thumb Neergaard er er et navn, der føres af flere landmandsslægter. Især en af disse har gjort sig bemærket, og denne slægt har såvel en borgerlig som en adelig linje (de Neergaard).
Våben En gren af slægten blev ved patent af 31. maj 1780 optaget i den danske adel med følgende våben: Tre gennem en guldkrone stukne naturligfarvede hvedeaks i blåt skjold, om hvilket der er hængt en grøn laurbærkrans; på hjelmen en krone med en af blåt og guld flettet krans.
Slægtens historie Den mest kendte, vidt forgrenede slægt føres tilbage til Thomas Madsen Neergaard, født på Nedergaard, Tyrsting Herred, hvoraf navnet, og forpagter af Svenstrup. Han var fader til Johan Thomasen Neergaard (1673-1737) til Fuglebjerggaard og Grevensvænge og til ejer af Mogenstrup Mølle Sivert Thomsen Neergaard, af hvis børn skal nævnes forpagter Thomas Sivertsen Neergaard (1708-1769) – der formentlig var oldefader til Marie Elisabeth Neergaard (1846-1914), gift med borgmester Jacob Nicolai Marstrand (1848-1935) – og forpagter af Billesborg Peder Sivertsen Neergaard (1714-1753); hans søn forpagter af Juellinge Sigvard Thomas Pedersen Neergaard (1748-1804) var fader til Peter Sigvard Neergaard (1784-1858) til Vedbygaard – hvis sønnedatter Julie Sophie Neergaard (1856-1910) var gift med generalløjtnant Mauritz Leschly (1841-1930) – til Anne Johanne Neergaard (1779-1863), der først var gift med havnekontrollør Niels Frederik Læssøe (1775-1831), derefter med generalmajor, kammerherre Carl Rømeling (1769-1839) – og til veterinær, generalkrigskommissær Jens Veibel Neergaard (1776-1864), hvis sønnesøn var arkæolog Carl Peter Neergaard (1869-1946).
Ovennævnte Johan Thomsen Neergaard (1673-1737) var far til sognepræst i Snesere Johan Neergaard (1697-1729) – hvis sønnesøns søn var krigsminister, general Johan Waldemar Neergaard (1810-1879) – og til godsejer Peter Johansen Neergaard (1702-1772) til blandt andre Kærup, Svenstrup, Merløsegaard og Basnæs, af hvis børn skal nævnes Johanne Neergaard (1746-1804) – der ægtede kammerherre Niels Jørgensen de Svanenskiold (1729-1798) til Svanholm og Overberg – og de 1780 adlede brødre, etatsråd, vicelandsdommer Jens Bruun de Neergaard (1742-1788) til Svenstrup og kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) til blandt andre Ringsted Kloster og Merløsegaard; af disse var den ældste far til den naturvidenskabelige forfatter Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824) til Bonderup, til kammerherre Jens Peter Bruun de Neergaard (1764-1848) til blandt andre Eckhof og Bulk – hvis søn var den slesvig-holstenske politiker Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (1797-1881) til Oevelgönne og Eckhof; – og til kammerherre Johan Andreas Bruun de Neergaard (1770-1846), der oprettede Skjoldenæsholm og Svenstrup fideikommisgodser. Af hans børn skal nævnes Anna Joachimine Henriette de Neergaard (1800-1831), gift med stiftamtmand, kammerherre Christian Ludvig von Stemann (1791-1857) til Store Restrup, og gehejmekonferensråd Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard (1806-1893) til Svenstrup, der var far til kammerherre Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard (1846-1912) – hans søn var komponist Joachim Bruun de Neergaard (1877-1920) – og til Louise Elise Henriette Bruun de Neergaard (1837-1864), hvis søn med kammerherre, baron Gustav Joachim Wedell-Wedellsborg (1829-1903), kammerherre, baron Joachim Wedell-Neergaard (1862-1926) overtog familiegodset Svenstrup og ændrede navn til baron Wedell-Neergaard ved ved kongelig resolution af 19. juni 1893.
Ovennævnte kancelliråd Johan Thomas de Neergaard (1745-1806) havde 11 børn, blandt hvilke Marie Christine Jacobæa Elisabeth de Neergaard (1790-1859) – gift med etatsråd, rådmand i København Michael Skibsted (1785-1847) – Johanne Birgitte Mette Dorthea de Neergaard (1792-1824) – i ægteskab med generalløjtnant, kammerherre Peter Frederik Steinmann (1782-1854) – og etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) til blandt andre Ringsted Kloster; denne var far til amtmand Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849), til etatsråd Carl de Neergaard (1800-1850) til Gunderslevholm, til skovrider Johan Thomas de Neergaard (1818-1865) – hvis søn var skovrider Vilhelm de Neergaard (1858-1912) – og til etatsråd Peter Johansen de Neergaard (1803-1872), af hvis børn skal nævnes Thora Alvilde de Neergaard (1844-1906), gift med juristen Andreas Aagesen (1826-1879) og Peter Poul Ferdinand de Neergaard (1836-1878) til Faarevejle, der var far til politikeren Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard (1864-1919) og ingeniøren Holger Flach de Neergaard (1868-1958).
Væsentlige medlemmer af slægten Beate de Neergaard, f. Højbjerg Pedersen (1904-1982) – maler Carl de Neergaard (1800-1850) – politiker og godsejer til Gunderslevholm og Castrup Carl de Neergaard (1873-1956) – godsejer til Gyldenholm og Castrup Charles Adolph Denis de Neergaard (1839-1903) – godsejer til Gyldenholm og Castrup Christoffer Johan Thomas de Neergaard (1994-) – advokat, godsejer til Gunderslevholm og Castrup Claus Johan Thomas de Neergaard (1958-) – kammerherre, godsejer til Gunderslevholm, Castrup og Vinstrupgaard Ebbe de Neergaard (1901-1957) – direktør for Statens Filmcentral Ebbe Flach de Neergaard (1865-1950) – hofjægermester Edvard de Neergaard (1855-1925) – godsejer Eigil Bruno Wendell de Neergaard (1913-1945) – modstandsmand Eigil de Neergaard – sergent i 12th Light Horse Brigade Ellen Bodil de Neergaard, f. Hartmann (1867-1959) – godsejer og filantrop Erik Bruun de Neergaard (1918-2002) – byretsdommer og politiker, medlem af Folketinget Ferdinand Lorenz de Neergaard (1873-1938) – godsejer til Gunderslevholm Henri Bruun de Neergaard (1876-1935) – hofjægermester Holger Flach de Neergaard (1868-1958) – ingeniør og politiker Holger Flach de Neergaard (1922-) – direktør Jacob Flach de Neergaard (1891-1932) – kammerjunker og godsejer Jacobine de Neergaard (1862-1967) – enkehofjægermesterinde Jens Bruun de Neergaard (1742-1788) – godsejer Jesper de Neergaard (1939-) – billedhugger Joachim Bruun de Neergaard (1877-1920) – komponist Johan Andreas Bruun de Neergaard (1770-1846) – godsejer, officer og kammerherre Johan Ferdinand de Neergaard (1796-1849) – godsejer og amtmand Johan Nicolaj Flach de Neergaard (1950-) – kammerherre og godsejer til Førslevgaard Johan Thomas Oluf de Neergaard (1834-1921) – etatsråd, kammerherre, godsejer til Gunderslevholm Lone de Neergaard, f. Carlsson (1946-) – planchef, overlæge i Sundhedsstyrelsen Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (1797-1881) – godsejer og tysk politiker Marie de Neergaard (1899-1976) – kammerherreinde Marie Louise Flach de Neergaard – kontorchef Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard (1806-1893) – godsejer og politiker Peter Johansen de Neergaard (1769-1835) – godsejer til Gunderslevholm m.fl. Peter Johansen de Neergaard (1864-1940) – godsejer Peter Johansen Neergaard (1702-1772) – godsejer til Ringsted Kloster m.fl. Poul Bruun de Neergaard (1851-1932) – hofjægermester Preben de Neergaard (1920-1990) – skuespiller og instruktør Rolf Viggo de Neergaard (1837-1915) – godsejer Rolf Viggo de Neergaard (1927-2021) – godsejer til Gunderslevholm og Castrup Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824) – godsejer, kunstsamler og mæcen Ulla Bøegh de Neergaard, f. Henriksen (1963-) – professor i EU-ret, Københavns Universitet Viggo de Neergaard (1881-1965) – godsejer til Valdemarskilde og Charlottedal Vilhelm Bruun de Neergaard (1846-1912) – kammerherre og hofjægermester Vilhelm Bruun de Neergaard (1934-2001) – godsejer til Skjoldenæsholm Vilhelm de Neergaard (1858-1912) – forstmand Wenzel Carl Peter Frederik Flach de Neergaard (1864-1919) – politiker Wenzel de Neergaard (1892-1968) – godsejer og fotograf
Besiddelser Følgende ejendomme er i øjeblikket i Neergaard-slægtens besiddelse:
Svenstrup (siden 1751) Skjoldenæsholm (siden 1794) Gunderslevholm (siden 1803) Førslevgaard (siden 1803) Castrup (siden 1805) Gyldenholm (siden 1862) Valdemarskilde (siden 1907) Vindumovergaard (siden 1943) Løvegaard (siden 1963) Vinstrupgaard (siden 2005) Gislingegaard (siden 2025)
Følgende ejendomme har tidligere været i Neergaard-slægtens besiddelse i længere tid:
Fuglebjerggaard (1721-1724, 1805-2005) Kærup (1741-1804) Ringsted Kloster (1741-1804) Merløsegaard (1763-1807) Fuglsang (1819-1947) Priorskov (1819-1947) Vivebrogaard (1829-1863) Faarevejle (1842-1924) Charlottedal (1847-1969) Aunsbjerg (1853-1990) Estvadgaard (1871-1923)
Følgende ejendomme har tidligere været i Neergaard-slægtens besiddelse i kortere tid:
Grevensvænge (1725-1742) Alslevgaard (1747-1751) Tryggevælde (1747-1751) Eskilstrup (1751-1755) Tølløsegaard (1768-1788) Sonnerupgaard (1788-1793) Bonderup (1796-1803) Fodbygaard (1803) Egensekloster (1803-1813, 1826-1830) Høstemark (1804-1813) Tybjerggaard (1804-1833) Bjørnemose (1811-1812) Nørlund (1812, 1826-1830) Store Restrup (1812-1823) Vedbygaard (1818-1844) Torstedlund (1820-1830) Trøjborg (1830-1851) Julianeholm (1838-1853) Meilgaard (1840-1845) Steensbygaard (1897-1906) Taarnborg (1904-1922) Hjortholm (1928-1932) Skelstofte (1931-1939)
Andre Neergaard-slægter En anden landmandsslægt Neergaard føres tilbage til Christen Madsen Neergaard (Nedergaard) (1708-1761), hvis sønnesøn og ejer af Mumtoft, Christen Christensen Neergaard (1768-1833), var fader til sognepræsten og politikeren Peder Neergaard (1801-1863), som var fader til politikeren, historikeren, statsminister Niels Thomasius Neergaard (1854-1936).
Kilder Albert Fabritius, "Neergaard", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-1944 Danmarks Adels Aarbog, XXXII, 1915, s. 336-376; XL, 1923, side 557 Slægtstavlesamlingen, 1931, side 127 Theodor Hauch-Fausbøll i Berlingske Tidende, 26. februar 1932 Foreningen af den gunderslevholmske gren af slægten Neergaard Gunderslevholm Lex: Neergaard Rolf Viggo de Neergaard, "En slægts historie"
Eksterne henvisninger
Kategori:Slægter fra Danmark Kategori:Adelsslægter fra Danmark