Joseph von Führich (født 9. februar 1800 i Chrastava i Bøhmen, død 13. marts 1876 i Wien) var en østrigsk historiemaler, illustrator og raderer.
Efter at være uddannet i Prag af kom Führich over Wien 1829 til Rom som åndfuld fortolker af romantikken. Hjemme havde han udført de idyllisk skønne tegninger til Ludwig Tiecks Genoveva (1824), havde illustreret Erlkönig med videre, og i Rom, hvor han blev optaget i nazarenernes kreds, fik han ved Friedrich Overbeck hvervet at udføre Tassobillederne til freskecyklen i , "Deutsche Akademie Rom Villa Massimo".
I Rom skete imidlertid omslaget til den abstrakt-kirkelige nazarenerkunst. Führich blev frem for nogen repræsentanten for den religiøse kunst i strengt katolsk ånd, linjeren, harmonisk komponeret, farveklar, ikke umiddelbart gribende gennem inderlig følelse, formende i strenge linjer troens skikkelser i katolsk dogmelys.
Historiemaleri Efter 1841 at være blevet professor ved Akademiet i Wien, satte Führich i en række år sit stempel på sit lands historiemaleri. Alene eller sammen med andre udførte han store monumentale arbejder: udkastene til korsvejen på Sankt Lorenzberg i PragOm 'korsvejen', se evt. Via Dolorosa (om 'korsvejsstationer'), og 'korsvej' hos Katolsk.dk : "... følger man i ånden Jesus på den tunge vej fra domfældelsen over korsfæstelsen på Golgata og til graven. ..." --- Om passagen 'Sankt Lorenzberg' i Prag, se evt. Petřín : "... is a hill in the centre of Prague, [...] known in German as Laurenziberg ..., freskostationerne i , freskerne i med mere.
Af hans talrige staffelibilleder kan eksempelvis nævnes: Kristi Triumf, olie på , Raczynski-samlingen i Berlin, Jacobs og Rachels møde (1836, Hofmuseet i Wien), Kristi Mennesketilblivelse og et af hans ædleste værker, som man har kaldt nazarener-kunstens fineste blomst: Marias Vandring over Bjergene (1841, Hofmuseet i Wien).
I cykliske tegninger for stik og træsnit fandt han ofte den rette udtryksform for sin kunststræben: blandt andet de yndefulde tegninger til legenden om , Den fortabte søn, Den åndelige rose (træsnit, München 1871), randtegninger til Thomas à Kempis’ Kristi Efterfølgelse, Fadervor, (1841) etc.
Referencer
Kilder
Eksterne henvisninger
Kategori:Historiemalere Kategori:Malere fra Østrig Kategori:Grafikere fra Østrig Kategori:Østrigere i 1800-tallet