Canet-en-Roussillon (på Catalansk: Canet de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Canet er en populær badeby, som om sommeren tiltrækker store mængder turister.

Byen har hovedbyen i den tidligere franske kanton Canet-en-Roussillon. Geografi Canet ligger ved Middelhavet 10 km øst for Perpignan. Mod sydøst ligger Cabestany (9 km) og mod syd Saint-Cyprien (11 km) og Saint-Nazaire (5 km). Kommunen afgrænses mod nord af floden Têts udmunding i Middelhavet og mod øst af Middelhavet. Mod syd ligger indsøen Étang de Canet-Saint-Nazaire.

Historie Fund af redskaber vidner om, at Canet har været beboet siden forhistorisk tid. Et keltisk folk slog sig derefter ned i området i det 9. eller 8. århundrede fvt. Gravurner fra denne tid blev udgravet i 1970-80 blandt andet ved boligområdet Chênes Verts.

I romertiden var Canet uden tvivl udskibningssted for Ruscino - det gamle Perpignan. Et stort antal handelsvarer er passeret hen over stranden. Spor af romersk bebyggelse er fundet ved Baja del Puig øst for den nuværende by og blev udgravet i 1980'erne af foreningen Amis du Vieux Canet (det gamle Canets venner). udover lervarer og dårligt bevarede bygningsrester fra romertiden, fandt man også spor fra den senere visigotiske periode (6. - 7. århundrede).

Den nuværende by voksede op omkring slottet - på grunde af de urolige tider - i det 8. århundrede. Det er formentligt også på denne tid, de første fæstningsværker omkring byen er bygget. Selve slottet nævnes først omkring 1050 under Gausfied II, greve af Roussillon. I de følgende århundreder var herremændene i Canet relativt betydende og store jordejere.

I 1642 blev byen, som på dette tidspunkt hørte til Spanien hårdt ramt af et fransk bombardement. Flere huse blev ødelagt og byen blev endeligt indtaget af Frankrig. I april 1649 udnævnte Ludvig den 14. Joseph Fontanella til vicegreve af Canet og samtidig til regent for kancelliet for Catalonien, Roussillon og Cerdagne.

I begyndelsen af de 18. århundrede blev byens fæstningsværker opgivet af hæren og blev derefter brugt som bygningsmaterialer af indbyggerne. I det 19. århundrede var murene ødelagt bortset fra de dele, der indgik i eksisterende bygninger.

Allerede i det 18. århundrede begyndte Canet den udvikling, der skulle gøre byen til et populært badested. Udviklingen fortsatte i det 19. århundrede. I år 1900 blev byen forbundet til Perpignan med en sporvognslinje og byggeriet langs stranden tog for alvor fart. Med indførelsen af betalt ferie i 1936 gik det endnu stærkere selv om 2. verdenskrig lagde en midlertidig dæmper på udviklingen.

1. januar 1972 kommunerne Canet og Saint-Nazaire lagt sammen, men igen delt 15. november 1983.

Borgmesteren Navn PeriodeMairesGenWeb Joseph Cassanyes 1790-1792 Jacques Bonet 1792-1795 Jacques Cassanyes 1796-1797 Julien Canal 1798-1798 Jacques Cassanyes 1799-1800 Jacques Bonet 1800-1813 Joseph Cassanyes 02.1813-28.10.1814 Saturnin Cargoles 1814-1826 Antoine Gaux 1826-1831 Joseph Cassanyes fils 1831-1848 Julien Canal fils 03.1848-06.1848 Pierre Roger 06.1848-09.1848 Joseph Cassanyes 09.1848-08.1851 Julien Canal 08.1851-12.1851 Julien Canal 1851-1865 Jean Bartissol 1865-09.1870 Michel Pages 09.1870-12.1870 Joseph Berga 1870-1874 Côme Roger 1874-1881Jean Lafon 1881-1890 Jacques Xamma 1891-1892 Henri Castany 1892-1904 Basile Darbon 1904-05.1912 Isidore BoutetFabricio Cardenas, Archives de Canet, Nomination du maire en 1912, 29/08/2014 05.1912-1918 François AliesFabricio Cardenas, Archives de Canet, Nomination de l'adjoint au maire en 1912, 24/03/2015 1918-1919 Joseph Lafon 1920-1925 Jacques Xamma 1925-1930 Joseph Lafon 1929-1930 Gabriel Henric 1930-1941 Désiré Riu 1941-1943 Pierre Fourcade 1943-1944 Gabriel Henric 1944-1947 Joseph Pagès 1947-1950 François Moudat 1950–1965 Christian Brignieu 1965–1966 François Moudat 1966–1971 Jacques Coupet 1971–1989 Arlette Franco 1989–2010 Bernard Dupont 2010-2020 Stéphane Loda 2020-

Demografi Udvikling i folketal

Venskabsbyer Maynooth, Irland (2011)J. R., Jumelage officiel Canet-Maynooth, L'Indépendant, 29/06/2011

Kilder

Eksterne henvisninger

Pyrénées Catalanes

Kategori:Byer i Pyrénées-Orientales