Narkokrigen i Mexico (spansk: Guerra contra el narcotráfico en México) er en igangværende asymmetrisk væbnet konflikt mellem den mexicanske regering og forskellige narkohandelsorganisationer. Da det mexicanske militær blev sat ind i 2006, var regeringens primære mål at begrænse den narkorelaterede vold. Den mexicanske regering har erklæret, at dens primære fokus er at opløse kartellerne og forhindre narkotikahandel. Konflikten er blevet beskrevet som den mexicanske del af den globale krig mod narkotika, som ledes af USA's føderale regering. Analytikere anslår, at narkohandlens omsætning ligger på mellem 13,6 og 49,4 milliarder dollar om året.
Selv om mexicanske narkohandelsorganisationer havde eksisteret i årtier, voksede deres magt efter de colombianske Cali- og Medellín-kartellers sammenbrud i 1990'erne og Guadalajara-kartellets opsplitning i slutningen af 1980'erne. Konflikten begyndte formelt, da præsident Felipe Calderón i 2006 iværksatte Operation Michoacán, hvor titusindvis af føderale soldater og politifolk blev indsat i en militariseret kampagne mod kartellerne, som i første omgang var koncentreret i Michoacán, Ciudad Juárez, Tijuana og Tamaulipas. Anholdelser og drab på kartellederne fik imidlertid kartellerne til at splittes op i mindre og mere voldelige fraktioner, hvilket intensiverede territoriale konflikter og bidrog til stigende drabsrater i hele landet. Ved afslutningen af Calderóns præsidentperiode i 2012 var det officielle dødstal for den mexicanske narkokrig mindst 60.000. Estimater satte i 2013 dødstallet til over 120.000 dræbte, eksklusive 27.000 savnede.
Efterfølgende regeringer har lovet at ændre strategien, men har fastholdt brugen af militariserede metoder. Under præsident Enrique Peña Nieto (2012–2018 lovede regeringen at flytte fokus fra opsigtsvækkende anholdelser til deeskalering og begrænsning af volden, men tilbageslag som kartellederen Joaquín Guzmán Loeras (El Chapo) flugt fra fængslet og massebortførelsen i Iguala i 2014 vakte international fordømmelse. Præsident Andrés Manuel López Obrador (2018–2024) lovede at tackle kriminalitetens sociale årsager gennem fattigdomsbekæmpelse og ungdomsprogrammer og erklærede krigen for afsluttet. Udmeldingen blev imidlertid kritiseret, da sikkerhedspolitikken fortsat byggede på den nyoprettede nationalgarde, som gradvist har overtaget politiopgaver fra den mexicanske hær. Denne strategi er fortsat under præsident Claudia Sheinbaum (2024–).
Siden konfliktens begyndelse er de mexicanske retshåndhævende myndigheder blevet kritiseret for korruption, samarbejde med karteller og straffrihed. De føderale retshåndhævende myndigheder er blevet reorganiseret mindst fem gange siden 1982. I denne periode er der blevet oprettet mindst fire elitestyrker bestående af nye, korruptionsfri soldater, som skulle bekæmpe Mexicos udbredte bestikkelsessystem. Militariseringen af det mexicanske samfund har mødt kritik på grund af krænkelser af menneskerettighederne, blandt andet udenretslige drab, tvungne forsvindinger, målrettede angreb på journalister og tortur.
Karteller Alliancer eller aftaler mellem narkotika-karteller har vist sig at være hyppige. Siden februar 2010, er de store karteller blevet justeret ind i to fraktioner, med den ene integreret af Juárez-kartellet, Tijuana-kartellet, Los Zetas og Beltrán-Leyva-kartellet, den anden fraktion er integreret af Golf-kartellet, Sinaloa-kartellet og La Familia-kartellet.
Kendte karteller Arellano-Felix-kartellet Beltrán Leyva-kartellet Colima-kartellet Familia Michoacana-kartellet Golf-kartellet Juárez-kartellet Guadalajara-kartellet Los Negros Los Zetas Sinaloa-kartellet Tijuana-kartellet
Våbensmugling Skydevåben er ikke lovligt tilgængelige for salg i Mexico, så narkokartellerne indsmugler dem ofte fra USA og Guatemala. Våbnene bliver købt i små mængder og indsmuglet til Mexico. De sædvanlige våben som bliver smuglet er ofte at typen AR-15 og AK-47, FN 5,7 kaliber, semiautomatiske pistoler og en række .50 kaliber rifler og maskingeværer. 30% af AK-47-riflerne som bliver beslaglagt i Mexico er blevet modificeret til maskingeværer.
Der er også rapporteret at granatkastere bruges mod sikkerhedsstyrkerne, og mindst tolv M4 med M203 granatkastere er blevet konfiskeret. Det bliver også antaget at nogen af disse våben og relateret tilbehør er blevet stjålet fra amerikanske militærbaser. Det er imidlertid antaget at mange af disse militære våben som granater og raketter bliver erhvervet af karteller gennem den enorme tilgang af våben fra krigene i Mellemamerika og Asien.
Offentlige indgreb i 2006 Selv om volden mellem narkokartellerne opstod længe før krigen begyndte, havde regeringen generelt en passiv holdning til volden i 1990'erne og i begyndelsen af 2000. Dette ændrede sig 11. december 2006, da den nyvalgte præsident Felipe Calderón sendte 6500 føderale soldater til delstaten Michoacán for at afslutte narkotikavolden der. Denne handling regnes som den første store aktion gjort mod kartelvolden, og er set som udgangspunktet for krigen mellem regeringen og narkotikakartellerne. Calderón har fortsat sine anti-narkotropper, der er på ca 45.000 soldater sammen med delstats- og føderale politistyrker, indtil videre. Tidslinje over dræbte I 2021 blev –8.273 dræbt. I alt er blevet dræbt (pr. 2022).
62 dræbte i 2006 2.837 dræbte i 2007 6.844 dræbte i 2008 9.635 dræbte i 2009 15.273 dræbte i 2010BBC News – Mexico's drug war: Number of dead passes 30,000
Se også Francisco Javier Arellano Félix Kriminalitet i Mexico Tidslinje for narkotikakrigen i Mexico Mexicanske flådeoperationer i den mexicanske narkokrig Mérida Initiative Blog del Narco Våbenpolitikken i Mexico Liste over nuværende væbnede konflikter
Kilder
Litteratur Vulliamy, Ed, Amexica: War Along the Borderline, Bodley Head, 2010.
Kategori:Mexico Kategori:Organiseret kriminalitet