thumb|Nybølgårds hovedbygning set over åen Nybøl eller Nybølgård er en fredet hovedgård ved Gram Å vest for Gram i Gram Sogn, Haderslev Kommune, (tidligere i Frøs Herred). Nybølgård er ejet af selskabet Gram og Nybøl Godser.

Herregården er oprettet af Johan Reventlow ved nedlæggelse af en landsby omkring 1550. I 1585 blev Nybøl ved arvedeling gjort til et selvstændigt gods, som dog var langt mindre end Gram gods. Nybøl havde skiftende ejere, indtil det i 1754 blev købt af enkegrevinde Anna Sophie Schack og sammenlagt med Gram. Hovedbygningen er formentlig i den nuværende skikkelse skabt af Anna Sophie Schack kort efter 1754, men rummer ældre dele. Hovedbygningen er i dag i privat eje og restaureret efter en brand i 2000.

Hovedbygningen og hestegangshuset blev bygningsfredet i 1986.

Eksterne henvisninger Sagsbeskrivelse hos Kulturarvsstyrelsen

Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Haderslev Kommune Kategori:Herregårde i Haderslev Amt Kategori:Fredede slotte og herregårde i Danmark Kategori:Godser på jyske halvø Kategori:Godser i Sønderjylland/Slesvig Kategori:De to adelige godsdistrikter i Angel