Annette Juhler Kjær (født 1961) er en dansk journalist og tidligere spindoktor.

Kjær læste medicin fire år, før hun fik arbejde som journalist. Hun arbejdede bl.a. på JydskeVestkysten, men kom i 1988 til TV Avisen som studievært. I 1995 blev hun informationschef i Danisco, men vendte i 1998 tilbage til skærmen, denne gang på TV 2, hvor hun først var på Nyhederne og fra 2002 på Go' aften Danmark. Efter en kort periode som kommunikationsrådgiver i Jøp, Ove & Myrthu blev hun i 2004 særlig rådgiverTidligere tv-vært bliver direktør i Salling Groups for vicestatsministeren, Bent Bendtsen, i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her var hun indtil 2007, hvor hun blev selvstændig med kommunikationsvirksomheden juhlers.com.Nyt om navne: Annette Juhler Kjær fylder 50 år (14. Februar 2011). Mynewsdesk.com

I 2008 var hun medstifter af pr- og public affairs firmaet, Vespa Crabro, som rådgiver forsvarsindustrien. Her stod hun sammen med kommunikationsrådgiveren Mads Lindberg bag en omfattende kampagne for det amerikanske F/A-18F kampfly, som produceres af den amerikanske flyproducent Boeing. Andreas Krog (28, april 2016). Her er kommunikationsfolkene, der styrer slaget om kampfly. Bureaubiz

I januar 2019 tiltrådte Annette Juhler Kjær en stilling som Director of Public Affairs & CSR i Salling Group, hvor hun særligt arbejdede med grøn omstilling og implementering af bæredygtige processer i dansk detailhandelSalling Group (10 Januar 2019). Salling Group ansætter stærk public affairs-profil.

Privat er Annette Juhler Kjær siden 1987 gift med journalist Søren Juhler. Sammen har de to voksne børn.

Eksterne henvisninger juhlers.com – Annette Juhler Kjærs hjemmeside

Referencer

Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Ansatte ved TV 2 Kategori:Spindoktorer Kategori:Kommunikationsrådgivere fra Danmark