Thom de Klerk (Thomas Johannes Josephus) (10. maj 1912 i Haag – 13. oktober 1966 i Abcoude) var en nederlandsk fagottist, dobbeltrørbladsmager, underviser og dirigent. Thom de Klerk var den første solofagottist i Koninklijk Concertgebouworkest fra 1935 til hans død i 1966.

Biografi Thom de Klerk studerede ved Koninklijk Conservatorium Den Haag hos Jacq. Poons, en gammeldags underviser, der lod sine elever studere skalaer i timevis. I 1935 vandt Thom de Klerk som 23-årig stillingen som førstefagottist i Concertgebouworkest under Willem Mengelbergs ledelse.

Fagotbyggeri Lige efter anden verdenskrig blev de Klerk inviteret til at være konsulent hos den anerkendte instrumentbygger Cabart i Paris.

I 1950 åbnede Thom de Klerk sit eget fagotværksted; først på øverste etage i hans eget hjem i Amsterdam, men senere i et større lokale. Antallet af producerede fagotter forblev dog beskedent. Thom de Klerk havde mange talenter, men at være forretningsmand var ikke et af dem. Ret hurtigt, i 1952, gik fagotværkstedet konkurs.

Eksterne henvisninger

W. A. Mozart, Fagotkoncert i B-dur, KV 191 , Thom de Klerk og Wien Symfoniorkester, dirigeret af Bernard Paumgartner In the atelier of the Netherlands bassoon builder . Film snippet “Beeld en Geluid, the Netherlands”: Thom de Klerk, First bassoonist of the Royal Concertgebouw Orchestra, builds bassoons (Amsterdam).

Kategori:Fagottister Kategori:Dirigenter fra Nederlandene