Sønderjyske Fodbold er er en overbygning på Haderslev FK, som første gang rykkede op i Superligaen i 2000. Der findes også et kvindehold, der er en overbygning på Vojens BI.
Herreholdet spiller i den bedste danske række, 3F Superligaen, og hjemmebanen hedder AL Sydbank Park. Hjemmeholdets hjemmebane holder til i den nordlige ende af byen, imellem hovedvejen til Kolding, Idrætscentret og Haderslev Katedralskole, ca. 1 km fra Haderslev Busstation, i midtbyen og på et af byens højeste punkter, ca. 48 meter over vandets overflade. Hjemmebanen er således også en af de højest beliggende hjemmebaner i Superligaen. Fodboldforretningen var ejet af amerikanske Robert Michael Platek fra september 2020 til august 2022, hvorefter klubben kom tilbage på lokale hænder.
I 2020 vandt herreholdet sin første pokaltitel ved at vinde finalen af den 66. udgave af DBU Pokalen over AaB.SønderjyskE vinder Sydbank Pokalen efter dramatisk finale tv3sport.dk 1. juli 2020
I oktober 2022 skiftede klubben navn fra SønderjyskE Fodbold til Sønderjyske Fodbold (med lille e).
Herreholdets historie Sønderjyskes historie går tilbage til allerede omkring år 1900. Men man ved ikke helt præcist, hvornår der første gang blev spillet fodbold i Haderslev. Men man ved, at det var omkring år 1900, hvor interessen for spillet begyndte at indfinde sig i den sønderjyske domkirkeby, og i 1901 oprettede man så for første gang en forening, hvis formål var at dyrke fodboldsporten. Foreningen havde til at starte med 13 medlemmer. Disse medlemmer var både danske og tyske.
Den 14. juli 1906, dannede man så Haderslev Fodboldklub (Haderslev FK). Kontingentet var 1 mark i indtrædelsesbeløb og løbende 50 penning i månedsgebyr, og der var omkring 17 medlemmer i klubben. I starten havde man også en del besvær, da det var næsten umuligt at stille et kampdygtig hold, og i det første år, var der en del udskiftninger i formandsstolen. Men det gik fremad for den sønderjyske klub i domkirkebyen, og i 1908, vandt klubben alle turneringskampe, og blev dermed Sønderjyllandsmester i fodbold. Den sidste kamp fandt sted i Haderslev, hvor rivalerne fra Sønderborg blev sendt hjem med et stornederlag. Haderslev FK vandt nemlig 11-1.
Man havde i mange år ingen fodboldbaner, og man måtte frem til genforeningen i 1920, spille på kasernepladsen. På et tidspunkt, forlangte flere af de tysksindede medlemmer, også at klubben skulle omdøbes til HFC (Haderslebener Fussball Club), men det ville flertallet ikke være med til. Først 10 år senere, i 1930, kunne klubben så indvie deres første reelle fodboldbane, på Aabenraavej i Haderslev. I 1931, kunne man fejre 25 års jubilæum og klubben havde nu 127 medlemmer, og nu blev planerne om et stadionbyggeri, igangsat. 3 år senere, i 1934 indvies det nye stadion på Christiansfeldvej så, i en kamp mellem HFK og Vejle. Stadionet til en værdi af 60.000 kroner, var en af de fornemmeste i Sønderjylland på det tidspunkt.
I 1958 rykker HFK op i 4. division (Jyllandsserien), her spillede man i et par år, indtil at opturen blev endnu bedre, og i 1965 kunne man så fejre oprykningen til 3. division (Danmarksserien). Her sad man da så også fast i mange år, og faktisk først i 1992, kunne man fejre oprykningen fra Danmarksserien, og efter 1992, kunne HFK så kalde sig en 2. divisionsklub. I 1996 fortsatte opturen så for HFK, som kunne rykke op i 1. division.Haderslev FK historie
2000 og frem I 2000 skete så det umulige for en sønderjysk fodboldklub. For første gang nogensinde i historien, rykkede et sønderjysk hold nemlig op i Superligaen, nu hed klubben så HFK Sønderjylland, for at få en bredere publikumsskare og bedre muligheder for sponsorer. I 2001 blev et nyt stadion så indviet på stadionvej, med plads til 10.000 tilskuere. Men lykken varede kort i Superligaen, og efter sæsonen måtte man igen ned i 1. division.
I 2003 sker der så noget nyt på HFK fronten. Efter få år, hvor klubben har heddet HFK Sønderjylland, har det vist sig at navnet ikke var holdbart. Men noget nyt var på vej. For efterhånden, havde flere sønderjyske hold i blandt andet ishockey, og håndbold nemlig markeret sig positivt i de højere danske rækker. Derfor mente man nu at der måtte gøres noget, for at sætte Sønderjylland på landkortet. Selskabet Sønderjysk Elitesport A/S stiftes derfor pr. 1. januar 2004, og er en sammenslutning mellem fodboldklubben HFK, Vojens Ishockeyklub, herrehåndboldklubben TM Tønder (Som senere træder ud af samarbejdet og erstattes med Sønderborgs herrehåndboldklub), og kvindehåndboldklubben IK Sønderjylland i Aabenraa. Målsætningen var at alle klubber skulle spille i landets bedste rækker, indenfor få år. Senere i sæsonen 12/13, spillede samtlige af disse klubber i danmarks bedste rækker.
thumb|SønderjyskE opvarmning før Superliga kampen mod AGF som blev tabt 3-0. SønderjyskeE's fodboldhold rykkede så i sommeren 2005 igen op i Superligaen, hvor de spillede en enkelt sæson og rykkede ned igen sammen med AGF.SønderjyskE følger med Horsens op, bold.dk SønderjyskE sender AGF i 1. division, bold.dk Dette var anden gang at klubben ikke kunne klare sig i landets bedste række. Men i 2008 rykkede holdet igen op i Superligaen, og det må vise sig at have været en mindre succes derfra. For i denne sæson blev klubben nemlig i den bedste danske række, efter at have sluttet af på en 10. plads, lige over nedrykningstregen, da sæsonen sluttede. Sæsonen efter, i 09/10, gjorde SønderjyskE det endnu bedre, efter igen at have været favoritter til at rykke ned. Denne gang, sluttede klubben på en 9. plads, og kunne så se frem til 3. år i streg i den bedste række. Igen i sæsonen 10/11, trodsede SønderjyskE så deres favoritværdighed til at rykke ned, og sluttede således endnu bedre end sidst, på en 7. plads. Men som om at dette ikke skulle være nok, kunne SønderjyskE nemlig igen, i deres 4. sæson i streg i den dansk række, overraske bookmakerne, som igen havde spået dem til at rykke ned. Denne gang endte klubben nemlig på en historisk 6. plads i Superligaen, efter at have besejret AaB 5-0 i den sidste kamp. AaB sat på plads af SønderjyskE, nordjyske.dk
Sæson 2012/2013 Nu sluttede favoritværdigheden da også til sidstepladsen, og i sæsonen 12/13, snakkede flere endda om at Sønderjyske, kunne slutte i den gode ende af tabellen, efter et forår, hvor klubben kun tabte 4 kampe, og havde en af forårets bedste pointhøster blandt alle hold.Foråret 2012, Superligaen, superstats.dk Og det startede også fint med en historisk 6-1 sejr over oprykkerne fra Randers FC , efterfulgt af uafgjort 1-1 mod de mangeårige mestre fra FC København og blandt andet sejre over EfB og Brøndby IF. Men så gik det kun ned af, og da efterårs sæsonen var spillet færdig, lå SønderjyskE igen dernede, hvor de skulle kæmpe for ikke at rykke ned, og havde endda kun hentet 4 point på hjemmebane i hele efteråret, hvilket var ny negativ klubrekord. Klubben kunne dog overvintre over stregen.Superligaens kampprogram for 2012/13, superstats.dk Efteråret 2012, superstats.dk
Efter vinterpausen 2012/2013, starter SønderjyskE ud med et nederlag på 1-0 til FC Midtjylland i en kamp de ellers dominerede, og tabte ugen efter 2-0 til Randers FC. Klubben vandt dog derefter overraskende 0-5 over Silkeborg IF. Dette var første gang at klubben havde vundet to sejre med fem mål i en sæson, og klubbens største sejr på udebane og første gang en SønderjyskE spiller laver hattrick i Superligaen (Lasse Vibe).Sønderjyskes hattrick-helt: Det er rørende, DR Sporten De 2 efterfølgende spillerunder, taber SønderjyskE dog igen to kampe i mod FC Midtjylland og Randers FC, uden at score et eneste mål. Klubben havde der endnu ikke vundet på hjemmebane i 9 måneder, siden 6-1 sejren i sæsonåbningen imod Randers FC. Men tirsdag d. 9. april 2013 kommer så forløsningen på Haderslev, da man vinder 3-1 over Esbjerg fB, som i øvrigt var klubbens sejr nummer 7 i streg imod lokalrivalerne fra Esbjerg, i Superligaen, hvilket er en positiv klubrekord. Derfra vender sitationen for klubben. Ugen efter tager SønderjyskE til Brøndby og vinder 3-0, efterfulgt af 4-1 hjemme i Haderslev over Odense Boldklub - Det var 2. hjemmekamp i streg. Derefter tog klubben til FC Nordsjælland og spillede 2-2, efterfuldt af en 1-0 sejr hjemme over AaB - 3. hjemmekamp i streg. Ny klubrekord. Ugen efter blev det dog til et 2-1 nederlag over AGF, og oprykningen var dermed stadigvæk ikke definitivt afgjort.Stillingen, forår 2013, superstats.dk Men ugen efter vandt man dog igen på hjemmebane. 4. gang på stribe. Det var over AC Horsens, som tabte 4-2 under kontroversielle forhold. SønderjyskE kunne fejre endnu en sæson i Superligaen og kunne gå til sidste kamp imod FCK, med ro i sindet.Sønderjyske- Horsens: 4-2 : Se målfest og rødt kort, onside.dk
I 2012/2013 sæsonen brændte SønderjyskE 7 straffespark i streg. Det er Europa-rekord. SønderjyskE scorede på straffe i deres første kamp i Haderslev imod Randers FC, men har siden da brændt. I årets sidste hjemmekamp, kom forløsningen dog, da sæsonens 9. straffespark blev sendt i kassen, af Henrik Hansen. 9 straffespark er det højeste antal straffespark, et hold i Superligaen har fået i sæsonen.Sønderjyske og de brændte straffespark, superstats.dk
2013-2015 Sæsonen 2013/2014, startede ellers fint for SønderjyskE, med en uafgjort imod Odense Boldklub, med langt største chancer til SønderjyskE og efterfølgende en 1-0 sejr over Brøndby. I de første kampe, var SønderjyskE, ligaens mest afsluttende hold, men kunne ikke få bolden i mål. Efter 15 runder i Superligaen, lå holdet på sidste pladsen, med 11 point, hvor nærmeste forfølger, var FC Nordsjælland, med 18 point. Det så virkelig sort ud for SønderjyskE, som på det tidspunkt kun havde vundet 3 kampe, tabt 10 og spillet 2 uafgjort. Men en god afslutning på efteråret, med sejr over Esbjerg fB og uafgjort imod Brøndby og nedrykningskonkurrenten Viborg FF, gjorde at SønderjyskE igen var bedre med.
I vinterpausen udbetalte Nordic Bet penge tilbage til folk, der havde spillet på SønderjyskE som nedrykker. Det så sort ud for klubben. Men i den første kamp efter vinterpausen stemplede flere af SønderjyskE's nyindkøb ind og hjalp klubben til en 4-0 sejr, over FC Vestsjælland. Det blev starten til et jævnt forår, hvor blandt andet mesterholdet AaB og FC Nordsjælland blev slået og hvor man klarede uafgjort imod klubber som OB, FC København og FC Vestsjælland. Og da en ny tribune skulle indvies i maj og SønderjyskE atter var med i kampen om overlevelse, vandt man den vitale kamp over Viborg FF, 1-0. Den efterfølgende kamp blev tabt til Esbjerg fB. Men klubben kunne sikre sig overlevelse med en runde igen, hvis blot AGF, blev besejret ude og Viborg FF tabte. Alt gik efter planen, for holdet, som vandt 3-0 over AGF, som fik deres 10. nederlag i streg og Viborg FF samtidig til FC Nordsjælland, med cifrene 3-1. Overlevelsen var en realitet, og SønderjyskE sendte højest overraskende, Viborg FF og AGF i første division, i en sæson hvor alle eller havde dømt holdet ude.
Lørdag 17. maj, dagen før sidste spillerunde, blev Viborg FF taberdømt i en kamp mod AGF , dette betød at Sønderjyske kunne rykke ned, hvis de tabte kampen til FC Midtjylland og AGF vandt over de nykårede mestre AaB. Sønderjyske vandt kampen i sidste spillerundte og undgik nedrykning.
En af holdets store lyspunkter i foråret var den lejede spiller fra FK Austria Wien, Rubin Okotie, som i 15 kampe scorede hele 9 mål for klubben.