thumb|250px|Anqings beliggenhed i Anhui thumb|250px|Zhenfengpagoden i Anqing Anqing (Kinesisk skrift: 安庆; pinyin: Ānqìng), eller Anking, tidligere Hwaining, er en kinesisk by på præfekturniveau i provinsen Anhui i den centrale del af Kina. Den har et areal 15.398 km² og omkring 6,04 millioner indbyggere. Anqing ligger på floden Yangtzes norlige bred, og byen har en stor flodhavn.

Administrative enheder Anqing består af tre bydistrikter, et byamt og syv amter : Bydistriktet Yingjiang (迎江区); Bydistriktet Daguan (大观区); Bydistriktet Yixiu (宜秀区); Amtet Huaining (怀宁县); Amtet Zongyang (枞阳县); Amtet Qianshan (潜山县); Amtet Taihu (太湖县); Amtet Susong (宿松县); Amtet Wangjiang (望江县); Amtet Yuexi (岳西县); Byamtet Tongcheng (桐城市).

Økonomi Anqing er et vigtigt handelscenter. Byen har også olieraffinaderi, et kulkraftværk (Anqing kulkraftværk) og petrokemisk industri.

Historie Byen blev grundlagt før år 100 f.Kr. på Han-dynastiets tid. I 1100-tallet blev den hovedstaden for et militærpræfektur og fik sit nuværende navn Anqing. Under Taipingoprøret mod Qing-dynastiet i 1800-tallet var Anqing et af oprørernes vigtigste støttepunkter, efter at oprørslederen Hong Xiuquan (Hung Hsiu-Ch'üan) havde indtaget byen i 1853. I 1861 blev byen generobret af Qing-styrkerne.

Mod slutningen af 1800-tallet var Anqing et centrum for kinesisk rustningsindustri.

Indtil 1949 var Anqing provinshovedstad i Anhui.

Kategori:Bypræfekturer i Anhui