Paul Kenneth Bernardo (født 27 august 1964 i Toronto, Ontario, Canada) er en canadisk seriemorder og voldtægtsforbryder, der er kendt for de mord, han begik sammen med sin kone Karla Homolka, og de voldtægter, han begik i Scarborough.
Tidlige liv Bernardo blev født ind i en velhavende, men dysfunktionel familie. Hans mor, Marilyn, som var blevet adopteret af Toronto-advokat Gerald Eastman og hans kone, Elizabeth, voksede op i en stabil familie. Hans far, Kenneth, var søn af en engelsk kvinde og en italiensk immigrant, der havde skabt en meget succesrig marmor- og flisevirksomhed, men faderen mishandlede sin kone og børn. I stedet for at komme ind i familievirksomheden blev han revisor. Efter Gerald Eastman havde ladet sin datter skille fra en tidligere kæreste, giftede Marilyn Eastman sig med Kenneth Bernardo i 1960. Ligesom sin far siges det, at Kenneth Bernardo mishandlede sin familie. Marilyn begyndte - efter at have født en søn og en datter - at se en tidligere kæreste. Hun blev gravid og fødte Paul Kenneth Bernardo den 27. august 1964. Kenneth Bernardo var tolerant over for dette og satte sit navn på fødselsattesten.
I 1975 krænkede Kenneth Bernardo en pige og blev anklaget for seksuelt misbrug af børn, og han misbrugte også sin egen datter seksuelt. Bernardos mor blev deprimeret over sin mands misbrug, trak sig væk fra familielivet og boede i kælderen i deres Scarborough-hjem.
Selvom de to ældste børn følte virkningerne af den følelsesmæssige og mentale uro, syntes unge Paul uskadt ved dette. I sin bog Lethal Marriage beskriver Nick Pron den unge Bernardo: "Han var altid glad. En ung dreng, der altid smilede. Og han var så sød, med sit gode udseende og søde smil, at mange mødre bare ville knibe ham på kinden, når de så ham. Han var det perfekte barn, alle ville have: høflig, gode manerer, klarer sig godt i skolen, så sød i sin spejderuniform."
Efter et skænderi mellem hans forældre, da Bernardo var 16 år, fortalte hans mor ham om hans faktiske herkomst. Forfærdet begyndte han åbent at kalde sin mor "sjusket" og "hore".
Bernardo dimitterede fra Sir Wilfrid Laurier Collegiate Institute og valgte at arbejde for Amway, hvis salgskultur havde en dyb effekt på ham. "Han købte bøger og bånd af berømte motiverende bliv-rig-og-berømte eksperter". Bernardo og hans venner praktiserede deres teknikker på unge kvinder, de mødte i barer, og var temmelig vellykket med dette. Da Bernardo gik på University of Toronto Scarborough, havde han udviklet mørke seksuelle fantasier og nød at ydmyge kvinder offentligt og slå de kvinder, han datede.
I oktober 1987 mødte han Karla Homolka. De blev seksuelt interesseret i hinanden næsten omgående. I modsætning til de andre piger, han kendte, opfordrede hun hans sadistiske seksuelle adfærd. "Karla - i håndjern og på knæ - tigger hun ham om klø. Paul spurgte hende, hvad hun ville tænke, hvis han var en voldtægtsforbryder. Hun sagde, hun ville synes, det var cool. Deres kærlighed uddybes. Han begyndte at voldtage kvinder for alvor."
Seksuelle overgreb Scarborough-voldtægtsmanden Bernardo har begået flere seksuelle overgreb i og omkring Scarborough, Ontario, som eskalerede i ondskab. De fleste af overgrebene var på unge kvinder, som han forfulgte, efter de havde forladt busser sent om aftenen.
4. maj 1987: Bernardo begik sin første voldtægt i Scarborough mod en 21-årig kvinde foran hendes forældres hus efter at have forfulgt hende hjem. Angrebet varede mere end en halv time. 14. maj 1987: Bernardo begik sin anden voldtægt. Han overfaldt en 19-årig kvinde i baghaven ved hendes forældres hus. Denne voldtægt varede over en time. 27. juli 1987: Bernardo forsøgte sin tredje voldtægt. Selv om han fik fat i den unge kvinde, opgav han angrebet, fordi hun kæmpede imod. 16. december 1987: Bernardo begik sin tredje voldtægt mod en 15-årig pige. Denne voldtægt varede omkring en time. Den følgende dag udsendte Toronto Politi en advarsel til kvinder i Scarborough om at rejse alene om natten, især med busser. 23. december 1987: Bernardo begik sin fjerde voldtægt. Under dette angreb voldtog Bernardo den 17-årige med den kniv, han brugte til at true sine ofre. Det var på dette tidspunkt han begyndte at blive omtalt som Scarborough-voldtægtsforbryderen (engelsk: the Scarborough Rapist). 18. april 1988: Bernardo angreb og voldtog en 17-årig. Denne femte voldtægt varede 45 minutter. 25. maj 1988: Bernardo blev næsten fanget af en uniformeret betjent, som overvågede et busskur. Betjenten bemærkede, at han gemte sig under et træ og forfulgte ham til fods, men Bernardo undslap. 30. maj 1988: Bernardo begik sin sjette voldtægt, denne gang i Clarkson, sydvest for Scarborough. Dette angreb var mod en 18-årig og varede 30 minutter. 4. oktober 1988: Bernardo forsøgte en syvende Scarborough-voldtægt. Hans offer kæmpede ham af sig, men han påførte hende to knivstik i hendes lår og balde, som krævede 12 sting. 16. november 1988: Bernardo begik sin syvende voldtægt mod en 18-årig i baghaven ved hendes forældres hus. 17. november 1988 dannede Metro Politi en særlig task force dedikeret til at jage Scarborough-voldtægtsforbryderen. 27. december 1988: En vågen nabo skræmte Bernardo væk efter, at han var begyndt på sin ottende voldtægt. 20. juni 1989: Bernardo forsøgte igen at voldtage en ung kvinde. Hun kæmpede imod, og hendes skrig advarede naboer. Bernardo flygtede med rifter på sit ansigt. 15. august 1989: Bernardo begik sin ottende voldtægt mod en 22-årig kvinde. Han havde holdt øje med hende den foregående nat uden for vinduet til hendes lejlighed og ventede på, at hun kom hjem. Dette angreb var særligt ondskabsfuldt og varede to timer. 21. november 1989: Bernardo begik sin niende voldtægt mod en 15-årig, som han så i et busskur. Dette angreb varede 45 minutter. 22. december 1989: Bernardo begik sin tiende voldtægt mod en 19-årig. Dette angreb fandt sted i et trapperum ved en underjordisk parkeringsplads og varede 30 minutter. 26. maj 1990: Bernardo begik sin 11. voldtægt. Denne voldtægt varede over en time. Men hans 19-årige offer havde en levende erindring om sin overfaldsmand og hjalp politiet med at lave et computersammensat fotografi, som blev frigivet to dage senere af politiet og offentliggjort i Toronto og andre aviser i området. Juli 1990: Bernardo blev han afhørt af to politibetjente, to måneder efter modtagelsen af tips om at Bernardo passer til Scarborough voldtægtsmandens beskrivelse.
Undersøgelse og frigivelse Mellem maj og september 1990 havde politiet sendt mere end 130 mistænktes prøver til DNA-test, da de modtog to rapporter, om at den person, de søgte, var Paul Bernardo. Den første rapport fra juni blev ringet ind af en bankansat. Den anden telefonopringning var fra Tina Smirnis, som hustru til en af de tre Smirnis-brødre, der var blandt Bernardos nærmeste venner. Smirnis fortalte detektiverne, at Bernardo "havde været» kaldt ind i forbindelse med en tidligere voldtægtsundersøgelse – en gang i december 1987 – men han havde aldrig været afhørt."
Bernardo talte ofte om sit sexliv med Alex Smirnis og han holdt af anilingus, grov sex og analsex. Smirnis’ tale var kejtet og stiv, og detektiver var i tvivl om, hvorvidt de skulle tage ham alvorligt eller ej. Men efter krydskontrol af flere oplysninger besluttede detektiver at interviewe Bernardo. Interviewet, som blev foretaget den 20. november 1990, varede 35 minutter, og Bernardo gav frivilligt prøver til retsmedicinske undersøgelser. Da detektiverne spurgte Bernardo, hvorfor han troede, han blev undersøgt for voldtægt, indrømmede han, at han godt nok lignede beskrivelsen af forbryderen. Detektiverne konkluderede, at en sådan veluddannet, veltilpasset, sympatisk ung mand ikke kunne være ansvarlig for de onde forbrydelser, og at han "var langt mere troværdig end Alex Smirnis, der med sin kejtede, mærkelige måde at tale på, kan have forsøgt at få belønningen”. Paul Bernardo blev løsladt dagen efter.
St. Catharines Efter interviewet kørte Bernardo til St. Catharines, hvor han holdt et hemmeligt møde med Karla Homolka og forsikrede hende om, at han ikke var Scarborough-voldtægtsforbryderen. Bernardo flyttede permanent til St. Catharines den 1. februar 1991. Voldtægterne i Scarborough var stoppet. Men den 6. april 1991 begik Bernardo sin tolvte voldtægt, denne ene i St. Catharines. Igen var offeret ung – 14 år. I modsætning til de andre voldtægter fandt denne sted i de tidlige morgentimer og ikke i nærheden af et busstoppested.
Tammy Homolka I 1990 brugte Bernardo store mængder af tid sammen med Homolka-familien, som han havde gjort et godt indtryk på. Han var forlovet med den ældste datter, Karla, og flirtede hele tiden med den yngste, Tammy. Han havde ikke fortalt dem, at han havde mistet sit job som revisor og i stedet smuglede cigaretter over den nærliggende amerikansk-canadiske grænse. Med tiden var han blevet besat af Tammy Homolka og kiggede ind af hendes vindue og gik ind på hende værelse for at onanere, mens hun sov. Karls Homolka hjalp ham ved at ødelægge persiennerne i Tammys vindue for at give Bernardo adgang. I juli tog Bernardo Tammy med over grænsen for at hente øl til en fest. Senere fortalte Bernardo sin forlovede Karla, at de blev fulde og begyndte at kæle. Ifølge Bernardos vidneudsagn under retssagen den 24. juli 1990, fyldte Homolka en spaghettisauce med knust Valium, som hun havde stjålet fra sin arbejdsgiver, Martindale Animal Clinic, og hun serverede middagen til sin søster, Tammy, som snart mistede bevidstheden. Bernardo begyndte at voldtage hende, mens Homolka så på. I løbet af sommeren gav han Tammy og hendes venner gaver, mad og sodavand, der havde "en film og et par hvide pletter på en top".
Seks måneder før deres bryllup i 1991 stjal Karla Homolka bedøvelse og beroligende midler fra klinikken. Den 23. december 1990 blandede Homolka og Bernardo sovepiller i den 15-åriges drink. Efter Tammy var bevidstløs, klædte Homolka og Bernardo hende af, og Homolka holdt en halothan-gennemblødt klud over sin søsters næse og mund. Homolka ønskede at ”give Tammys jomfruelighed til Bernardo i julegave”. Ifølge Homolka havde Bernardo altid været ked af, at hun ikke var jomfru, da de mødtes. Med hendes forældre sovende ovenpå, filmede parret sig selv, mens de voldtog hende i kælderen. Tammy begyndte at kaste op. Parret forsøgte uden held at genoplive hende, men inden de ringede til 911, gemte de alle beviser, påklædte Tammy og flyttede hende ind i hendes kældersoveværelse. Et par timer senere blev Tammy Homolka erklæret død på St. Catharines General Hospital. På trods af parrets opførsel – støvsugning af gulv og tøjvask midt om natten og på trods af tilstedeværelsen af en kemisk forbrænding på Tammys ansigt - så troede Niagara regionale politi og Homolka-familien på parrets version af begivenhederne. Den officielle årsag til Tammy Homolkas død var et uheld – kvalt i sit eget opkast efter indtagelse af alkohol. Parret filmede efterfølgende Karla iført Tammys tøj og foregivende at være Tammy. Kort efter flyttede de fra familien Homolkas hjem til en lejet Port Dalhousie-bungalow for at lade forældrene behandle deres sorg.
"Jane Doe" Da Karla Homolka stadig arbejdede hos en dyrehandel, to år tidligere, havde hun startet et venskab med en 15-årig pige. Den 7. juni 1991 opfordrede Homolka pigen, der omtales som "Jane Doe" i det efterfølgende retssag, til en "pige"-aften i byen. Efter en aften med shopping og restauranter tog Homolka "Jane Doe" med til 57 Bayview Avenue og begyndte at servere alkohol blandet med Halcion for pigen.