Langhorn (dansk), Langenhorn (tysk) eller e Hoorne (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende 20 kilometer sydøst for Nibøl i det nordvestlige Sydslesvig. Kommunen omfatter Øster og Vester Langhorn, Efkebøl (Efkebüll, nordfrisisk Äfkebel), Langhornhede, Lohede (Loheide) og Munkebøl (på dansk findes også Mønkebøl, på tysk Mönkebüll). Administrativt hører Langhorn under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Midterste Nordfrisland kommunefælleskab (Amt Mittleres Nordfriesland). Landsbyen er sogneby i Langhorn Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt, Sønderjylland), da området tilhørte DanmarkM. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 145.

Historie Langhorn er første gang nævnt 1352Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 421. Stednavneleddet horn henviser som terrænbetegnelse til oldnordisk hjørneJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 250. Efkebøl blev første gang nævnt 1306 som Wfkæbøl. Navnet refererer til et personnavnWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 229. Munkebøl er første gang nævnt 1377 (Dipl. Flenb.). Navnet forklares med tilhørsforhold til Guldholm Kloster og senere til Ryd KlosterWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. Auflage, Neumünster 1992, side 461.

Byens kirke er fra 1240. Den er opkaldt efter Skt. Laurentius.

Kendte Den nordfrisisk-nederlandske handelsmand og godsejer Seneca Ingwersen stammede fra byen

Eksterne henvisninger

Langhorn kommune

Noter

Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten