Nadia Plesner (født 1981) er en dansk maler, der arbejder og bor i København.
Plesner arbejder med emner, der ligger mellem det redaktionelle og reklamer og ofte har politiske undertoner. Nadia Plesner er repræsenteret på Trapholt Museum i Danmark.
Plesner og Louis Vuitton I april 2010 blev hun sagsøgt af Louis Vuitton og blev pålagt dagbøder på 37.000 kroner for at vise sit omdiskuterede maleri Darfurnica. Grunden til sagen er en lille afrikansk dreng midt i billedet, som bærer en Louis Vuitton-taske. Drengen er nøgen og underernæret. Modegiganten mente, at de juridiske regler om logoprodukter var brudt, og selve retssagen vakte stor international opmærksomhed. Flere kunstnere og kendte støttede Nadia Plesner, da de mente, at sagen også drejede sig om kunstnerisk ytringsfrihed og retten til at gøre verdenen opmærksom på internationale problemer på en kunstnerisk måde. Forud for retssagen lå også en tidligere konflikt fra 2008 mellem Nadia Plesner og Louis Vuitton, som drejede sig om en kunstnerisk kampagne ved navn Simple Living. I 2011 frikendte den nederlandske domstol Nadia Plesner. Maleriet er 32 kvadratmeter og er Plesners tolkning af Pablo Picassos Guernica fra 1937. I 2011 blev Darfurnica købt af Herning Gymnasium for ca. 250.000 kr.
Emergency Room Nadia Plesner har flere gange deltaget i den internationale kusntneriske bevægelse Emergency Room, hvor inviterede kunstnere fra hele verdenen deltager i kunstneriske discipliner med nøje tilrettelagte regler.
Udstillinger 2017: Trapholt Museum, Danmark 2016: Stads Triënnale Hasselt Genk, Belgien 2015: ARoS Aarhus Art Museum, Danmark 2014: EUROPEAN ARTISTS in DOHA, Qatar 2014: KUNST ARTZT Gallery, Japan 2014: SPACE 2*3, Japan 2013: Galleri Kik, Danmark 2012: International Art Festival, Danmark 2011: Projekt 8, Danmark 2011: Emergency Room, Vietnam 2011: Oxcars, Spanien 2011: Emergency Room, Polen 2011: Heart Museum, Danmark 2011: Intervention, Danmark 2010: Christmas Show, Danmark 2009: Artistes de Garde, Danmark 2008: Emergency Room, Italien 2008: Emergency Room, Frankrig
Internationale anerkendelser Nadia Plesner har modtaget flere anerkendelser for sin værker og sin provokerende kunstneriske facon. 2011: Nominated for the JCI Ten Outstanding Young People´s award. 2011: Oxcar award. 2008: Cosmopolitan´s Provocateur Of The Year award. Uddannelse The Graphic Arts Institute, København. The Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam.
Eksterne henvisninger Nadia Plesner Kunstnyt Nadia Plesner i Odd Fellow Palæet januar 2011 Politiken T-shirt-provokatør sender nødhjælp til Darfur - Politiken.dk The Sunday Tribune www.tribune.ie ABC News Louis Vuitton on Artist's Darfur Project: Bag It - ABC News FOX News www.foxnews.com New York Magazine nymag.com ^ Reference
Kategori:Malere fra Danmark