1. Fußballclub Magdeburg e.V. er en tysk fodboldklub fra Magdeburg, som spiller i 2. Bundesliga, den næstbedste række i Tyskland. Klubben var en af de mest succesfulde klubber i Østtyskland, og vandt tre østtyske mesterskaber, syv pokaltuneringer og som det eneste hold fra DDR, vandt de en europæisk turnering, da de i 1974 vandt UEFA Pokalvindernes Turnering. Efter genforeningen faldt klubben på problemer, og vendte først tilbage til professionelt fodbold i 2015.

Historie

Grundlæggelse Efter at sportsklubber i Tyskland blev opløst under afnazificering, blev det oprettet flere klubber i byen. Efter en fusionering mellem Sportgruppe Sudenburg og SG Lemsdorf i 1950 blev SAG Krupp Gruson dannet. Klubben ville skifte navn flere gange over de næste år, før den i 1957 blev optaget som en del af sportsklubben SC Aufbau Magdeburg. Klubben blev genetableret som selvstændig fodboldklub i 1965 under navnet 1. FC Magdeburg."Historie" 1. FC Magdeburg. Hentet 19. januar 2023.Biskup, Marc & Oliver Leiste. (18. april 2020) "1. FC Magdeburg - Von Sudenburg an Europas Spitze" Sport im Osten. Hentet 19. januar 2023.

DDR-årene Efter at have spillet i DDR-Liga siden sin grundlæggelse, rykkede SC Aufbau Magdeburg for første gang op i DDR-Oberliga i 1959. Efter nogle år med middelmådige resultater, så vandt de overraskende deres første trofæ i 1964 da de vandt FDGB-pokalen. I 1965 lykkedes det dem at forsvar pokaltuneringen, da de vandt den igen.

Klubbens gyldne år kom efter tiltrædelsen af Heinz Krügel som træner i 1966, og i løbet af 1970'erne blev Magdeburg etableret som en af de bedste hold i DDR. Deres første mesterskab var i 1972, dog det er 1973-74 sæsonen, som anses som klubbens bedste nogensinde, da de både vandt deres andet mesterskab, men også vandt UEFA Pokalvindernes Turnering, og hermed blev det første, og eneste, hold fra DDR til at vinde en europæisk turnering."Ein DDR-Top-Klub versinkt in der Bedeutungslosigkeit" Der Spiegel Sport. 15. maj 2015. Hentet 19. januar 2023. Krügel forlod som træner i 1976, efter at være faldet i unåde med myndighederne, som var mistænkelige på hans politiske loyaliteter."Heinz Krügel - National hero & enemy of the state" Beyond the Last Man. 7. november 2019. Hentet 19. januar 2023.

Dog klubben ikke vandt flere mesterskaber efter Krügel forlod, så var de stadig blandt det bedste i DDR, og vandt pokaltuneringen tre gange yderlige efter 1976, med den sidste i 1983.

Genforeningen Genforeningen var ikke en succes for Magdeburg, som resultat af en skuffende sæson i NOFV-Oberliga som skulle sikre deres plads i tysk fodbold. Dette resulterede i, at klubben blev placeret i den tredjebedste række, som på tidspunktet kun var semi-professionel. Over de næste mange år rykkede klubben mellem den tredje- og fjerdebedste række, før at klubben i 2015 rykkede op i 3. Liga, og hermed vendte tilbage til professionel fodbold for første gang siden murens fald.

Titler

Liga Østtysk mester

Vinder (3): 1971-72, 1973-74, 1974-75 Sølv (2): 1976-77, 1977-78

DDR-Liga

Vinder (1): 1966-67

3. Liga

Vinder (2): 2017-18, 2021-22

Pokaltuneringer Østtysk pokalvinder Vinder (7): 1963-64, 1964-65 (som SC Aufbau Magdeburg), 1968-69, 1972-73, 1977-78, 1978-79, 1982-83

UEFA Pokalvindernes Turnering

Vinder (1): 1973-74

Nuværende spillertrup

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Etableret i 1965 Kategori:Fodboldklubber i Tyskland Kategori:Magdeburg Kategori:Fanejede fodboldklubber