Konventionen om bevarelse af europæiske, vilde dyr og planter og naturlige habitater af 1979, bedre kendt som Bernkonventionen, trådte i kraft den 1. juni 1982.

Den er nu undertegnet af de 39 medlemsstater i Europarådet, sammen med den EU, Monaco, Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Senegal.

Algeriet, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Vatikanstaten, San Marino og Rusland er blandt de ikke-undertegnende lande, som har observatørstatus ved komiteens møder.

Mål og hensigter Konventionen søger at opnå:

bevaring af den vilde flora and fauna og deres naturlige habitater; fremme af samarbejde mellem staterne; overvågning og kontrol med truede og sårbare arter; medvirken til at skaffe bistand angående juridiske og videnskabelige emner.

Konventionen førte i 1998 til skabelsen af smaragdnetværket for Areas of Special Conservation Interest (ASCIs), som gælder for alle konventionsstaternes samlede territorium, og som arbejder sammen med den EU's Natura 2000-program.

Bilag Der er fire bilag, som opregner særligt beskyttelsesværdige arter. Den stående komité rådgives af et antal ekspertgrupper, og den opdaterer bilagene med jævne mellemrum:

strengt beskyttede plantearter – Bilag I strengt beskyttede dyrearter – Bilag II beskyttede dyrearter – Bilag III forbudte midler og metoder til indfangning, aflivning og andre former for udnyttelse – Bilag IV

Se også Miljøaftaler Økologi

Eksterne henvisninger Traktaten med de fire bilag (engelsk) Europarådets netsted for miljø og bæredygtig udvikling Om Bern-konventionen på Naturstyrelsens webside.

Kategori:Traktater Kategori:Naturbeskyttelse