Villefranche-de-Conflent () er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Byen er bygget i rosa marmor og ligger stadig indenfor den gamle bymur, som blev bygget i middelalderen, men siden er ombygget flere gange. Bl.a. af fæstningsbyggeren Vauban, som også byggede Fort Libéria, der er beliggende højt over Villefranche. Den velbevarede by, der også har et stort udbrud af lokale kunstprodukter, tiltrækker mange turister.

Villefranche er en af 12 lokaliteter, der udgør Vaubans befæstninger, som blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2008.

Villefranche er også medtaget i Les Plus Beaux Villages de France, som er en liste med Frankrigs smukkeste landsbyer.

Geografi Villefranche ligger i Pyrenæerne ved floden Têt. Mod vest ligger Olette (9 km) og Mont-Louis (29 km), mod syd Vernet-les-Bains (6 km) og mod øst Prades (7 km). Nærmeste større by er Perpignan (51 km).

thumb|800px|center|Udsigt over Villefranche-de-Conflent.

Historie thumb|Den lille flod Cady uden for bymuren thumb|Fort Libéria Hovedstad i Conflent Villefranche blev grundlagt med et charter udstedt af greven af Cerdagne, Guillem Ramon, den 9. april 1091Géraldine Mallet, Églises romanes oubliées du Roussillon, Ed. Les Presses du Languedoc, 2003, side 208. (eller 1090Lucien Bayrou, Entre le Languedoc et le Roussillon, 1258-1659, fortifier une frontière ?, Ed. Amis du Vieux Canet, 2004, side 273. eller 1092CAZES Albert (abbed), Villefranche-de-Conflent, Guide Touristique Conflent, side 3.). Greven boede i Corneilla-de-Conflent, men ønskede at Villefranche skulle være den nye hovedby. Stedet var velvalgt. I den smalle dal hvor den lille flod Cady løber ud i Têt kontrollerer byen adgangen til Conflent. Villefranche blev dog først hovedby i Conflent (og sæde for et viguerie - en domstol der dækkede Conflent og Cerdagne) langt senere i 1126. Det var den helt til det 18. århundredeAlbert Cazes (abbed, Villefranche-de-Conflent, Guide Touristique Conflent, side 5..

I september 1263 beordrede Jakob 1. af Aragonien opførelsen af tre broer over floden Têt. De tre broer blev ødelagt under en voldsom oversvømmelse i 1421, og kun broen Saint-Pierre blev genopførtAlbert Cazes (abbed), side 4..

I det 13., 14. og 15. århundrede blev befæstningerne til stadighed vedligeholdt. I det 14. århundrede blev de udbygget efter en ny plan, som en tekst fra 1411 bevidnerCAZES Albert (abbed, Villefranche-de-Conflent, Guide touristique Conflent, side 6.BAYROU Lucien, Entre le Languedoc et le Roussillon, 1258-1659, fortifier une frontière ?, Ed. Amis du Vieux Canet, 2004, side 273..

Vaubans befæstninger Byen blev belejret og indtaget af Frankrig i 1654. De eksisterende befæstninger blev revet ned, for at de ikke skulle kunne genbruges af spanierne. Situationen ændrede sig med Pyrenæerfreden i 1659. Conflent blev en del af Frankrig, og man påbegyndte anlæggelsen af nye forsvarsværker efter tegninger af Vauban i 1669. Han besøgte selv Villefranche ti år senereLucien Bayrou, 2004, side 273.. Fort Libéria blev således bygget på en bjergside med fuld udsigt over byen. Arbejdet fortsatte i det 18. århundrede med byggeriet af Porte de France i 1783 og Porte d'Espagne i 1791Albert Cazes (abbed), side 9..

Jernbanen Villefranche fik i 1885 jernbaneforbindelse til Perpignan og Prades. I 1909 åbnede en ny jernbaneforbindelse med lille sporbredde til Cerdagne. Fra starten gik den kun til Mont-Louis, i 1911 blev den forlænget til Bourg-Madame og endelig i 1927 til Latour-de-Carol. Her var der forbindelse til den transpyrenæiske jernbane mellem Portet-Saint-Simon i Frankrig og Puigcerdà i SpanienPiere Cazenove, Le Train Jaune de Cerdagne, Ed. Loubatières, 1992, side 5-7..

Demografi Udvikling i folketal

Kilder

Eksterne henvisninger

Pyrénées Catalanes

Kategori:Byer i Pyrénées-Orientales