Imagismen var en retning inden for især anglo-amerikansk litteratur i begyndelsen af 1900-tallet. Imagisterne afviste det følelses- og symbolladede udtryk i den ældre poesi og satte præcise billeder i et klart og skarpt sprog i stedet.
Imagisterne trådte frem som gruppe i den litterære offentlighed i tidsskrifter og i fire antologier mellem 1914 og 1917. De slog til lyd for en tilbagevenden til mere klassiske kvaliteter i det poetiske sprog og eksperimenterede samtidig med utraditionelle former. De ville fokusere på tingen som ting, og ikke tingen som symbol for abstrakte forhold.
I marts 1913 blev imagismens program offentliggjort i tidsskriftet Poetry af Ezra Pound og F.S. Flint med følgende krav til lyrikken: Direkte behandling af "tingen", hvad enten subjektivt eller objektivt. Ingen brug af ord som ikke bidrager til præsentationen. Med hensyn til rytmen: at komponere efter rytmen i den musikalske frase, ikke efter metronomen.Den engelske artikel har: Direct treatment of the "thing", whether subjective or objective. To use absolutely no word that does not contribute to the presentation. As regarding rhythm: to compose in sequence of the musical phrase, not in sequence of the metronome. — Elder, Bruce (1998). The Films of Stan Brakhage in the American Tradition of Ezra Pound, Gertrude Stein and Charles Olson. Wilfrid Laurier University Press, pp. 72, 94. I aprilnummeret stod imagismens måske mest berømte digt, Ezra Pounds haiku-agtige In a Station of the Metro med kun disse 14 ord: The apparition of these faces in the crowdPetals on a wet, black bough.Måske:Tilsynekomsten af disse ansigter i mængden Kronblade på en våd, sort gren.
Eksterne henvisninger "Imagisme" hos Den Store Danske'', DSD Om "In a Station of the Metro" . Forskellige forfattere
Noter
Kategori:Litteratur Kategori:Det 20. århundrede