Peter af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (født 30. april 1922, død 30. september 1980) (egentlig: Frederik Ernst Peter) var titulær hertug fra 1965 til 1980.

Han var søn af den titulære hertug Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg.

Biografi thumb|upright|left|Prins Peter (til venstre) med sine brødre og bedsteforældre Fyrst Ernst 2. og Fyrstinde Alexandra af Hohenlohe-Langenburg. Prins Peter blev født den på Louisenlund i Slesvig-Holsten. Han var den tredje søn af arveprins Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg. Hans far var den eneste søn af og arving til Hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med Prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Hans mor var datter af Fyrst Ernst 2. af Hohenlohe-Langenburg i hans ægteskab med Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha, der selv var barnebarn af Dronning Victoria af Storbritannien og Tsar Aleksandr 2. af Rusland.

Farfaderen mistede dog sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af hertugtitlen dog, også efter 1918. I 1931 blev farfaderen endvidere overhovede for det Oldenborgske hus og tronprætendent i Slesvig-Holsten, da den augustenborgske gren af fyrstehuset uddøde dette år.

Prins Hans Albrechts bedstefar, Hertug Frederik Ferdinand døde den 21. januar 1934, hvorefter faren blev familieoverhovede, mens Peter storebror Hans Albrecht blev arveprins. Arveprins Hans Albrecht faldt under Anden Verdenskrig den 10. august 1944. Da den anden storebror Prins Vilhelm Alfred var død i 1926 blev Peter derved arving til titlen som hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg med titel af arveprins.

Hertug Frederik døde som 73-årig den 10. februar 1965 i Coburg i Bayern, hvorefter Peter blev familieoverhovede.

Hertug Peter døde den 30. september 1980 på godset Binebæk i Slesvig-Holsten. Han blev efterfulgt som familieoverhovede af sin ældste overlevende søn, Prins Christoph.

Ægteskab og børn Peter giftede sig den 9. oktober 1947 med Prinsesse Marie Alix af Schaumburg-Lippe (datter af prins Stephan af Schaumburg-Lippe og dennes hustru prinsesse Ingeborg Alix af Oldenborg).

Peter og Marie Alix fik fire børn: Marita, (født 1948), prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, (født 1949), titulær hertug fra 1980. Alexander, ( født 1953), prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Ingeborg (født 1956), prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, kendt som malerinde.

Anetavle

Titler 1922 – 1934: Hans Højhed Prins Peter af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg 1934 – 1965: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten 1965 – 1980: Hans Højhed Hertugen af Slesvig-Holsten

Eksterne henvisninger

Kategori:Huset Glücksburg Kategori:Sønderborgske fyrstelige Kategori:Hertuger af Glücksborg Kategori:Godsejere fra Slesvig og Holsten