Essenbæk Kirke i Assentoft er sognekirken i Essenbæk Sogn i Randers Søndre Provsti i Århus Stift.

Gammel Essenbæk Kirke left|thumb|Gammel Essenbæk Kirke i ca. 1865.Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20 En tidligere kirke byggedes på en bankeMøbjerg, Morten. Sct. Bernhard i Essenbæk i Scriptoriet. http://www.scriptoriet.info/en-essenbaek.htm#The_old [Besøgt 2016-07-10] i HaldherredNielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 841-842 formentlig i det 12. århundrede, og kendes fra det 13. århundrede som Essenbæk (Eskingbec)Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847 – et navn som måske refererer til den nuværende Volkmølle Bæk.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 1 Forleddet esking betyder vist en beboer af Assentoft,Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. https://denstoredanske.lex.dk/Essenbæk_Kloster [Besøgt 2016-08-24] men bækken synes senere at være navngivet efter en valkemølle, der med tiden dog benyttedes som kornmølle.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 85

Kirken byggedes først i romansk stilMejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html [Besøgt 2016-07-22] som et langhus og nok et kor – indvendigt bestående af granitkampeNielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 16 murede omkring rå marksten,Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 132 og udvendigt af granitkvadre. På kirkens nordlige og sydlige side var en simpel firkantet indgang, og kirkens loft var fladt og gipset. Senere nedreves koret, hvorefter langhusets østlige ende afgrænset af en spidsbuet korbue benyttedes som sådan, og den nordlige indgang tilmuredes. Nok også senere etableredes et lille rundbuet vindue på den nordlige side, og et tårn hvilende på fem pillerNielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 19 indbyggede i langhuset og med pyramidetag af bly tilbyggedesMøbjerg, Morten (2001). Sct. Bernhard i Essenbæk i Årsskrift 2001. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26 over kirkens sydvestlige hjørne. Et våbenhus ved den sydlige indgang og en krydshvælving synes tilføjede i det 15. århundrede. Da var kirken indvendig 31¾ alen (19,93 meter) lang og 12¼ alen (7,69 meter) bred. Kirken stod i det nordvestlige hjørne af en ca. 65 meter lang og 65 meter bred kirkegård omhegnet af et 1,5 meter højt kampestensdige, sydvestligt i hvilket var en køreport og en gangport i en hvidkalket portalSlots- og Kulturstyrelsen. Essenbæk Kirketomt. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/47437/ [Besøgt 2016-07-17] i senmiddelalderlig stil af munkesten.Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 14-15 thumb|Figurerer fra ca. 1475 forestillende Maria (t.v.) og Kristus (t.h.) fra Gammel Essenbæk Kirkes altertavle, samt en figur (m.f.) fra det 15. århundrede forestillende "Nådesstolen" fra et af kirkens to sidealtre.Informationsskilt i Museum Østjylland.Allerede den 4. september 1424 kaldtes kirken Gammel Essenbæk (Gamel Essenbæk), og ejedes da af Essenbæk Kloster,Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14240904001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30] som sammen med dets gods konfiskeredes af kongen i 1540.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11 Da klosteret senere nedreves, førtes dets klokke til kirken.Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 134

Christen Skel Jørgensen købte den 7. september 1678 ”Kirkens Andel af Tienden af de nævnte Sogne, Herligheden over Præstegaardene og Degnebolene og alt Kirkernes tilliggende Jordegods og anden Herlighed samt Kaldsretten” omfattende bl.a. Essenbæk Sogn.West, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 453 Med denne såkaldte patronatsretBlangstrup, Christian (1924). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XVIII: Nordlandsbaad-Perleøerne. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 971 var han reelt kirkens ejer, dog med ansvar for dens stand.Blangstrup, Christian (1922). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XIII: Jernbaneret-Kirkeskat. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 926

Da kunsthistorikeren N. L. Høyen i 1830 besøgte Essenbæk Kirke, tegnede han bl.a. dens kirkefont.Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26 I sommeren 1865, da arkitekten Johannes Frederik (Frits) Christian UldallNielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 13 besøgte kirken, stod der dog en anden døbefontNielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17 – denne i barokstil af træ,Essenbæk Sogns Menighedsråd. Essenbæk Kirke. http://defiresogne.dk/essenbaek-kirke-og-kirkegaard/ [Besøgt 2016-09-14] og forestillende en knælende figur bærende en kumme. left|thumb|Gammel Essenbæk Kirketomt I efteråret 1865 reves den da faldefærdige kirke ned, men kirkegården bevaredesNielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848 og benyttedes endnu nogle år.Johansen, Ejnar Thuesen (1979). Da man flyttede ligene i Assentoft i Årsskrift 1979. Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune, s. 37 Noget af kirkens inventar, inklusive 10 af altertavlens figurer forestillende de 12 apostle, solgtes på auktion, men figurerne forestillende apostlene Jakob den Ældre og Peter tog mureren N. Schunck, der medvirkede ved nedrivningen. I 1894 gav han dem til Randers Museum, og to år senere gav lensgrevinde Christiane Scheel altertavlens figurer forestillende Kristus og Maria til museet.Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 21 I 1910 rejstes en mindesten på kirkegården, og i 1971 føjedes trælåger til den da teglhængte portal i kirkegårdsdiget. Omkring mindestenen markeres kirkens hjørner nu af kantrejste natursten.

Bygningshistorie left|thumb|Karikatur fra satirebladet "Folkets Nisse" den 10. august 1867.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 20 ”Kirkeejeren” ville bygge en ny kirke i Assentoft, men det lokale sogneforstanderskab ville at en ny kirke ligesom den gamle skulle stå udenfor landsbyen. Kultusministeriet, som formidlede kommunikationen mellem de to parter, skønnede i 1866 at de ikke kunne enes,Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 19 men i oktober 1868 begyndtes byggeriet af en ny kirke i Assentoft.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 21 Det var den første kirke Frits Uldall tegnede, og den 28. november 1869 indviedes denne nye Essenbæk Kirke af biskop Brammer.Trap, Jens Peter (1875). Statistisk-topographisk Beskrivelse af kongeriget Danmark ved J. P. Trap. Anden Udgave. Femte Deel. København, Danmark; Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, s. 593 Dens klokke omstøbtes i 1885.

Efter at ”kirkeejeren” begærede sig ansvarsfri for kirkens stand, blev kirken i 1913 selvejende.Fritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields [Besøgt 2016-09-14], s. 55

Arkitektur thumb Kirken er bygget i rundbuestil af røde munkesten, på en sokkel af granitkvadre fra Gammel Essenbæk Kirke. Den består af et skib og kor i ét, indvendigt adskilt af en rundbuet triumfmur, samt en apsis mod øst, og mod vest et 26,4 meter højt tårn, inkl. et ottekantet spir, hvis underrum benyttes som våbenhus. Kirkens bjælkeloft er dækket med bly.

I kirken var prædikestolen, stolestaderne, indfatningerne af alterbilledet, og løvværket i bjælkeloftet i romansk stil da kirken indviedes. Alterbilledet var et maleri af A. Dorph forestillende Kristus og farisæerne. Inventar thumb|Døbefonten. Som altertavle står der en roseSlots- og Kulturstyrelsen. KUNSTINDEX DANMARK & WEILBACHS KUNSTNERLEKSIKON. https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1093&wsektion=alle [Besøgt 2016-09-14] af kobber.

Alterstagerne er fra ca. 1600.

Døbefonten fra den tidlige middelalder er af granit i romansk stil, med relieffer af hoveder på stage, et korslam, en fugl og to løver på kummen. Den benyttedes som fuglebad i haven ved Gammel Estrup, til den i 1869 flyttedes til kirken. Den er nok identisk med døbefonten der i 1830 stod i Gammel Essenbæk Kirke.

På et pulpitur i kirkens vestlige ende står et firstemmigt orgel.

Restaureringer

1967-1968 Mogens Henri Jørgensen maler skibets loft, prædikestol og stoleværk.

1985 Glasmosaikker af Mogens Henri Jørgensen indsættes i skibet.

1986 thumb|Kor og apsis, med altertavlerosen bagest. Der indsættes flere værker af Mogens Henri Jørgensen - en glasmosaik i koret, et glasmaleri i apsis, samt altertavlerosen.

1993 En glasmosaikrude af Mogens Henri Jørgensen indsættes.

Omgivelser På ca. tre tønder land omkring kirken anlagdes en kirkegård, der omgaves af en mur af tilhuggede sten mod syd og vest, et stendige mod nord og øst, samt beplantedes med nåletræer langs resten af dens nordlige rand. Efter at de nyligt begravede kister fra den gamle kirkegård som kunne holde til det flyttedes dertil natten før, indviedes den nye kirkegård af biskop Brammer og sognets præst Alfred Hjalmar Elmqvist den 28. november 1872.

Et ligkapel byggedes på kirkegården i 1930.Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 22

Gravminder thumb|Rasmus Pedersen (t.v.), Anne Nielsdatter (m.f.), og Bertel Henningsen (t.h.).|left