Gustav Mahler (født 7. juli 1860, død 18. maj 1911) var en østrigsk komponist og dirigent, og regnes som en nøglefigur i overgangen fra det 19. århundredes romantik til det 20. århundredes modernisme. Allerede i sin levetid blev Mahler anerkendt som en af tidens største dirigenter, mens hans egne kompositioner først for alvor vandt bred anerkendelse efter hans død. Under naziregimet blev hans musik forbudt i store dele af Europa og gik i glemmebogen, men i løbet af det 20. århundredes sidste årtier blev hans værker genopdaget af en ny generation af musikelskere. I dag regnes Mahler som en af de mest opførte og indspillede komponister nogensinde, og i 2016 blev tre af hans symfonier udpeget blandt musikhistoriens ti største af BBC Music Magazine.
Mahler blev født i Bøhmen, det nuværende Tjekkiet, som dengang var en del af det østrigske kejserrige. Han voksede op i en tysktalende, jødisk familie og udviste tidligt et bemærkelsesværdigt musikalsk talent. Efter sin dimission fra konservatoriet i Wien i 1878 indledte han en hastigt opadgående karriere som dirigent ved en række europæiske operahuse. I 1897 nåede han et karrieremæssigt højdepunkt, da han blev udnævnt til direktør for Wiener Hofoper. For at kunne varetage denne prestigefyldte stilling konverterede Mahler til katolicismen. Alligevel blev hans tid i Wien præget af vedvarende antisemitisk kritik i byens presse. Trods modstanden blev han anerkendt for sine nyskabende opsætninger og fortolkninger af komponister som Richard Wagner, Wolfgang Amadeus Mozart og Pjotr Iljitj Tjajkovskij. I sine sidste leveår virkede han som direktør for både Metropolitan Opera og New York Philharmonic i USA.
Mahlers oeuvre er relativt begrænset, da hans travle virke som operadirigent efterlod ham med begrænset tid til at komponere. Til gengæld er hans værker præget af stor kunstnerisk ambition og tæller primært orkester- og korværker. Med undtagelse af hans 2. og 8. symfoni, som blev mødt med begejstring ved deres uropførelser i henholdsvis 1895 og 1910, blev hans musik ofte modtaget med kølighed i samtiden. Først årtier senere opnåede Mahlers værker bred anerkendelse. Blandt hans musikalske arvtagere regnes komponisterne i den såkaldte Anden Wienerskole – Arnold Schönberg, Alban Berg og Anton Webern – samt senere navne som Dmitrij Sjostakovitj og Benjamin Britten. I 1955 blev Internationale Gustav Mahler Gesellschaft grundlagt med det formål at udbrede kendskabet til Mahlers liv og værk.
Biografi
Tidlige liv (1860-1880)
Barndom thumb|upright|alt= View of a street of old buildings, the largest of which is a tall clock tower with an archway|Mahlers barndomsby, Jihlava.Gustav Mahler blev født den 7. juli 1860 i Kaliště, i det nuværende Tjekkiet, som den ældste søn i en fattig, jødisk familie. Hans bedstemor havde ernæret sig som omvandrende bissekræmmer – en baggrund, der vidnede om slægtens beskedne kår.Blaukopf, Gustav, 15-16. På dette tidspunkt var Bøhmen en del af det østrigske kejserrige, og familien Mahler tilhørte en tysktalende minoritet i en region præget af et tjekkisktalende flertal. Allerede som barn udviklede Mahler derfor en livslang følelse af fremmedhed og rodløshed.Cooke, Gustav, 7. Hans mor, Marie Frank, var datter af en sæbemager, mens faderen, Bernhard Mahler, arbejdede som kusk.
Kort efter Mahlers fødsel flyttede familien til Jihlava, hvor faderen med en vis succes opbyggede et destilleri. Familien voksede hurtigt, men af de tolv børn, ægteparret fik, overlevede kun seks barndommen.Blaukopf, Gustav, 18-19. På dette tidspunkt var Jihlava en livlig købstad med cirka 20.000 indbyggere, og her fik Mahler tidligt indblik i musikkens mangfoldighed: Fra gademusikanternes folketoner til det lokale militærorkesters pompøse marcher.Carr, Mahler, 8-9. Denne kontrast mellem det folkelige og det højtidelige satte sig dybe spor i hans musikalske sprog.
Mahler begyndte at spille klaver allerede som fireårig og viste hurtigt usædvanligt talent. Han blev betragtet som et vidunderbarn og debuterede offentligt som tiårig med en koncert i byens teater. Trods sine åbenlyse musikalske evner havde han dog vanskeligt ved det boglige, og i 1871 blev han sendt på Det Nye Gymnasium i Prag.Blaukopf, Gustav, 20-22. Her følte han sig ensom og fremmedgjort, og efter kort tid vendte han tilbage til Jihlava.Franklin, "Mahler." I 1875 døde hans elskede lillebror Ernst efter længere tids sygdom – et tab, der ramte Mahler dybt. I forsøget på at bearbejde sorgen indledte han arbejdet på en opera, Herzog Ernst von Schwaben, i samarbejde med vennen Josef Steiner. Værket blev dedikeret til Ernst, men hverken partituret eller librettoen er bevaret.
Studietid I 1875 blev Gustav Mahler, med støtte fra sine forældre, optaget på konservatoriet i Wien.Blaukopf, Gustav, 25-26. I de første to studieår koncentrerede han sig om klaverspil under vejledning af den anerkendte pianist Julius Epstein. Mahler viste sig som en talentfuld pianist og vandt flere priser ved konservatoriets årlige konkurrencer. I de sidste to studieår skiftede han fokus til komposition og harmonilære, som han studerede hos Robert Fuchs og Franz Krenn.Mitchell, Gustav 2, 33-38. Kun få af hans tidlige værker fra denne periode er bevaret, da Mahler ofte kasserede sine kompositioner. Han var sjældent tilfreds med egne evner og destruerede blandt andet partituret til en symfonisk sats, efter at værket var blevet kritisk bedømt af konservatoriets rektor, Joseph Hellmesberger.Blaukopf, Gustav, 30-31. I samme periode gjorde Mahler sine første erfaringer som dirigent gennem konservatoriets studenterorkester, hvor han dog primært medvirkede som slagtøjsspiller.Blaukopf, Gustav, 33-35. thumb|upright|left|alt= Man wearing a cloak and an outsized bow tie, facing to the right with a severe expression|Richard Wagner blev en af den unge Mahlers vigtigste inspirationskilder. Senere blev Mahler kendt som en af tidens store Wagner-fortolkere. Blandt Mahlers medstuderende var den senere berømte sangkomponist Hugo Wolf, som han knyttede et nært venskab med. Wolf blev imidlertid bortvist fra konservatoriet på grund af manglende vilje til at følge skolens regler. Mahler undgik kun samme skæbne ved at skrive et undskyldende brev til rektor Hellmesberger. I sin fritid deltog han i musikforelæsninger hos Anton Bruckner, som fik stor betydning for hans musikalske udvikling. Mahler var blandt publikum ved den berygtede uropførelse af Bruckners 3. symfoni i december 1877, hvor store dele af salen forlod koncerten i protest. Som en gestus fremførte Mahler og en gruppe medstuderende senere en klaverreduktion af symfonien for Bruckner selv. På linje med mange unge musikere i sin generation blev Mahler også dybt inspireret af Richard Wagners musik og æstetik.Blaukopf, Gustav, 39-40.
Efter sin dimission fra konservatoriet i 1878 indskrev Mahler sig ved Wiens Universitet for at studere litteratur og filosofi.Carr, Mahler, 23-24. Under konservatorietiden havde han udviklet en interesse for tysk filosofi, som var blevet vakt af hans ven Siegfried Lipiner. Tænkere som Arthur Schopenhauer, Friedrich Nietzsche, Gustav Fechner og Hermann Lotze kom senere til at præge både hans verdenssyn og kunstneriske virke. Allerede efter ét år forlod han dog universitetet for at undervise i klaver, samtidig med at han komponerede. I 1880 færdiggjorde han kantaten Das klagende Lied, der i dag betragtes som hans første egentlige værk.Cooke, Gustav, 22. Den blev dog først uropført i revideret form i 1901.
Tidlige karriere (1880-1888)
Første ansættelser I juni 1880 blev Gustav Mahler ansat som dirigent ved et lille sommerteater i kurbyen Bad Hall nær Linz. Repertoiret bestod udelukkende af lette operetter, og Mahler tog kun imod den midlertidige stilling, fordi hans tidligere lærer, Julius Epstein, havde forsikret ham om, at det kunne blive et springbræt til større opgaver.Carr, Mahler, 24-28. Allerede året efter fik han en mere seriøs stilling som vikarierende dirigent ved Landestheater i Ljubljana, i det nuværende Slovenien, hvor han for første gang arbejdede med et egentligt operarepertoire. Her debuterede han som operadirigent med Giuseppe Verdis Il trovatore (1853) og dirigerede i løbet af seks måneder yderligere ni operaer samt adskillige operetter.Carr, Mahler, 30-31. Efter denne periode vendte Mahler tilbage til Wien, hvor han blev ansat som korleder ved Carltheater på deltid.
I januar 1883 fik Mahler sin første faste stilling som operadirigent, da han blev ansat ved Det Kongelige Stadsteater, i dag Det Mähriske Teater, i Olomouc. Han skrev senere om sin ankomst: "Jeg havde en fornemmelse af, at jeg nu skulle møde Guds vrede, da jeg første gang trådte over dørtærsklen til teatret i Olomouc." Trods et anstrengt forhold til orkestermusikerne ledede han ni opsætninger på teatret, heriblandt Georges Bizets Carmen (1875), og formåede efterhånden at vinde lokalpressens anerkendelse, selvom denne i begyndelsen havde været kritisk over for ham.Carr, Mahler, 32-34.
Efter kun få måneder i Olomouc blev Mahler i august samme år tilbudt stillingen som musik- og kordirektør ved Det Kongelige Teater i Kassel. Stillingen viste sig dog hurtigt at være præget af konflikter. Mahler var i praksis underlagt teatrets kapelmester, Wilhelm Treibe, der ikke blot misbilligede ham, men også aktivt modarbejdede hans arbejde. I januar 1884 forsøgte Mahler derfor uden held at blive assistent for den berømte dirigent Hans von Bülow, da denne gæstede byen med Meiningen Hofkapelle. På trods af det fjendtlige arbejdsmiljø havde Mahler visse kunstneriske succeser i Kassel. Han dirigerede blandt andet sin yndlingsopera, Carl Maria von Webers Der Freischütz (1821), samt i alt 25 andre operaer. Den 23. juni 1884 opførte han for første gang offentligt et af sine egne værker – musik skrevet til Joseph Victor von Scheffels skuespil Der Trompeter von Säckingen. Det var også i Kassel, at Mahler indledte en lidenskabelig og smertefuld kærlighedsaffære med sopranen Johanna Richter. Forholdet inspirerede ham til at skrive sangcyklussen Lieder eines fahrenden Gesellen (1884–85), som rummer en dybt personlig bearbejdning af sorg og afvisning.Carr, Mahler, 35-40.
I 1885 så Mahler endelig en mulighed for at forlade Kassel, da han underskrev kontrakt med operaen i Leipzig med ansættelse fra august 1886. For ikke at tilbringe endnu et helt år i det spændingsfyldte arbejdsmiljø i Kassel, sagde han op allerede i juni 1885 og accepterede en midlertidig stilling som dirigent ved Neues Deutsches Theater i Prag, nu Statsoperaen, under ledelse af Angelo Neumann.
Prag og Leipzig thumb|alt= Light-coloured two-storey stone building with an ornamental ledge below the roof. There are rows of five windows at ground level and the floor above, with a balcony at the middle upper window.|Mahlers hjem i Leipzig, hvor han i 1888 komponerede sin 1. symfoni. I 1880'erne var det intellektuelle og kunstneriske liv i Prag præget af en voksende nationalromantik, som også satte sit præg på byens teaterscene. Det nyopførte tjekkiske Nationalteater vandt hastigt terræn på bekostning af det ældre tysksprogede Neues Deutsches Theater, hvor Gustav Mahler blev ansat som dirigent. Hans opgave blev at vinde publikum tilbage gennem ambitiøse opsætninger af store tyske operaer. Det lykkedes ham især med sine fortolkninger af Wolfgang Amadeus Mozart og Wagner, som han resten af karrieren blev særligt forbundet med. Mahlers kompromisløs og egenrådige ledelsesstil førte dog til gentagne konflikter, herunder et åbent opgør med hans meddirigent Ludvík Slánský. I løbet af sine tolv måneder i Prag dirigerede han 68 forestillinger fordelt på 14 operaer, hvoraf 12 var nye i hans personlige repertoire. Det var også i Prag, at han for første gang dirigerede Ludwig van Beethovens 9. symfoni (1824).