Husby, Hysby (dansk) eller Hüsby (tysk) er en landsby og kommune beliggende ved hærvejen vest for Slesvig by i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arnsharde). Kommunen omfatter også Husbybro (Hüsbybrücke), Husbymark (Hüsbyfeld) og Husbygaard. I kirkelig henseende hører kommunen under Michaelis Sogn (Skovby Sogn). Sognet lå i den danske tid indtil 1864 i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland).
Bynavnet dukker første gang op i et dokument fra Knud 6. i 1196. I de ældre kilder skrives landsbyen Huscobu. Navnet er sammensat med Hu- (afledt af glda. høgh, oldnordisk haugr for høj, bakke), skov og -by. Navnet er altså egentlig Højskovby og betyder enten højtliggende i skoven beliggende landsby eller en landsby i skoven ved gravhøjerneJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 194Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 352.
Ved Husbygård findes med Brudeegen en mindretræ. Ifølge sagnet skulle alle brudepar fra Husby og Skovby undervejs til eller fra St. Michaeliskirke i Slesvig by gøre holdt ved træet og drikke et glas vin, ellers blev ægteskabet ikke lykkeligt eller (endnu værre) et brudepar blev her dræbt af lynetVagn J. Brøndegaard: Traditioner om træer, i: Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien og folkemedicinen, s. 884Billeder af brudeegen.
Kommunen er landbrugspræget.
Eksterne henvisninger
Kommunens netsted
Noter
Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg