Prioritet (latin), fortrinsret, særlig retten til fortrinsvis fyldestgørelse. En sådan fortrinsret nyder bl.a. den, der har pant i en fast ejendom, idet han derved har fortrinsret til fyldestgørelse af ejendommen frem for både senere panthavere i ejendommen og ejerens almindelige kreditorer — derfor bruges også ordet prioritet særlig som betegnelse for panteret i fast ejendom. Ved tinglige rettigheder gælder det overhovedet som regel, at den har prioritet, hvis ret først er stiftet (eller tinglæst) (prior tempore, potior jure).
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber