Panserskibet Terribile var det første panserskib i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Skibet blev bestilt i Frankrig af kongeriget Sardiniens førsteminister, Cavour, og skulle oprindelig blot have været et flådebatteri til tjeneste langs kysten. Planerne blev imidlertid ændret undervejs, og skibet blev i stedet bygget som en søgående pansret korvet. Navnet betyder "skrækkelig" eller "forfærdelig".
Tjeneste Terribile deltog lige som alle de andre italienske panserskibe i slaget ved Lissa i juli 1866. Lige som de øvrige panserskibe havde det den 20. juli fået til opgave at bombardere de østrigske fæstningsanlæg på øen. Terribile blev sendt til Comisa-bugten, og da den østrigske flåde angreb, nåede skibet ikke tilbage til hovedflåden, men sluttede sig i stedet til transportflåden. Efter krigen fik det nye kedler i 1872-73 og nye kanoner i 1878. Fra 1885 gjorde det tjeneste som skoleskib, til det udgik i 1904.
Litteratur Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979),
Kategori:Panserskibe fra Italien