Balka (tidligere Balke) er et fiskerleje mellem Snogebæk og Nexø på Bornholm med . Byen ligger i Bodilsker Sogn, Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden.
Omkring Balka ligger sommerhusområdet Balka Strand. Lidt nord for Balka findes den 25 Hektar store fredede sandstenshede Balka Lyng, der er Danmarks eneste af slagsen.
Faciliteter Balka Strand har hotel, campingplads og café.
Historie Jernbanen Balke trinbræt blev oprettet på Rønne-Nexø jernbanen (1900-68) 300 m sydvest for Balke Mølle, der var opført i 1864 og blev revet ned under 2. verdenskrig.Bornholmernes historie: Balke Mølle
Trinbrættet havde et læskur, tegnet af Mathias Bidstrup. I 1919 blev der opført et "formandshus", tegnet af banens driftsbestyrer Joachim Fagerlund, og navnet blev ændret til Balke Station, fra 1935 Balka Station. Den havde læssespor med sporskifte i begge ender og kreaturfold med siderampe.
Men banen havde også Hundsemyre trinbræt nærmere ved stranden, og det blev i 1935 omdøbt til Balka Strand trinbræt. Nu var det let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station efter Kannikegård ½ km nord for stationen.Ann Vibeke Knudsen: DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm, Bornholms Museum 2007, s. 179
Stationsbygningen er bevaret som bolig på Birkevej 2. Fra Boulevarden, hvor Balka Strand trinbræt lå, går en 2½ km lang asfalteret sti, der følger banens tracé ind til Søbækken i Nexø.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
EVP (Erik V. Pedersen): Rønne-Neksø Jernbane - RNJ – med billeder fra 1968 af Kannikegård Station og Balka Strand trinbræt, der havde en åben korsformet læskærm.
Kategori:Byer på Bornholm