Anna Mee Allerslev (født 10. juli 1984 i Sydkorea) er en dansk erhvervskvinde og tidligere kommunalpolitiker, der var borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune for Radikale Venstre fra 1. januar 2011 til 31. oktober 2017. Efter længere tids kritik i pressen af at hun havde misbrugt sit embede til egen fordel,Ritzau (2017) OVERBLIK: Københavns Rådhusservice lækkede Anna Mee-oplysninger. Information, 15. november 2017. Hentet 18. november 2021.Larsen, J.A. (2018) Anna Mee sagsøger B.T. og Berlingske for injurier. TV 2, 2. oktober 2018. Hentet 18. november 2021. meddelte hun 25. oktober 2017, at hun ville trække sig fra politik.Jørgenssen, S.A. (2017) Anna Mee har trukket sig: »I dag siger jeg farvel til politik i København«. Jyllands-Posten, 25. oktober 2017. Hentet 17. november 2021.

Folketingets ombudsmand undersøgte sagerne og konkluderede, at Anna Mee Allerslev i strid med reglerne for habilitet havde fået stillet et lokale gratis til rådighed af firmaet Øens Murerfirma, der udfører opgaver for Københavns Kommune, hvorefter Anna Mee Allerslev derefter havde været med til at tildele firmaet en erhvervspris. Ombudsmanden vurderede også firmaets istandsættelse af Anna Mee Allerslevs private lejlighed, men konstaterede, at det ikke havde været muligt at trænge til bunds i dette forhold, hvorfor ombudsmanden ikke konkluderede noget om sagen.Ombudsmandens pressemeddelse vedrørende resultat af undersøgelser, 10. april 2019

Efter sit politiske virke har hun været medejer af en række selskaber på ejendomsmarkedet.Ny karriere: Anna Mee Allerslev har skabt milliongevinster på boligmarkedet Finans 18. august 2023

Baggrund og uddannelse Anna Mee Allerslev er født i Sydkorea i en lille by uden for Seoul og boede der, indtil hun i en alder af tre måneder blev adopteret af sine danske forældre, Rikke Allerslev Jensen og Lasse Andersson. Anna Mee Allerslevs mor (der er datter af Gudrun Franck) er gymnasielærer på Greve Gymnasium, og hendes far er folkeskolelærer og skolebibliotekar på Skt. Annæ Gymnasiums folkeskole. Anna Mee Allerslev voksede op i Greve syd for København.

I 2003 blev hun student fra Greve Gymnasium, hvorefter hun læste statskundskab i København. Efter at have fået en bachelor i statskundskab (BA. scient.pol.) læste Anna Mee jura på Københavns Universitet, hvor hun blev BA. jur."Anna Mee Allerslev" (kvinfo.dk) Anna Mee Allerslev er desuden tidligere elitegymnast og træner.Bøgelund, E. (2011) Borgmester med studiekort . djøfbladet, 6. september 2011. Hentet 17. november 2021.

Politisk karriere Anna Mee Allerslev var aktiv i Radikal Ungdom, hvor hun var næstformand fra 2006 til 2007. Hun var personlig assistent for Det Radikale Venstres daværende partileder Margrethe Vestager ved folketingsvalget i 2007 og blev senere medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Hun var formand for Djøf Studerende 2008 til 2010 og arbejdede i Kommunernes Landsforening, indtil hun blev borgmester i 2011.

Anna Mee Allerslev fik meget opmærksomhed i kommunalvalgkampen i København i 2009 for en valgkampsvideo, hvor en kvinde, der reklamerede for Anna Mee Allerslevs politiske mærkesager, strippede ned til sit undertøj. (netversion) Ved valget 17. november 2009 blev Allerslev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation med 837 personlige stemmer,Rottbøll, E. (2010) København skal have mere ’Sex and the City’ og mindre ghetto. Information, 4. november 2010. Hentet 17. november 2021. hvorefter hun blev den radikale gruppes ordfører for teknik og miljø. Da Klaus Bondam (RV) gik af som borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen pr. 1. januar 2011 og tiltrådte stillingen som institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, valgte den radikale gruppe Anna Mee Allerslev som hans afløser som borgmester.

Ved valget til borgerrepræsentationen den 19. november 2013 fik Anna Mee Allerslev med sine 8.512 stemmer tredje flest personlige stemmerKMD: Kommunalvalg d. 19. november 2013, hentet 10. april 2015 og fik posten som borgmester for beskæftigelse og integration med ansvar for erhverv. På sin 30-års fødselsdag i 2014 havde hun således allerede fire års erfaring som borgmester.Johansen, M. (2014) Borgmester for mangfoldighed. Jyllands-Posten, 9. juli 2014. Hentet 18. november 2021.Ejsing, J. (2014) Borgmesteren bliver 30 år. Berlingske, 10. juli 2014. Hentet 18. november 2021.

Som følge af en række verserende sager i pressen op til kommunal- og regionsrådsvalget 2017, hvor Anna Mee Allerslev var blevet beskyldt for korruption i form af vennetjenester,Friberg, J. og Ishøy, S.K. (2018) Se tidslinje over Anna Mees forhold til murermester. B.T., 30. september 2018. Hentet 16. november 2021. meddelte hun på Facebook 25. oktober 2017 – godt en måned før valget – at hun ville trække sig fra politik.Efter BTs afsløringer: Anna Mee Allerslev trækker sig | BT Politik - www.bt.dkFriberg, J. og Ishøy, S.K. (2017) Anna Mee: 'Det rigtige nu var at træde tilbage'. B.T., 25. oktober 2017. Hentet 18. november 2021. Tekniske årsager gjorde, at hendes kandidatur ikke kunne fjernes fra stemmesedlen. Ved valget blev hun genvalgt med 1.123 personlige stemmer til trods for, at hun havde opgivet kandidaturet.Jørgenssen, S.A. (2017) Ny radikal spidskandidat får klart flest R-stemmer i København. Jyllands-Posten, 22. november 2017. Hentet 17. november 2021. Radio24syvs delvist satiriske Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm havde i ugerne op til valget kørt en fake news-kampagne for at fremme, at Allerslev blev genvalgt imod sin vilje.Bruun-Hansen, K. (2017) Radio24syv bragte fake news som udeklareret satire. Journalisten, 8. november 2017. Hentet 17. november 2021.

Anna Mee Allerslev var formand for Radikale Venstres kommunalpolitiske netværk 2012 til 2017 og repræsenterede partiet i bestyrelsen og formandskabet af Kommunernes Landsforening fra 2014 til 2017, hvor hun trak sig ud af politik.

Sager Bryllupssagen Den 12. september 2017 skrev B.T., at Anna Mee Allerslev havde lånt Københavns Rådhus' hal ved hovedindgangen til receptionen for sit bryllup og derved havde sparet 65.000 kroner, som det normalt kostede at leje rådhushallen til et dagsarrangement.Kronberg, K. og Ishøy, S.K. (2017) Borgmester lånte Rådhuset til bryllup og sparede 65.000 kroner. B.T., 12. september 2017. Hentet 17. november 2021. Det var i modstrid med retningslinjer for borgerrepræsentanternes brug af rådhusets lokaler vedtaget af Økonomiudvalget i Københavns Kommune 15. juni 2011 ifølge hvilke det fremgik: »Kommunen kan ikke stille lokaler vederlagsfrit til rådighed til private eller partipolitiske arrangementer, der vedrører det partipolitiske formål for det pågældende politiske parti«.Burhøi, P. (2017) 5 spørgsmål – 5 svar: Sådan kom en ny praksis om lån af lokaler til verden. Berlingske, 14. november 2017. Hentet 17. november 2021. og Borgerrepræsentationens regler for præsentation vedtaget 20. juni 2012, hvor det hedder at rådhusets lokaler kan udlånes til kulturelle arrangementer, men ikke til private fester.Rammer og retningslinjer for udlån mv. af lokaler på Københavns Rådhus . Københavns Kommune. Hentet 17. november 2021. Anna Mee Allerslev havde endvidere op til bryllupsreceptionen bedt sine embedsmænd svare på 84 praktiske spørgsmål i forbindelse med arrangementet.Ishøy, S.K. (2017) Borgmester sendte embedsmænd på arbejde: Bombarderede ansatte med 84 spørgsmål om sit bryllup. B.T., 18. oktober 2017. Hentet d. 17. november 2021. Friberg, J. og Ishøy, S.K. (2017) Embedsmænd på overarbejde: Se ALLE Anna Mee Allerslevs 84 bryllupsspørgsmål. B.T., 19. oktober 2017. Hentet 17. november 2017

Det kom senere frem, at Anna Mee Allerslevs lån af lokalet var en administrativ praksis, der var indført på et møde i maj 2012 mellem partiernes gruppeformænd i det, man kalder gruppeformandskredsen. Venstres daværende gruppeformand, Flemming Steen Munch, havde under punktet Eventuelt medbragt en forespørgsel om lån af lokale til bryllupsreception på vegne af lokalpolitikeren Cecilia Lonning-Skovgaard (V) med til bordet. Gruppeformandskredsen besluttede derefter med støtte fra chefen for Borgerrepræsentationens Sekretariat, Flemming Dubgaard, samt en jurist fra samme sted, at lokalet kunne lånes til dette formål.Christiansen, F. (2017) V-spidskandidat var den første til at låne bryllupslokale til 65.000 kroner - gratis. Politiken, 28. oktober 2017. Hentet 17. november 2021. Anna Mee Allerslev havde i februar 2017 spurgt gruppeformandskredsen om lov til at holde bryllupsreception på rådhuset, og den havde godkendt forespørgslen ved at følge den praksis, der blev skabt med Lonning-Skovgaard. Medens Anna Mee Allerslev havde lånt Rådhushallen havde fire politikere tidligere benyttet Festsalen i forbindelse med deres bryllup.

Den daværende overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, fortalte 15. november 2017 til TV2, at det var medarbejdere i Københavns Kommunes Rådhusservice, der anonymt havde givet B.T.'s journalister oplysningerne om bryllupsreceptionen. Rådhusservice hører under Økonomiforvaltningen og dermed den forvaltning, som Frank Jensen var ansvarlig for. Frank Jensen udtalte i den forbindelse, at lækken var "fuldstændig uacceptabel".Allerslev-læk kom fra Frank Jensens forvaltning: - Det er fuldstændigt uacceptabelt. TV 2, 15. november 2017. Hentet 18. november 2021.

Gensidige tjenester der involverede kommunal samarbejdspartner B.T. skrev 5. oktober 2017 at Anna Mee Allerslev til sin 30 års fødselsdag 16. august 2014 omkostningsfrit havde lånt et lokale af Øens Murerfirmas ejet af Jan Elving, der havde et tæt samarbejde med Anna Mee Allerslevs beskæftigelsesforvaltning.Ishøy, S.K. (2017) Borgmester i ny belastende sag: Fik gratis festlokale af kommunens håndværkerfirma. B.T., 5. oktober 2017. Hentet 16. november 2021.Ishøy, S.K. (2017) Anna Mee Allerslev ramt af ny sag: Glemte at betale skat. B.T., 6. oktober 2017. Hentet 16. november 2021. Samme avis kunne 25. oktober 2017 dokumentere at Anna Lee Allerslev i en mail sendt 14. oktober 2016 - tre måneder efter fødselsdagsfesten - havde bedt direktøren i Teknik- og Miljøforvaltningen om at hjælpe med at give en tilladelse i en stor byggesag, som Øens Murerfirma havde liggende til sagsbehandling i forbindelse med et projekt på en industrigrund i Kløverparken på Amager i København, hvor en stor matrikel tilhørte Øens Murerfirma. Året før havde Anna Mee Allerslev stillet 45 spørgsmål til borgerrepræsentationen om mulighederne for at forbedre rammebetingelserne for Kløverparkenprojektet.Friberg, J. og Ishøy, S.K. (2017) Anna Mee i ny sag: Bad embedsværk om at hjælpe god ven med millionprojekt. B.T., 25. oktober 2017. Hentet 16. november 2021.

Som reaktion på kritikken af, at kunne have været tale om en vennetjeneste, bad Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune advokatfirmaet Horten om at fortage en vurdering af Anna Mee Allerslevs habilitet. Undersøgelsen konkluderede at Anna Mee Allerslev ikke havde været inhabil som følge af sit venskabelige forhold til ejeren af Øens Murerfirma, Jan Elving.Olsen, M.B. (2018) Undersøgelse frikender Anna Mee Allerslev for inhabilitet. Altinget, 22. januar 2018. Hentet 16. november 2021. Advokaterne vurderede, at venskabet med Jan Elving var professionelt og ikke gjorde Anna Mee Allerslev inhabil, samt at der havde været truffet rigtige og lovlige afgørelser i sagen.Nørgaard, T. (2018) Anna Mee Allerslev er frikendt i sag om murerfirma. DR, 22. januar 2018. Hentet 16. november 2021. Desuden beskrev undersøgelsen, at Anna Mee Allerslev ikke havde kompetence til at influere byggesagen, da hun var beskæftigelses- og integrationsborgmester (og ikke teknik- og miljøborgmester), og at det ikke kun var Anna Mee Allerslev, der havde stillet spørgsmål til netop denne grund, men at der generelt havde været stort fokus på grunden fra flere politikere fra flere forskellige partier.