Dyrenes Beskyttelse er en dansk dyreværnsorganisation med over 80.000 medlemmerhttps://www.dyrenesbeskyttelse.dk/medlemsblad. Dyrenes Beskyttelse blev stiftet i 1875 som en privatfinansieret organisation Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har tidligere været protektor for foreningen, men stoppede i 2024https://www.kongehuset.dk/nyheder/%C3%A6ndringer-i-de-kongelige-protektioner.
Dyrenes Beskyttelse er til for alle dyr, og organisationen arbejder for alle dyrs velfærd i Danmark. Det sker blandt andet gennem otte dyreinternater, 10 vildtpleje- og hjælpestationer, over 150 lokale kredsformænd og områdeformænd, dyreværnsinspektører, dyreredningskøretøjer, mærkning af velfærdskød, politisk arbejde, pasningsvejledninger samt informations- og udstillingsvirksomhed.
Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret i en lang række lovforberedende udvalg og råd i Danmark. Dyrenes Beskyttelse er desuden medlem af paraplyorganisationen , som repræsenterer mere end 40 dyreværnsorganisationer i EU-regi. Direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, blev i juni 2016 valgt som præsident for Eurogroup for Animals.
Historie
thumb|Dyrenes Beskyttelse klistermærke Giv agt! Levende dyr i hjemmet! Tanken om at oprette en dyreværnsforening i Danmark opstod i hjemmet hos etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hans hustru Julie Albertine Augusta Lembcke. Ægteparret var kendt for deres hjælp til fattige, og Jacob Lembcke var formand for flere godgørende selskaber. Samtidig var deres villa på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg mødested for videnskabsmænd, kunstnere, embedsmænd og folk fra det private erhvervsliv.
En af husets venner, grosserer David Graah, der var bosat i Norge, foreslog, at man som i Norge stiftede en Forening til Dyrenes Beskyttelse i Danmark. Jacob Lembcke mente dog ikke, at tiden var helt moden til en sådan forening. Da civilingeniør Viggo Schmidt, under et senere besøg hos Lembcke, hørte om ideen, gik han straks i gang med at lægge planer for, hvordan den kunne realiseres. Viggo Schmidt sendte invitationer ud til betydningsfulde mænd – en del af dem havde deres faste gang hos ægteparret Lembcke – og den 20. november 1875 stiftedes Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Foreningens formål var bl.a. at udgive små skrifter til vognmænd, kuske, heste- og kvæghandlere, slagtere osv. Inden foreningens første generalforsamling fandt sted den 10. juli 1876 i Industriforeningens foredragssal, formulerede Viggo Schmidt foreningens motto: "Dyrenes Røgt viser Menneskets Kløgt". Der var ca. 70 medlemmer, men ved udgangen af 1876 var man nået op på 1241 og året efter på 1521 medlemmer.
Foreningens første formand blev kammerherre Haxthausen. Han kunne ved det stiftende møde i 1875 meddele, at Hans Majestæt Kong Christian 10. havde sagt ja til at blive protektor. Jacob Lembcke kom til at præge Dyrenes Beskyttelse på den betydningsfulde post som sekretær.
Organisation Kredsformænd De frivillige udgør rygraden i dyreredningsarbejdet hos Dyrenes Beskyttelse. Foreningen har over 150 lokale kredsformænd og områdeformænd, som arbejder ulønnet over hele landet. I 2015 foretog kredsformændene 10.000 assistancer til dyr i nød, Over 3000 sager blev til dyreværnssager.
Dyreinternater Dyrenes Beskyttelse har otte internater over hele landet. Dyrenes Beskyttelse ønsker med sine internater at skaffe nye hjem til de familiedyr, som deres ejere ikke kan have, og som er egnede til formidling. Dyrenes Beskyttelses internater skaffede i 2015 nye hjem til 4.712 katte og 919 hunde . Dertil kommer kaniner, skildpadder, fugle m.fl.
Vildtplejestationer Dyrenes Beskyttelses 10 vildtplejestationer, der er spredt over ud over Danmark, plejer syge eller tilskadekomne vilde dyr. Når dyrene atter er raske, genudsættes de i naturen. Alle vildtplejestationer er bemyndigede af Naturstyrelsen til at pleje f.eks.ugler og rovfugle samt en række mindre almindelige dyrearter.
Når det syge eller tilskadekomne dyr modtages på en af vildtplejestationerne, vurderes ikke blot om dyret kan overleve sine skader, men også om det kan genudsættes i naturen og overleve dér.
Dyreredning Dyrenes Beskyttelse råder over dyreredningskøretøjer. Et køretøj er placeret hos Fyns Internat i Odense, og et andet kører ud fra foreningens hovedkvarter på Buddingevej i Søborg. Godt 30 frivillige kører ambulancen på Fyn, mens 50 deles om opgaver fra Søborg. De frivillige, der kører dyreredningskøretøjerne, gennemgår en grundig uddannelse, inden de kører ud. I 2015 kørte dyreredningskøretøjerne ud til 76% flere sager end i 2014. Dyrenes Beskyttelse har et samarbejde med Falcks dyreambulancer.
Landbruget Dyrenes Beskyttelse arbejder overordnet for, at produktionssystemer i landbruget indrettes ud fra dyrenes behov, blandt andet ved at sikre mere plads, mulighed for naturlig adfærd, lavere dyretæthed og færre lange transporter. I organisationens 2030-strategi fremhæves bedre forhold for svin, alle kvæg på gris og ingen dyr i bure som centrale mærkesager for dyr i produktionen.https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/publikationer/2030-Strategi.pdf
Dyrenes Beskyttelse har siden slutningen af det 20. århundrede arbejdet med dyrevelfærd i landbruget gennem kampagner, mærkningsordninger og politisk interessevaretagelse. Historisk har foreningen blandt andet haft fokus på burhøns, frilandsgrise og tremmekalve som eksempler på landbrugsdyr med utilstrækkelige levevilkår. Arbejdet har bidraget til øget offentlig opmærksomhed på produktionsdyr og til udvikling af alternativer som frilands- og økologiske systemer.
Svineproduktionen I forhold til svineproduktionen og det intensive system er det Dyrenes Beskyttelses holdning, at dyrene ofte holdes på meget lidt plads, udsættes for lemlæstelser og lange transporter og har begrænsede muligheder for naturlig adfærd. Organisationen henviser blandt andet til mediedækningen og myndighedsrapporter, der dokumenterer trange stier, skader, sygdom, halekupering og høj pattegrisedødelighed i industriproduktionen af grise.https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/aarsberetninger/DB-aarsberetning-2024.pdf?
Dyrenes Beskyttelse arbejder for lovgivningsmæssige krav til bedre dyrevelfærd for grise, herunder bedre staldindretning, lavere dyretæthed, kortere og mere skånsomme transporter af levende grise samt styrket kontrol og håndhævelse af dyrevelfærdsloven. I årsberetninger og politiske udspil betoner organisationen, at forbedringer ikke alene bør bero på frivillige aftaler i erhvervet, men sikres gennem bindende regler.
Kvægproduktionen Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at kvæg får adgang til græs som led i et godt dyreliv, og angiver i 2030-strategien målsætningen om, at alle kvæg skal på græs som en central mærkesag. Den seneste Landbrugstælling i 2020 viste, at 395.000 malkekøer ikke havde adgang til græs. Tællingen viste også, at 47 procent af køerne var på græs i mindst en del af året. Halvdelen af de 47 procent havde udeadgang i 4-6 måneder om året, mens seks procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året.https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13626510/naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-pa-graes-en-del-af-aret?publisherId=3274962 Dyrenes Beskyttelse har historisk gennemført kampagner og underskriftsindsamlinger med krav om, at malkekøer skal have ret til græsning til sommerhalvåret, og problematiserer, at en stor del af de danske malkekøer aldrig kommer på græs.
Som led i arbejdet med kvægproduktionen inddrager Dyrenes Beskyttelse også forbrugerdrevet dyrevelfærd. Mærkningsordningen "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" anvendes blandt andet på økologiske mejeriprodukter fra Gram Slot, hvor køer og kalve kommer på græs, og hvor der er krav til både dyrevelfærd og miljø, som ligger over lovens minimumskrav.
Fjerkræproduktionen Dyrenes Beskyttelse arbejder for forbedringer for både æglæggende høns og slagtekyllinger. I 2030-strategien er “ingen dyr i bure” nævnt som en central mærkesag for dyr i produktion, og historisk har organisationen blandt andet sat fokus på burhøns og alternativer som frilands- og skrabeproduktion.
For slagtekyllinger har Dyrenes Beskyttelse især kritiseret den intensive produktion, hvor kyllinger i industrilandbruget holdes i store lukkede stalde med høj dyretæthed, uden adgang til det fri og ofte med meget høj tilvækst på kort tid. I 2024 gennemførte organisationen en landsdækkende kampagne om slagtekyllinger, der beskrev, hvordan mere end 100 millioner kyllinger årligt i Danmark opdrættes under forhold, hvor hver kylling ifølge Dyrenes Beskyttelse har mindre end et A4-arks plads og aldrig kommer udenfor. Kampagnen omfattede en “kyllingeguide” over mere end 30 mærker i supermarkederne og en underskriftsindsamling for bedre forhold til kyllinger, som ifølge organisationen fik støtte fra over 27.000 borgere.
Den forbrugerdrevne indsats omfatter også samarbejder med detailhandlen om at udfase de hurtigst voksende kyllingelinjer (“turbokyllinger”) og erstatte dem med langsommere voksende produktioner med højere dyrevelfærdsstandarder, blandt andet via produkter mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse anbefaler særligt "velfærdskød". Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er en garanti til forbrugeren om, at der i produktionen er taget særligt hensyn til dyrevelfærd. Garantien baseres på, at Dyrenes Beskyttelse er med til at bestemme, hvordan produktionen foregår og sikrer kontrol af dyrevelfærd hos landmanden mindst én gang om året. Kontrollen foretages enten af kontrollanter ansat af Dyrenes Beskyttelse eller af Plantedirektoratet.
Kravene til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er koncentreret om dyrenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet og kan skitseres i fem punkter:
Dyrene skal altid kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd Dyrene må hverken lide overlast fysisk eller psykisk Dyrene må ikke sulte, men skal have fri adgang til naturlige fodermidler og vand, så de kan opretholde god sundhed og vigør Dyrene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller unødigt stresses
Dyretransporter
Der er primært to grunde til at transportere landbrugsdyr.
Den første er transport af dyr, der skal forsætte livet et andet sted end der, hvor de er opdrættet. Som smågrise der samles hos en slagtesvineproducent, spædkalve der transporters til en kalveopdrætter, og kvæg der eksporters til udlandet.
Den anden grund er transport til slagtning, og det er primært i denne kategori, at forholdene kan være problematiske.
Dyrenes Beskyttelse mener, den eneste løsning er at indføre en regel om, at dyr skal slagtes på et nærtliggende slagteri, og at dyr højst må transporteres i otte timer eller 500 km. Samtidig skal der være skærpede krav om ventilation, vand, føde, og plads i transportvogne, der transporterer levende dyr, samt veterinær kontrol ved både afsendelses- og modtagelsessted.
Dyrenes Beskyttelse har gennemført kampagner for at hjælpe dyr under transport. Senest en transportkampagne i 2016.
Årets Dyreven Hvert år den 20. november på Dyrenes Beskyttelses fødselsdag uddeles prisen Årets Dyreven til en dansker, der har gjort en ekstraordinær indsat for dyrene. Prismodtageren modtager 10.000 kr. samt Dyrenes Beskyttelses guldmedalje.
Mathilde Walter Clark har som den seneste modtaget medaljen.
Litteratur Hans Hvass, Dyrenes Beskyttelse 1875-1975, Rosenkilde og Bagger 1975.
Referencer
Eksterne henvisninger Dyrenes Beskyttelses hjemmeside Danmarks 3R-Center (forsøgsdyr)
Kategori:Dyrevelfærd Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Etableret i 1875 Kategori:Ngo'er