Chokoladefabrikken Freja var en dansk chokoladefabrik i København grundlagt 1888. Oprindeligt lå den i Colbjørnsensgade 29 på Vesterbro, og fra ca. 1896 lå fabrikken på Holger Danskes Vej 102 på Frederiksberg (telefon Central 8762 og Gothåb 116). På begge adresser er fabriksbygningerne revet ned. Freja ophørte omkring 1940 og figurerer ikke i Kraks Danmarks ældste Forretninger fra 1950. Omkring 1900 havde fabrikken en lang række udsalg i København. Ejerskab Fabrikkens ejer var i begyndelsen en P. Hansen, senere cand.pharm. Svend Olaf Folkenberg (13. juli 1878 i Haderslev – 11. marts 1938), som havde erfaring med chokolade fra et ophold som apotekerlærling i Schweiz.Svend Olaf Folkenberg Annonce Følgende annonce for Freja var indrykket i kvindernes blad Hvad vi vil, nr. 24, 7. årgang, 17. juni 1894:
Kilder Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 461. Online
Kategori:Danske virksomheder etableret i 1888 Kategori:Tidligere virksomheder på Frederiksberg Kategori:Tidligere virksomheder i København Kategori:Chokoladevirksomheder i Danmark