Per Sørensen (født 24. september 1913 i Essenbæk nær Randers, død 24. april 1945 i Berlin) var en dansk nazistisk officer, der under 2. verdenskrig gjorde tjeneste i Frikorps Danmark og i Waffen-SS. Per Sørensen var under krigen en af sine tyske og danske kampfællers højst respekterede danske officerer.Danskere i Tysk Tjeneste – Per Sørensen
Per Sørensen var søn af læge Jens Sørensen og den 22-årige Anna Nicoline Marie, født Frank, der boede på Klostergården i Essenbæk Sogn.Kirkebog 1899 - 1917 Essenbæk, Opslag Nr. 56 - Fødte Mænd, Fra hjemmesiden Danish Family Search Han havde en yngre søster, født 1. november 1920 i Østervrå Sogn, Hjørring Amt.Kirkebog for Østervrå Sogn, Kontraministerialbog 1914-1928, opslag 72
Tidlige militærkarriere Efter sin studentereksamen fra Aalborg Katedralskole i 1932 blev han indkaldt som værnepligtig rekrut i Viborg og valgte derefter officersvejen først på Kronborg Kornetskole og senere som lærer ved korporalskolen på Sønderborg Kaserne. I april 1940 var han tilbage i Viborg som premierløjtnant ved en infanteribataljon.
Officerskarriere i Nazityskland Da Frikorps Danmark blev oprettet i juli 1941, og da den danske regering gav officererne udsigt til, at de efter krigen kunne vende tilbage til Hæren, meldte han sig som frivillig, og han var med, da den første bataljon af Frikorpset afrejste til Tyskland fra Hellerup Station den 19. juli.
Frikorpset blev først engageret i uddannelse på kasernen i ved Hamborg og dernæst forlagt til videre uddannelse i Treskau () i Polen. I månederne fra december 1941 til februar 1942 modtog han undervisning på officersskolen i Bad Tölz i Bayern, hvorefter han returnerede til Treskau. Han havde på det tidspunkt rang af Obersturmführer (løjtnant).
Han deltog, da Frikorps Danmark i maj måned 1942 kom i kamp i Rusland ved Demjansk, hvor han var øjenvidne til, at kommandør von Schalburg den 2. juni faldt i kamp, og senere ved Welikije Luki. Han blev den 21. juli forfremmet til Hauptsturmführer (kaptajn). Den 25. oktober 1942 blev han såret, men nægtede at tage på lazarettet, før det russiske angreb var slået tilbage. Under krigen blev han såret i alt syv gange.
I september 1941 gjorde han alvor af sin overvejelse om at melde sig ind i DNSAP.DR-dokumentaren "Rejsen til slagmarken: Østfronten" 12. december 2018 på dr.dk De breve, som han sendte til sine forældre, sluttede flere gange med hilsenen "Heil Hitler", ligesom også brevenes indhold markerede hans accept af den fremfærd, som Nazi-Tyskland og Waffen-SS stod for.
Et breveksempel (ekstrakt), 25. september 1941: "Vi ligger nu i Treskov (polsk: Owinsk) ca. 15 km uden for Posen ved Wartefloden. Kasernen her er en fhv. idiotanstalt. Da tyskerne rykkede ind her, skød de alle idioterne og indrettede så anstalten til en meget pæn SS-kaserne."
Et andet breveksempel (ekstrakt), 9. oktober 1941: "Jeg hørte for resten en fornøjelig historie for nylig, der er typisk for SS' arbejdsmetoder. Broen over floden Warthe ... blev under det polske felttog sprængt i luften af polske civilister. En SS-kommando samlede i hast de nærmest boende 300 polakker sammen og forhørte om nogen kendte gerningsmanden eller nogen der kunde hjælpe til opklaring. Ingen svarede hvorpå hver 5. polak blev skudt. Da heller ingen derpå svarede blev hver 3. af resten skudt, hvorefter endelig en af de øvrige bekvemmede sig til at svare. Derefter blev resten af de 300 skudt."
Et tredie breveksempel (ekstrakt), 23. januar 1942: ”Forleden dag var vi ... ude at se en stor idiotanstalt ved München og høre et arvelæreforedrag. Det var fantastisk at se den bunke menneskevrag, der var samlet der. Det er bare mærkeligt, at man vil holde liv i dem. Bagefter var vi i den berømte koncentrationslejr Dachau og så den fra ende til anden. Det var en stor oplevelse at se. I ved jo hvad man i Danmark mest hører om K.Z.-lejre. Det er ligesom alt andet løgn fra ende til anden. I gør jer ingen forestilling om den fantastiske orden og renlighed, som hersker dér – og om det arbejde, der præsteres.”
I marts 1943 blev Frikorpset trukket tilbage fra østfronten til kasernen Grafenwöhr omkring 65 km nordøst for Nürnberg. Da Frikorpset i maj 1943 blev opløst, overgik han til Regiment 24 Danmark, der var en enhed under 11. SS-Panzergrenadier Division "Nordland". Hans regiment var fra september til november 1943 indsat i Jugoslavien til partisanbekæmpelse i området omkring byen Glina knapt 50 km syd for Zagreb. Midt i december 1943 blev regimentet forflyttet til området omkring Oranienbaum på sydsiden af indsejlingen til Leningrad i et forsøg på at imødegå den offensiv, som russerne var i færd med at forberede for at bryde belejringen af Leningrad. Den voldsomme russiske offensiv startede i midten af januar 1944 og førte til usædvanligt hårde kampe, der medførte, at regimentet gradvis måtte trække sig tilbage over Narva, ned mod Riga og vestover mod Kurland.
Han blev i januar 1945 forfremmet til Sturmbannführer (svarende til major) med kommando over én af regimentets bataljoner, og han blev få dage før sin død udnævnt til kommandør for hele det tilbageværende Regiment 24 Danmark.Referat af udtalelse af general Felix Steiner i den nazistiske avis, Fædrelandet, 19. januar 1945
Privatliv I de omkring 125 breve, som han i 1941-1945 sendte til sine forældre i Vendsyssel, fortalte han ikke kun løbende om sine oplevelser som frivillig officer under militæruddannelse i Tyskland og ved fronten på nazitysk side, men forsøgte samtidig at følge med i familiens liv i det besatte Danmark – breve, som blev gemt, og som siden er blevet udgivet.
I sine breve omtaler han blandt andet det forhold, som han indledte til en 21-årig kvinde, og som han under en orlov i Danmark indgik ægteskab med i slutningen af oktober måned 1943. Om kvinden oplyste modstandsbevægelsen i sit blad De frie Danske i forlængelse af ægteskabet, at hun plejede omgang med tyske officerer, at de nygifte havde bosat sig i et oplyst gadenummer på Strandboulevarden i København, og at hendes far, handlede med værnemagten og var ”fuldstændig nazitosset”.Side 12 i Julenummer 1943 af ”De frie Danske” på illegalpresse.dk Få måneder senere indgav Per Sørensen skilsmissebegæring efter i starten af 1944 at være blevet klar over, at hustruen i hans fravær fra Danmark til hans store fortrydelse havde indledt et forhold til K.B. Martinsen - et forløb, som formentlig var stærkt medvirkende til, at han udviklede et tiltagende alkoholproblem.
Tyske militærdekorationer Per Sørensen modtog flere tyske udmærkelser for sin krigsindsats. Han modtog jernkorset af 2. klasse (EK-II) og efterfølgende også jernkorset af 1. klasse (EK-I). Han blev desuden i oktober 1944 tildelt Tyske Kors i guld som den ene af kun tre danskere samt udmærkelsestegn for sårede i bronze. Den 17. december 1944 blev han nævnt i den tyske hærs æresblad (Ehrenblatt des Deutschen Heeres) og modtog det herfor tildelte uniformstegn (Ehrenblatt-Spange).
Død Under de heftige kampe om Berlin i verdenskrigens sidste dage, hvor Per Sørensens enhed befandt sig i byens centrum, lød der om morgenen tirsdag den 24. april 1945 pludselig et lille skarpt smæld, hvorefter Per Sørensen sank sammen foran sin kolonne og var død på stedet. De tililende soldater opdagede et skudsår i halsen, måske et vildfarent skud eller måske et skud fra en finskytte fra lang afstand.
Tre dage senere blev Per Sørensen begravet på Waldfriedhof i , tæt ved Olympiastadion i Berlin-bydelen Charlottenburg i en kiste dækket med et dannebrogsflag, der af et mindre følge blev ledsaget til gravstedet, hvor der efter en kort tale blev affyret en æressalut og sangen "Ich hatt' ein' Kameraden" blev afsunget. Godt 20 år senere tog hans mor initiativ til, at hans lig blev kremeret og hans urne den 7. april 1968 gen-bisat i familiegravstedet ved Løkken Kirke.
Trivia Forfatteren Erik Haaest benyttede i sin bog Intet nyt fra Østfronten fra 1998 i stort omfang Per Sørensens korrespondance med sine forældre.
Kilder
Litteratur Haaest, Erik: "Intet nyt fra Østfronten", Bogans Forlag (1998), Mariager, Rasmus (red.): "Danskere i krig. 1936-48", side 91-127, Gyldendal (2009), Hansen, Peter Møller: "Troskab. Dansk SS-frivillig E.H. Rasmussens erindringer 1940-45", Lindhardt og Ringhof (2015), Christensen, Claus Bundgård, Poulsen, Niels Bo og Schmith, Peter Scharff: "Nazismens danske soldater", Lindhardt og Ringhof (2025),
Kategori:Personer fra Randers Kategori:Danskere i 2. verdenskrig Kategori:Nazister fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Militærfolk faldet i kamp Kategori:Officerer fra Danmark Kategori:Medlemmer af Frikorps Danmark Kategori:SS-officerer