Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.
Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom. Ulven er et typisk superrovdyr i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan den gå i affald.
Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.
Ulven er et af verdens bedst kendte og velundersøgte dyr, og der er sandsynligvis skrevet flere bøger om den end om nogen anden dyreart.Mech & Boitani 2003, s. xi Den har en lang historie med mennesker, både som jaget i de fleste hyrdesamfund på grund af dens trussel mod husdyr og som respekteret i nogle landbrugssamfund såvel som blandt jæger-samlere. Selvom frygten for ulven er udbredt hos mange mennesker, har størstedelen af de dokumenterede angreb på mennesker været forbundet med ulve, der led af rabies. Der findes eksempler på, at ulve, der ikke er smittede af rabies, har angrebet og dræbt mennesker, hovedsageligt børn, men dette er usædvanligt, eftersom ulve normalt holder sig på afstand af mennesker grundet deres skyhed som følge af den menneskelige forfølgelse.Linnell, J. D. C. (2002), The Fear of Wolves: A Review of Wolf Attacks on Humans, NINA,
Navn Navnet ulv kommer af det fællesgermanske wulfaz 'ulv'. Ulverelaterede navne var almindelige blandt førkristelige germanske krigere: Wolfhroc (Ulvefrakke), Wolfhetan (Ulveskind), Isangrim (Gråmaske) Scrutolf (Ulveklæde), Wolfgang (Ulvegang) og Wolfdregil (Ulveløber).Marvin, Garry (2012). Wolf. Reaktion Books Ldt. . s. 74-75
Det latinske lupus er et låneord fra sabinerne, som ifølge englænderen Edward Topsell, kendt for bestiarier i 1600-tallet, er af græsk oprindelse og enten er afledt fra λεοπος (leopos), med betydningen "løve-fodet", eller fra λουκᾶς (loukas), med betydningen "lys".Young & Goldman 1944a, s. 5–6
Ulv i talemåder I talemåden "der er ugler i mosen" var der oprindelig tale om ulve. Efter at ulven blev udryddet i Danmark, tog ugler ulvens plads. Udtrykket "ugleset" kunne forklares ud fra gammel overtro, da det ansås for ildevarslende at se en ugle om dagen. Men faktisk er udtrykkets oprindelige form "ulveset", og det er så gammelt, at Plinius og Virgil brugte det.
Beskrivelse
Ulven er det største medlem af hundefamilien, når man ser bort fra visse hunderacer. Vægt og størrelse varierer meget på tværs af udbredelsesområdet, og øges generelt proportionalt med breddegraden, hvor de største ulve i Alaska og Canada undertiden vejer 3-6 gange mere end deres slægtninge i Mellemøsten og Sydasien. I gennemsnit måler ulve 105 til 160 cm i længden og 80 til 85 over skulderen. Halen måler 29–50 cm i længden. Den gennemsnitlige vægt er 40 kg, varierende fra 12 kg til 80 kg. I gennemsnit vejer europæiske ulve 38,5 kg, nordamerikanske ulve 36 kg og indiske og arabiske ulve 25 kg. Hunner vejer typisk 2–5 kg mindre end hanner. Det er sjældent, at ulve vejer over 54 kg, selvom ekstraordinært store individer er registreret i Alaska, Canada og det vestlige Ruslands skove. Den hidtil tungest målte ulv vejede 79,4 kg og blev nedlagt i Alaska den 12. juli 1939.
Ørerne er forholdsvis korte og afrundede. Øjnene er smalle og skråstillede med gul iris. Pelsens farve varierer meget. Der findes hvide, cremefarvede, rødlige, gullige, grå og sorte individer. I tempererede områder af Europa og Asien er de hovedsageligt grålige og i arktiske regioner mest sorte eller hvide. Undersiden er gulhvid eller gråhvid. Ofte er ulvens ryg mørkere end dens hale, bug, ører og snude. Ulve i Norden har på ryggen en mørkt grågul pels med sorte partier over lænd og skuldre. Om vinteren er pelsen lysere.
Sorte individer er mere almindelige i Nordamerika end i Europa og Asien, med omkring halvdelen af ulvene i Yellowstone National Park sorte.
Ulven kan forveksles med hunderacer som f.eks. schæferhund. Denne har dog længere ører og store vandretstillede øjne med brun iris, og ulvelignende hunderacer har tillige som udgangspunkt anderledes gangart, hoved- samt haleføring.
Levevis Ulve lever i familiegrupper, der består af et forældrepar, deres unger gennem de foregående par år, samt eventuelt nogle ældre individer. Gruppen forsvarer et territorium, der markeres ved hjælp af urinstænk og hylen. Under jagten på bytte samarbejder flokken. Et større bytte nedlægges ved under forfølgelsen at bide det i bagbenene, så det mister balancen og falder.
Almindeligvis yngler kun forældreparret. Forår eller sommer føder hunnen mellem en og otte hvalpe i en hule under jorden. Hvalpene åbner øjnene, når de er omkring 10 dage gamle. Når ungerne er omkring to år, er de voksne og kan forlade familien. Ungdyr kan strejfe langt omkring, ikke sjældent 50 km om dagen.
Det er en udbredt beskrivelse, at ulve lever i grupper ledet af en alfahan- og hun, som stammer fra studier af dyr i fangenskab.
Levested Ulven er en generalist, hvad angår levested (habitat) og kan opholde sig i ørkener, græssletter, skove og arktiske tundraer. Ulvens valg af levested hænger stærkt sammen med mængden af byttedyr, sneforhold, mangel eller lave forekomster af kvæg, vejtæthed, menneskelig tilstedeværelse og topografi. I kolde klimaer kan ulven mindske blodgennemstrømningen under sin hud for at holde på kropsvarmen. Fodpudernes varme reguleres uafhængigt af resten af kroppen og holdes kun lige over grænsen for frostskade, dér hvor puderne kommer i kontakt med is og sne. Ulve bruger forskellige steder for deres daglige hvile: Steder med læ foretrækkes under koldt og vindigt vejr, mens ulve i tørt, stille og varmt vejr gerne hviler sig i åbne landskaber. I efterårs- og forårsperioden, hvor ulve er mere aktive, ligger de gerne ude i det åbne uanset område. Hulerne er som regel lavet for ungerne i sommerperioden. Ved etableringen af hulerne gør hunnerne brug af naturlige læ såsom bjergspalter, klipper over flodbreder og huller dækket tæt af vegetation. thumb|Ulvens fødegrundlag, som dokumenteret i Lausitz. Råvildt 53 %, Kronvildt 21 %, Vildsvin 18 %, Dådyr 2 %, Muflon 0,6 %, Harer 4 %, Husdyr 0,75 %, Andet 1,2 % thumb|Ulv med bagben fra et rensdyr. upright|thumb|Kranium af en Ulv. Føde Ulven specialiserer sig generelt i sårbare individer blandt de store byttedyr.Paquet, P. & Carbyn, L. W. (2003). "Gray wolf" Canis lupus and allies", in Feldhamer, George A. et al., Wild Mammals of North America: Biology, Management, and Conservation, JHU Press, pp. 482-510, Mange ulvebestande i områder med tætte befolkninger af mennesker er tvungne til at ernære sig af kvæg og affald, men vilde hovdyr såsom elg, kronvildt, råvildt og vildsvin er stadig det vigtigste fødegrundlag. Af andre byttedyr kan nævnes rensdyr, muflon og vildgeder.Mech & Boitani 2003, s. 107
Selvom den primære føde er mellemstore til store hovdyr, er ulve ikke kræsne. Mindre dyr, som også kan i indgå i føden, er bl.a. harer, ræve, egern, mus, muldvarpe og andre gnavere. De spiser jævnligt vandfugle og deres æg. Når disse fødeemner er utilstrækkelige, jager de firben, slanger, frøer (sjældent tudser) og tilgængelige insekter. I tider med fødemangel spiser ulve villigt ådsler og besøger fx begravelsessteder for kvæg såvel som slagterier. Kannibalisme er ikke usædvanligt blandt ulve; under barske vintre kan et kobbel angribe svage eller skadede ulve og kan også spise resterne af sit eget kobbels døde medlemmer. Mennesker angribes meget sjældent, og det sker som regel først efter længere tid, hvis ulven har mistet deres normale skyhed for mennesker.
Fjender og konkurrenter Ulven er et toprovdyr og befinder sig således øverst i sin fødekæde. Ulve dominerer typisk andre hundedyr såsom ræv, hyæne og sjakal i områder, hvor begge opholder sig.
Udbredelse
Ulven fandtes tidligere over størstedelen af den nordlige halvkugle, men intens jagt i flere århundreder udryddede den mange steder både lokalt og regionalt. I Danmark blev den sidste ulv i ældre tid skudt i begyndelsen af 1800-tallet, og i begyndelsen af 1900-tallet var ulven udryddet i det meste af Vesteuropa. Udviklingen er dog vendt, så at den flere steder er på vej tilbage til sit oprindelige udbredelsesområde, fx i Centraleuropa og Skandinavien., besøgt 8. februar 2025. I Danmark kendes den med sikkerhed igen fra 2012.
I Sverige, Norge og Finland skønnes det, at der findes ca. 500 dyr, mens der i Danmark ultimo 2024 anslås at være ca. 60-80 ulve, alle i Jylland. Ulvens leveområder befinder sig i dag primært i et nordligt bælte fra Alaska i vest over Canada, Nordgrønland og Europa til det østlige Sibirien i øst. De største europæiske ulvebestande findes i Nordspanien, Italien, på Balkan samt i Polen og Rusland.
Europas ulve
I 2023 anslog "Large Carnivore Initiative for Europe" (LCIE), som var en arbejdsgruppe under International Union for Conservation of Nature (IUCN), at der levede ca. 23.000 ulve i Europa udenfor Rusland og Ukraine. Det var en fremgang på ca. 35 % i forhold til de ca. 17.000 ulve anslået i den seneste foregående undersøgelse fra 2016. Selvom noget af stigningen i det rapporterede tal vurderes at skyldes forbedrede opgørelsesmetoder, vurderedes det også at dække over en betydelig reel stigning i bestanden.Stigende antal ulve, guldsjakaler, bjørne og losser i Europa. Nyhed på ulveatlas.dk 15. november 2024.
En arbejdsgruppe i organisationen IUCN skelner mellem 9 ulvepopulationer i Europa:Grey Wolf. UCN Redlist. ucnredlist.org, dateret 15. maj 2018.
RegionPopulationLandeIberiske halvøIberiskeSpanien, PortugalAlperne / ItalienVestalperneFrankrig, Italien, SchweizApenniniske halvøItalienDinariske BalkanDinariske BalkanSlovenien, Grækenland, Bulgarien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Makedonien, AlbanienKarpaterneKarpatiskTjekkiet, Slovakiet, Polen, Rumænien, Ukraine, SerbienSkandinavienSkandinaviskSverige, NorgeNordøsteuropaKarelskFinland, RuslandBaltiskEstland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Hviderusland, UkraineCentraleuropaCentraleuropæiske lavlandTyskland, Polen, Danmark, Belgien, Nederland
Ulve i Danmark - ældre tid Allerede i den nordiske skabelsesmyte fortælles, hvordan Mundilfares to børn Sol og Måne blev sat på himlen af guderne, hvor de styrer vognene for sol og måne over himlen, forfulgt af jættefødte ulve, Skoll (Svig) og Hate (Hadefuld), der forsøger at sluge de lysende himmellegemer og lykkes med det i Ragnarok.Om Ragnarok 05 - heimskringla.no
I sin Danmarks Krønike fra 1652 skrev Arild Huitfeldt om Valdemar Atterdag, at han i 1357 lod fremstille en mængde ulvegarn, hvorpå han drog til Jylland og besværede både høj og lav med påbud om ulvejagt. Om 1630 skrev en hr Slange, at "Jylland var dette Aar ilde plaget af Ulfve, som efter deres naturlige Sædvane havde følget med Krigen fra Tyskland. Thi siden Kong Friederich den Førstes Tiid var det rart, at Jyderne saae dennem der udi Landet." I 1695 skrev biskop Jens Bircherod: "Det er visselig at bejamre, at det gode Land (Vendsyssel) skal med disse fordærvelige Dyr saaledes være belastiget." I 1600- og 1700-tallet blev der gentagne gange udstedt forordninger om mødepligt til ulvejagt, og bøde for udeblivelse. "Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal den næste Tingdag efterhen, bringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulven skal aftages, og Raden på en Plads ved Tinget ophænges." Jægeren modtog så sin belønning.Den nordiske verden 1 (s. 69), forlaget Gyldendal,