Operation Dagsværk (OD) er den danske udgave af den nordisk udbredte bistandsorganisation som elever og studerende står bag. Det er hovedsageligt uddannelsesprojekter der støttes over det meste af verden.
Operation Dagsværks formål at skabe solidaritet mellem unge under uddannelse i Danmark og fattige/undertrykte unge i en tilsvarende situation i resten af verden. Operation Dagsværk bygger bro mellem privilegerede unge i Danmark og underprivilegerede unge i andre lande, ved gennem oplysningskampagner at skabe forståelse og solidaritet, og gennem indsamlinger at give andre unge muligheder for uddannelse
Operation Dagsværks historie i Danmark Operation Dagsværk var oprindeligt en svensk idé etableret i Sverige i 1961. I 1963 blev Operasjon Dagsverk tilsvarende etableret i Norge af den norske elevorganisationen Norges Gymnasiastsamband. I Sverige blev organisationen startet af de svenske gymnasieelever til ære for den svenske generalsekretær for FN, Dag Hammarskjöld. Dag Hammarskjöld var kendt for at spille en aktiv rolle i fredsbestræbelser rundt omkring i verden og talte ofte undertrykte folks og nationers sag. Da han i 1962 døde i et flystyrt over Den Demokratiske Republik Congos jungle, besluttede de svenske gymnasieelever at skabe en dag til ære for ham – en solidaritetsdag som de kaldte "En dag for Dag". I dag eksisterer Operation Dagsværk i alle de nordiske lande. I Danmark har elevorganisationen eksisteret siden 1985.
Der blev afholdt Operation Dagsværk i Danmark i 1969 og 1971. Men der var endnu ikke nogen kontinuitet i organisation. Det kom der først, da Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Kursusstuderende (LAK) i 1984 startede Operation Dagsværk i Danmark. Men her var perspektiverne mere end blot et bredt humanitært hjælpearbejde. For det første var det en mulighed for elevbevægelsen for at prøve nogle af de uddannelsespolitiske ideer af i praksis. DGS og LAK var i den daværende diskussion om gymnasiereform helt hægtet af beslutningsprocessen, og den daværende undervisningsminister Bertel Haarder sad suverænt på udviklingen af fagenes indhold.Om Operation Dagsværk på od.dk
Operation Dagsværk er ikke er en bistandsorganisation i traditionel forstand og organisationen og er heller ikke en nødhjælpsorganisation. Operation Dagsværk arbejder altså ikke med nødhjælp, som er kortsigtet og akut hjælp. Elevorganisationen arbejder langsigtet med udviklingshjælpsprojekter, hvor OD sammen med landets gymnasie- og efterskoleelever står for at indsamle midler, lave oplysningskampagner og til dels følge op på de projekter, som OD støtter. Det er dog ikke Operation Dagsværk, der selv udfører udviklingsprojekterne i diverse projektlande. Uddannelses- og udviklingsprojekterne udføres af lokale samarbejdspartnere samt af en dansk udviklingsorganisation, som står for koordinering og implementering af projektet. Operation Dagsværk indsamler altså penge og udvikler en oplysningskampagner rettet mod danske gymnasieelever, mens samarbejdsorganisationerne udfører projekterne i diverse udviklingslande. Operation Dagsværk altså gennem mange år formået at opbygge en stor ekspertise inden for formidling af ulandsproblematikker til unge i Danmark. Tidligere samarbejdspartnere tæller blandt andet Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og SOS Børnebyerne.
Målsætningen
Intentionen med Operation Dagsværk har fra starten været, at gå direkte ind og være med til at tematisere undervisningens indhold på flere forskellige måder: Dels at få koblet en konkret praksis på sammenhængen mellem globale udviklingsproblematikker/konflikter med den daglige undervisning, dels at få sat den tværfaglige emneorienterede undervisning på dagsordenen gennem udarbejdelse af tværfaglige undervisningsmaterialer, bl.a. til brug i kampagnen op til indsamlingsdagen i efteråret. Denne sidste intention blev dog først blev indfriet med OD i 1990.
OD repræsenterede altså den samfundsrelevante, projektorienterede undervisning, som Bertel Haarder (V) arbejdede på at afskaffe. Intentionen var, at OD gennem undervisningen skulle bidrage til at udvikle elevernes mellemfolkelige forståelse. For Bertel Haarder var målet, at eleverne gennem deres uddannelsesforløb skulle tilegne sig en bestemt lovbestemt mængde viden og færdigheder. OD repræsenterede altså pædagogisk og uddannelsesmæssigt den direkte modsætning til Bertel Haarders uddannelsessyn.
Hvad der imidlertid også spillede ind, var nok ønsket om at udvikle andre aktionsmuligheder. Det var efterhånden svært at mobilisere eleverne til offensive krav. Med OD kunne eleverne lokalt gå i gang med aktiviteter på den enkelte skole. Desuden var der et ønske om at sammenknytte danske uddannelsessøgendes egen situation med uddannelsessøgende i andre dele af verden.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og LAK havde internt givet et ønske om at bidrage til en politisering af eleverne. At de 3 første OD-kampagner kom til at gå til uddannelse af flygtede fra apartheid i 1985, til opbygning af skoler i Nicaragua i 1986 og i 1988 til at finansiere en landbrugsskole i Congo for flygtninge fra det sydafrikansk besatte Namibia, kan næppe ses uafhængigt af venstrefløjens øvrige solidaritetsarbejde i 1980'erne. Netop kampen mod apartheid og støtten til Nicaragua og befrielsesbevægelserne i Mellemamerika var nøglepunkterne i 80'erne, lige som modstanden mod Vietnamkrigen havde været det i 60'erne og 70'erne.
OD var altså, lige så lidt som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og LAK, upolitiske. Projektet stod i stærk kontrast til Bertel Haarder og den siddende regerings angreb på uddannelsesområdet. De næste års voldsomme kampe om OD, skal altså ses i lyset af ovenstående.
1985-86 Kampen om det nystartede Operation Dagsværk
Den første indsamlingskampagne i 1985 var en fælles nordisk kampagne til fordel for skolebyggerier for sydafrikanske flygtninge i Tanzania. Indsamlingen blev angrebet af Konservative Gymnasiaster, der på forsiden af deres blad erklærede, at der var tale om støtte til terrorister fordi Dagsværk indsamlede til skolebyggerier i samarbejde med den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC, som de unge konservative bekæmpede indædt. Bertel Haarder var også modvillig overfor dagsværk, men da de øvrige undervisningsministre i norden støttede indsamlingen var han nødt til også at bakke op. Indsamlingsdagen blev en succes, hvor der blev samlet over 5 mio. kr. ind.
Anderledes gik det i 1986. Denne gang støttede OD skolebyggerier i Nicaragua med Folkekirkens Nødhjælp som samarbejdspartner. At støtte det venstreorienterede Nicaragua var et potentielt kontroversielt indsamlingsmål, hvorimod en støtte mod Apartheid året før havde været bredere politisk funderet.
De borgerlige ungdomsorganisationer anså DGS for styret af den yderste venstrefløj og mente at Operation Dagsværk med dette projektvalg direkte eller indirekte støttede et kommunistisk diktatur i Nicaragua. Fra foråret 1986 til indsamlingsdagen i efteråret var der en heftig debat i landets aviser både for og imod OD. Konservative Gymnasiaster sendte i august 1986 deres daværende formand og senere danske kultur- og justitsminister Brian Mikkelsen og deres næstformand Morten Carmel på et studieophold i Nicaragua. På deres ophold besøgte KG'erne skoler og politiske ledere både fra styret og oppositionen. De besøgte desuden Violetta Charmorra, der dengang var redaktør på oppositionsavisen "La Prensa". Hun blev siden den første demokratisk valgte præsident i landet. "La Prensa" avisen var kendt for at offentliggøre blanke sider, hver gang styret havde censureret nogle artikler. Den danske presse og Danmarks radio's TV modtog KG'erne i Københavns lufthavn da de vendte hjem. Her fremlagde KG'erne skolebøger fra Nicaragua, som vidnesbyrd på det, de mente var styrets forsøg på at indoktrinere eleverne. Blandt andet indeholdt bøgerne matematiske regnestykker med tegninger, hvor man adderede "2 håndgranater + 3 håndgranater" eller "2 geværer + 2 geværer".
Højrefløjen og de borgerlige aviser med Jyllands Posten i spidsen kom med heftig kritik af, at man valgte at støtte Nicaragua. De mente, at man risikerede at pengene blev brugt til våben i kampen mod "Contra'erne". DGS og LAK blev også direkte kritiseret for at prøve på at indoktrinere den danske ungdom. At eleverne mistede en lovbestemt undervisningsdag blev også mødt med heftig kritik fra bl.a. Bertel Haarder.
Kritikken fremprovokerede en række modangreb fra OD-positive aviser, politikere og rektorer, men mest interessant var indlæggene fra OD sekretariatet. I spørgsmålet om hvorvidt OD var spild af en undervisningsdag, understregede man, at OD ikke drejede sig om at ofre en undervisningsdag, men om at inddrage den mellemfolkelige forståelse for unges forhold i den 3. verden. Sekretariatet fremhævede at projektudførelsen skete i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, som stod som garant for, at pengene nåede frem. Samtidig måtte man flere gange understrege, hvad projektet faktisk var: støtte til uddannelse, men ikke støtte til det nicaraguanske militær. Samtidig slog man fast, at dagsværk var hævet over partipolitik.
Debatten endte med, at eleverne stemte med fødderne. 45.000, altså over halvdelen af eleverne, valgte at gå ud og arbejde til fordel for indsamlingen. Formanden fra DGS udtrykte det således: "Det skulle nu stå som bøjet i neon for både undervisningsministeren og de unge konservative, at dagsværk ideen er kommet for at blive (…)".
I lyset af at man fik 45.000 elever til at samle ind til et land, som USA nærmest havde udpeget til sin fjende nr. 1 efter Sovjetunionen, kan det ikke bortforklares, at OD 86 også var en politisk manifestation.
Højrefløjens kritik af OD kulminerede i 1988, hvor en række politiske ungdomsorganisationer med Konservativ Ungdom og Venstres Ungdom i spidsen – og støttet af Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) – valgte at støtte et skoleprojekt i Afghanistan i protest mod OD, som det år samlede ind til skoler i Congo for SWAPO-flygtninge fra det sydafrikansk kontrollerede Namibia. I 2009 blev det afsløret af PET-kommissionen, at den tidligere formand for Konservative Gymnasiaster og Konservativ Ungdom Brian Mikkelsen i 1988 havde modtaget 114.000 kroner fra apartheidregimet i Sydafrika, for at modarbejde Operation Dagsværks indsamling til skolebyggerier for flygtningene fra det sydafrikansk besatte Namibia.Apartheidstyre støttede Brian Mikkelsen - Politiken.dk
Afghanistanprojektet blev støttet af Bertel Haarder mens nobiliteter som kunstneren Jacob Haugaard og tidligere statsminister og FN-flygtningehøjkommisær Poul Hartling sad i kommitteen. De indsamlede over 600.000 kr. som daværende Venstres Ungdom-formand – og fhv statsminister – Lars Løkke Rasmussen var med til at overrække. Mujahedinbevægelsen kontrollerede de dele af landet hvor projektet lå, og var således den indirekte modtager, men projektet var et lokalt projekt – senere støttet af iman Abdul Wahid Pedersen. Projektet samarbejde med Mujahedin bevægelsen, der i dag har regeringsmagten i Afghanistan. Den del af Mujaheddin projektet havde kontakt til – National Afghan Liberation Front. Datidens Mujahedin bevægelse har intet med Taliban at gøre. National Afghan Liberation Front var i kraftig modstand til Taliban og med i oprøret mod Taliban sammen med Nord-Alliancen. Lederen af National Afghan Liberation Front deltog også i dannelsen af den Loyale Jiga og deres leder Sigbatullah Mojadeddi var Afghanistan første frie præsident. Mojadeddi har boet i Danmark og hans ene søn er uddannet læge i Danmark og arbejder her fortsat.
1988-92 Videreudviklingen af Operation Dagsværk
De næste års projekter blev – set fra et dansk synspunkt – lagt i politisk mindre sprængfarlige områder, og OD konsoliderede sig yderligere.