thumb|Hurtigfærgen Villum Clausen i Ystad havn. thumb|En færge på floden Paranapanema i Brasilien thumb|MF Pomerania i Rønne thumb|Mindre færge på Hundested-Rørvig overfarten lægger til i Rørvig thumb|Færgen til Venø thumb|M/S Tiger fra "Rederij Doeksen på vej til Terschelling.
En færge er en skibstype, der transporterer personer, biler, jernbanetog mv. fra én færgehavn til en anden – i fast rutefart. En færge udfylder samme funktion som en bro.
Lande som Danmark, Nederlandene og Storbritannien som har lange kystlinjer og adskillige øer har traditioner for færger.
Broer erstatter eller supplerer ofte tidligere færgeforbindelser, f.eks. er de navnkundige storebæltsfærger erstattet af Storebæltsbroen, og forskellige Øresundsruter erstattet af Øresundsforbindelsen. Ofte er det dog ikke muligt på grund af afstanden eller geografiske forhold.
Oprindeligt blev færgetrafikken udfyldt af diverse fragtskibe, der medbragte passagerer på deres godsruter. Efterhånden steg behovet for passagertransport, og egentlige passagerfærger blev bygget. De fleste steder dog stadig med mulighed for at medbringe en vis mængde gods, men med passagerer som primær last. Efterhånden steg behovet for at medbringe tog, biler og især lastbiler på bådene, og efter anden verdenskrig udvikledes RORO-færger (Roll On Roll Off) hvor køretøjer selv kunne køre af og på i stedet for at skulle hejses om bord med kran. Flere kombinationsfærger er siden kommet frem, blandt andet: RoPax – biler på bildæk og passagerer på øvrige dæk, oftest over bildækket/dækkene ConRo – biler under dæk og ISO-containere på dækket RoLo – biler under dæk og krangods på dækket
I nyere tid er der også indsat hurtigfærger, der med en hastighed af op til 84 km/timen befordrer både personer og biler. Danmarks hurtigste er katamaranerne Express 5 og Express 1 på Rønne-Ystadruten, samt Express 2 / Express 3 / Express 4 på Kattegat mellem Jylland og Sjælland. Flere mindre færger er elektriske.
I Nederlandene sejler skibe mellem Harlingen og øerne Terschelling og Vlieland i Vadehavet. I det Irske Hav findes flere forbindelser mellem Irland og Storbritannien. Mellem Hamborg og Helgoland i Tyskland betjenes overfarten med en mindre katamaran: Halunder Jet.
Færgeruter i og fra Danmark Færgeruter i og fra DanmarkFærger.dk , Oversigt over danske færgeruter. havde 41,3 mio passagerer i 2024. Mindre færgeruter får 136 mio kr tilskud.
Indenrigs - (Der er omkring 50 faste færgeruter i Danmark) Ruten kendt som Selskab/kommentar Aarhus - Odden ... Molslinjen Christiansø - Allinge ... Christiansøfarten Christiansø - Gudhjem ... Christiansøfarten Arup - Feggesund ... Mors-Thy Færgefart Assens - Bågø ... Ballebro - Hardeshøj ... Ballen - Kalundborg Samsølinjen Molslinjen Barsø landing - Barsø ... Bogø-Stubbekøbing Bogø-Stubbekøbing Idas venner Branden - Fur ... Skive Kommune Ebeltoft - Odden ... Molslinjen Egholm - Aalborg ... Esbjerg - Fanø Fanølinjen Molslinjen Frederikshavn - Læsø ... Fynshav - Bøjden Alslinjen Molslinjen Fynshav - Søby Ellen Ærøfærgerne v/Ærø Kommune Fåborg - Avernakø - Lyø ... Fåborg - Bjørnø ... Fåborg - Søby Ærøfærgerne Ærøfærgerne v/Ærø Kommune Grenå - Anholt ... Hals - Egense ... Havnsø - Sejrø ... Havnsø - Nekselø ... Hundested - Rørvig ... Hou - Sælvig ... Samsø Hou - Tunø ... Hvalpsund - Sundøre ... Kleppen - Venø ... Kulhuse - Sølager ... Kragenæs - Femø ... Kragenæs - Fejø ... København - Hven ... Marstal - Birkholm ... Marstal - Rudkøbing Ærøxpressen ÆrøXpressen A/S Mellerup - Voer ... Mors - Thy Næssund ... Mors-Thy Færgefart Orø - Hammer bakke ... Østre færge Orø - Holbæk ... Rudkøbing - Strynø ... Rønbjerg - Livø ... M/S Bertha-K Aps Rønne - Køge Bornholmslinjen Molslinjen Snaptun - Endelave - Hjarnø ... Spodsbjerg-Tårs Langelandslinjen Molslinjen Stigsnæs - Agerø ... Stigsnæs - Omø ... Struer - Venø ... Svendborg - Hjortø ... Svendborg - Skarø - Drejø ... Svendborg - Ærøskøbing Ærøfærgerne Ærøfærgerne v/Ærø Kommune Thyborøn - Agger ... Udbyhøj Nord/Syd ... Årøsund - Årø ... Udenrigs Ruten kendt som Selskab/kommentar Allinge - Simrishamn ... Frederikshavn - Oslo Oslo-båden DFDS Seaways Frederikshavn - Gøteborg ... Stena-Line Gedser-Rostock ... Scandlines Grenaa - Halmstad ... Stena-Line Helsingør - Helsingborg ... ForSea Helsingør - Helsingborg ... Sundbusserne Hirtshals - Kristiansand ... Color Line Hirtshals - Larvik ... Color Line Hirtshals - Langesund ... Fjord Line Hirtshals - Stavanger-Bergen ... Fjord Line Hirtshals - Krisiansand ... Fjord Line Hirtshals - Thorshavn-Seydisfjordur ... Smyril Line Neksø - Kolobrzeg ... Polen København-Oslo Oslo-båden DFDS Seaways København - Swinoujscie ... Polferries Rødby-Puttgarden Fugleflugtslinjen Scandlines Rømø - Sylt ... Rønne - Sassnitz Bornholmslinjen Molslinjen Rønne - Swinoujscie ... Polferries Rønne-Ystad Bornholmslinjen Molslinjen Tidligere ruter Ruten kendt som Selskab/kommentar Aarhus - Kalundborg Kattegat-ruten indtil 2013 Aarhus - København Flyvefisken 1992-1993 Bandholm - Askø Lolland Kommune indtil 2025
Historie for Kattegat-befart Der har i mange år været faste færgeruter mellem Jylland og Sjælland. I 1874 oprettede DFDS en rute mellem Aarhus og Kalundborg med passagerdampskibe, som man overdrog til DSB den 1.september 1914. DSB valgte at besejle ruten mellem Kalundborg og Aarhus med anløb af Samsø; denne linjeføring eksisterede frem til oprettelsen af Hurtigruten.
Privatbilismen fik i 1930'erne deres egen private færgefart på Kattegat, da en gruppe arbejdsløse busvognmænd med Jens Peder Pedersen i spidsen satte sig for at starte en privat bilfærgerute, da de havde mistede deres rutebilforbindelser til DSB. Det nye bilfærgerederi Grenaa-Hundested Færgefart blev indviet den 14.juli 1934 med nybygningen "Djursland".
Færgerederiet var igennem mange år det eneste private færgerederi mellem landsdelene, og først da de sidste restriktioner fra 2.verdenskrig var ophævet, kom der for alvor gang i trafikken mellem landsdelene.
DSB etablerede Hurtigruten i oktober 1960 mellem Aarhus og Kalundborg med "Prinsesse Anne-Marie". Denne færge fik endnu et søsterskib "Prinsesse Elisabeth", der blev indsat på ruten i 1964.
Både Grenaa-Hundested Færgefart og DSB fik yderligere konkurrence i maj 1962 af Juelsminde-Kalundborg Linien, der indsatte de nybyggede færger "Julle" og "Kalle". JKL var ejet af Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, og allerede fire år senere i 1966 begyndte at sejle mellem Ebeltoft og Sjællands Odde med nybygningerne "Mette Mols" og "Maren Mols".
Med oliekriserne i midten og slutningen af 1970'erne var der dog ikke trafik nok til alle færgeruterne på Kattegat. Grenaa-Hundested Linien og Juelsminde-Kalundborg Linien, der i 1970 havde samlet sig i selskabet Jydsk Færgefart, begyndte i 1979 at samarbejde med . Det indebar, at der kun skulle sejle ét skib mellem Grenaa og Hundested. Fra 1983 var der ikke længere adgang for passagerer mellem Juelsminde og Kalundborg, og i 1996 stoppede ruten mellem Grenaa og Hundested som følge af en konkurs i Driftselskabet Grenaa-Hundested, der var drevet af blandt andet af Grenaa og Hundested kommuner. Den rute var blevet afhændet af DIFKO i foråret 1994. Desuden sejlede kombifærgerne "Mette Mols" og "Maren Mols" på ruten Aarhus-Kalundborg. Denne rute blev dog stoppet i 2011, hvor "Maren Mols" sejlede sidste tur mellem Kalundborg og Aarhus den 14. september 2011.
Færgetyper Bilfærger Hurtigfærger Jernbanefærger Passagerfærger Cruisefærger
Eksterne henvisninger
www.faerge.dk – Links til alle danske færger Vejdirektoratets oversigt over danske færgeruter Små færger i Europa Lov om færgefart
Kilder
Kategori:Skibstyper