thumb|Fastelavnsbolle med creme og med chokoladeglasur på toppen. En fastelavnsbolle er et dansk bagværk, som traditionelt spises i fastelavnsperioden, oprindelig i dagene op til den 40 dage lange kristne faste fra askeonsdag til påskedag. Skikken med særligt fastelavnsbagværk er flere århundreder gammel, og allerede i første halvdel af 1600-tallet omtalte Johan Lauremberg "semmelen im vastelaven", dvs. varme boller fra ovnen, hvori der blev lagt smør, så det smeltede ind i bagværket. Omkring 1700 beskrev Moths utrykte ordbog fastelavnsbrød som varme hvedeboller, hvis krumme blev blandet med smør og derefter overhældt med varm mælk.

I ældre dansk tradition var fastelavnsboller bagværk af fin gærdej med rosiner og sukat. De blev ofte flækket, smurt med smør, drysset med sukker og kanel, varmet i ovnen og spist med varm mælk. I Anne Marie Mangors (også kendt som Madam Mangor) Kogebog for smaa Husholdninger, der udkom første gang i 1837 som Danmarks første kommercielle kogebog, bestod gammeldags fastelavnsboller hovedsagelig af hvedemelsdej med rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme.

Fastelavnsboller findes i dag i mange varianter. De kan være lukkede boller med fyld, flækkede boller med fyld, boller med en fordybning til fyld eller bagt i muffinforme. De fremstilles ofte som gærboller af hvedemel, som vandbakkelser eller som wienerbrød og fyldes med eksempelvis kagecreme, remonce, frugtkompot, syltetøj eller flødeskum. De pyntes typisk med flormelis eller glasur.Fastelavnsboller. Valdemarsro. Hentet 7/2-2022 En åben type minder om en spandauer, men har som regel syltetøj eller kagecreme som fyld.Åbne fastelavnsboller med klassisk fyld.. henrietteakblog.dk. Hentet 7/2-2022

Salget af fastelavnsboller i Danmark er steget markant siden omkring 2017.Vi spiser fastelavnsboller som aldrig før. madkulturen.dk. Hentet 7/2-2022Fastelavnsbollens vilde udvikling: ”Det er rablende sindssygt”. TV2 Lorry. Hentet 7/2-2022DANSKERNE SPISER FASTELAVNSBOLLER SOM ALDRIG FØR . BKD.dk. Hentet 7/2-2022 Enkle fastelavnsboller koster typisk omkring 15–25 kr. i Jylland, mens luksusfastelavnsboller i København kan koste omkring 50 kr. I 2025 blev der i både København og New York afholdt fastelavnsbolle-halvmaraton, hvor løbere undervejs kunne spise flere fastelavnsboller.

Referencer

Kategori:Kager