab og børn Felipe giftede sig den 22. maj 2004 i Almudena-katedralen i Madrid med Letizia Ortiz Rocasolano, datter af Jesús José Ortiz Álvarez og María de la Paloma Rocasolano Rodríguez.
Der er født to børn i ægteskabet: Navn Født Bemærkninger Leonor de Todos los Santos de Borbón y Ortiz 31. oktober 2005 Fyrstinde af Asturien siden 2014 Sofía de Todos los Santos de Borbón y Ortiz 29. april 2007
Anetavle
Se også Spaniens historie Huset Bourbon
Noter
Kilder
Eksterne henvisninger
Det Spanske Kongehus' officielle hjemmeside
Kategori:Huset Bourbon Kategori:Konger af Spanien Kategori:Fyrster af Asturien Kategori:Katolske monarker Kategori:Militærfolk fra Spanien Kategori:Sejlsportsfolk Kategori:Deltagere for Spanien ved sommer-OL 1992 Kategori:Spaniere i 1900-tallet Kategori:Spaniere i 2000-tallet Kategori:Personer fra Madrid Kategori:Riddere af Hosebåndsordenen Kategori:Storkors af Sankt Olavs Orden Kategori:Riddere af Serafimerordenen Kategori:Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen