thumb|300px|Kort over Athifloden og dens omgivelser.Athifloden, eller Athi-Galanafloden efter sine to dele, er Kenyas næst længste flod efter Tanafloden. Athifloden har givet navn til byen Athi River syd for Nairobi. Den har en samlet længde på 390 km og afvander et område på 58.639 km².

Athifloden kommer fra højlandet syd for Nairobi og løber 390 kilometer senere ud i det Indiske Ocean. Den passerer på vejen gennem Tsavo East nationalpark, hvor den er rig på krokodiller og flodheste. Flodens nedre del, efter sammenløbet med Tsavofloden, kaldes Galanafloden eller Sabakifloden. Til de mange mindre bifloder hører Nairobifloden.

Dalen er lav og flad, dækket af skov og krat, og indeholder små søer og bagvande forbundet med floden i regntiden. I regntiden stiger floden op til 10 m nogle steder, og løber nu kraftigt, med en uklar gul farve; muligheden for sejlads afbrydes af Lugard-vandfaldene, der faktisk er en række strømfald.

Referencer

Kategori:Floder i Kenya