Slaget ved Tessafaronga var et natligt søslag, som fandt sted den 30. november 1942 mellem skibe fra den amerikanske flåde og den japanske flåde under slaget om Guadalcanal i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig. Slaget foregik i Ironbottom Sound nær Tassafaronga på Guadalcanal.
Under slaget forsøgte en amerikansk eskadre med fem krydsere og fire destroyere under kommando af kontreadmiral Carleton H. Wright at overraske og nedkæmpe en japansk eskadre med 8 destroyere under kommando af kontreadmiral Raizo Tanaka. Tanakas skibe forsøgte at overføre fødevareforsyninger til japanske styrker på Guadalcanal.
Ved hjælp af radar åbnede de amerikanske skibe ild og sænkede en af de japanske destroyere. Tanaka og resten af hans skibe reagerede imidlertid hurtigt og gennemførte talrige torpedoangreb mod de amerikanske skibe. De japanske torpedoer ramte og sænkede en amerikansk krydser og beskadigede tre andre alvorligt, hvilket gjorde det muligt for Tanakas styrke at undslippe uden flere større skader; men også uden at gennemføre opgaven med at levere forsyninger. Selv om det var et alvorligt taktisk nederlag for amerikanerne, fik slaget ikke den store strategiske betydning, da japanerne ikke kunne drage nytte af sejren i deres kamp for at fordrive de allierede styrker fra Guadalcanal.
Baggrund Slaget om Guadalcanal Den 7. august gik allierede styrker i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne på Salomonøerne. Landsætningerne på øerne havde til formål at forhindre japanerne i at bruge dem til anlæggelse af baser, som kunne true forsyningslinjerne mellem USA og Australien. Erobringen af øerne kunne bruges som udgangspunkt for at erobre eller neutralisere den store japanske base ved Rabaul, og samtidig var det en støtte til de allierede felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev starten på det 6 måneder lange slag om Guadalcanal.Hogue, p. 235–236.
De 2.-3000 japanske tropper på øerne blev overrasket, og ved aftenstid den 8. august havde 11.000 allierede tropper under generalløjtnant Alexander Vandegrift, erobret Tulagi og nogle omkringliggende småøer foruden den japanske flyveplads, som var under opførelse ved Lunga Point på Guadalcanal. De Allierede omdøbte senere flyvepladsen til Henderson Field. Allierede fly, som opererede fra Henderson Field, blev kaldt for "Cactus Air Force" (CAF) efter det allierede kodenavn for Guadalcanal. For at beskytte flyvepladsen etablerede det amerikanske marinekorps en forsvarsring omkring Lunga Point. Yderligere forstærkninger i løbet af de følgende to måneder forøgede den amerikanske styrke ved Lunga Point på Guadalcanal til over 20.000 mand.Morison, p. 14–15, Miller, p. 143, Frank, p. 338, og Shaw, p. 18.
Som reaktion på de allierede landsætninger på Guadalcanal tildelte den japanske overkommando 17. armé opgaven med at fordrive de Allierede fra øen. 17 armé, der kun var på størrelse med et armékorps, var under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake. Enheder fra 17. armé begyndte at ankomme til Guadalcanal fra den 19. august.Griffith, p. 96–99, Dull, p. 225, Miller, p. 137–138.
thumb|350px|left|Salomonøerne. "The Slot" ("Revnen" eller New Georgia Sound) forløber mellem to rækker øer i Salomonøerne fra Bougainville og Shortlandøerne (i midten) til Guadalcanal (for neden til høre). På grund af truslen fra Cactus Air Force på Henderson Field, kunne japanerne i reglen ikke bruge langsomme fragtskibe til overførsel af tropper og forsyninger til øen. I stedet brugte japanerne krigsskibe fra Rabaul og Shortlandøerne til at fremføre deres styrker til Guadalcanal. De japanske krigsskibe, som fortrinsvis var lette krydsere og destroyere fra 8. flåde under kommando af viceadmiral Gunichi Mikawa, kunne i reglen sejle til Guadalcanal, losse tropper og forsyninger og sejle tilbage i løbet af en enkelt nat, hvorved de minimerede risikoen for at blive udsat for luftangreb fra CAF. På grund af krigsskibenes begrænsede fragtkapacitet måtte japanerne opgive at medbringe styrkernes tunge våben, køretøjer, ammunition og hovedparten af deres forsyninger til Guadalcanal. Disse hurtige konvojer fik senere betegnelsen "Tokyo Express" af de allierede styrker, mens japanerne omtalte dem som "rottetransporter".Frank, p. 202, 210–211.
Mellem august og november 1942 forsøgte japanerne gentagne gange at generobre Henderson Field og fordrive de allierede styrker fra Guadalcanal, men forgæves. Det sidste forsøg fra japanernes side på at overføre større troppestyrker til øen slog fejl under søslaget ved Guadalcanal mellem 12. og 15. november.Morison, p. 108–287, Frank, p. 141–143, 156–158, 228–246, 337–367, 428–492, 681.
Den 26. november overtog den japanske generalløjtnant Hitoshi Imamura kommandoen over den nydannede 8. områdearmé i Rabaul. Den nye enhed omfattede både Hyakutakes 17. armé på Salomonøerne og 18. armé på Ny Guinea. En af Imamuras vigtigste opgaver efter at have overtaget posten var fortsættelsen af forsøgene på at generobre Henderson Field og Guadalcanal. Den allierede offensiv ved Buna på Ny Guinea, flyttede imidlertid rundt på Imamuras prioriteter. Da det allierede forsøg på at erobre Buna blev anset for at være en mere alvorlig trussel mod Rabaul, udsatte Imamura yderligere forsøg på at landsætte store forstærkninger på Guadalcanal og koncentrerede sig om situationen op Ny Guinea.Dull, p. 261, Frank, p. 497–499.
Forsyningskrise thumb|right|Raizo Tanaka thumb|right|Carleton H. Wright
På grund af en kombination af truslen fra CAF, amerikanske torpedobåde på Tulagi og en periode med klart måneskin, var japanerne gået over til i en periode at bruge undervandsbåde til at levere forsyninger til deres styrker på Guadalcanal. Fra 16. november 1942 og tre uger frem gennemførte 16 undervandsbåde natlige ture med fødevarer til øen, således at en undervandsbåd sejlede af sted hver nat. Hver undervandsbåd kunne medtage 20-30 ton forsyninger, hvad der nogenlunde svarede til hvad 17. armé havde brug for af fødevarer pr. dag, men den vanskelige opgave med at transportere forsyningerne til fods gennem junglen til frontenhederne reducerede deres værdi ved forsyningen af tropperne på Guadalcanal. Samtidig forsøgte japanerne at etablere en kæde af tre baser på de centrale Salomonøer som små både kunne bruge som mellemstationer på rejser til Guadalcanal, men ødelæggende allierede luftangreb på disse baser førte til at denne plan blev opgivet.Frank, p. 500–502, Jersey, p. 342–343. Baserne for pramme blev etableret på Shortlandøerne på Vella Lavella og Gizo.
Den 26. november meddelte 17. armés Imamura, at den stod overfor en kritisk fødevaremangel. Nogle enheder ved fronten havde ikke fået forsyninger i seks dage, og selv tropperne i baglandet var på en tredjedel af deres normale rationer. Situationen tvang japanerne til igen at bruge destroyere til at overføre de nødvendige forsyninger.Evans, p. 197–198, Crenshaw, p. 136, Frank, p. 499–502.Personel fra 8. flåde udtænkte en plan, som kunne gøre destroyere mindre udsatte når de leverede forsyninger til Guadalcanal. Store olie- eller gastønder blev renset og fyldt med lægemidler og fødevarer, men ikke mere end at der var luft nok i tønderne til at de kunne holde sig flydende. Tønderne blev bundet sammen med reb, og når destroyerne ankom til Guadalcanal foretog de en skarp drejning, tønderne blev skåret fri, og en svømmer eller en båd fra land kunne samle en tovende op og føre den ind til land, hvorfra man så kunne trække forsyningerne i land.Hara, p. 160–161, Roscoe, p. 206, Dull, p. 262, Evans, p. 197–198, Crenshaw, p. 137, Toland, p. 419, Frank, p. 502, Morison, p. 295.
Den 8. flådes Guadalcanal-forsyningsenhed, som havde base på Shortlandøerne og var under kommando af kontreadmiral Raizo Tanaka, fik af Mikawa til opgave at gennemføre den første af fem planlagte forsyningsoperationer med tøndemetoden om aftenen den 30. november. Tanakas enhed var dannet med udgangspunkt i de 8 skibe i destroyereskadre (Desron) 2, hvor 6 destroyere hver skulle medtage 200 til 240 tønder med forsyninger til Tassafaronga på Guadalcanal. Tanakas flagskib Naganami fungerede som eskorte sammen med Takanami. De øvrige seks destroyere var Kuroshio, Oyashio, Kagero, Suzukaze, Kawakaze og Makinami. For at spare vægt efterlod de 6 fragtdestroyere deres ekstratorpedoerBrown, D. p. 16, 209 i havnen på Shortlandøerne, så hvert skib kun havde 8 torpedoer med, en til hvert rør.Dull, p. 262–263, Evans, p. 198–199, Crenshaw, p. 137, Morison, p. 297, Frank, p. 502–504.
Efter søslaget ved Guadalcanal havde den amerikanske viceadmiral William Halsey, som havde kommandoen over de allierede styrker i det sydlige stillehav, reorganiseret sine styrker, herunder den 24. november dannet Task Force 67 (TF67) ved Espiritu Santo, som bestod af de tunge krydsere Minneapolis, New Orleans, Pensacola og Northampton, den lette krydser Honolulu og fire destroyere Fletcher, Drayton, Maury og Perkins). Kontreadmiral Carleton H. Wright afløste Thomas Kinkaid som chef for TF67 den 28. november.United States Strategic Bombing Survey (USSBS), p. 139, Roscoe, p. 206, Dull, p. 262–263, Crenshaw, p. 25–27, Kilpatrick, p. 135, Morison, p. 291–293, 296, Frank, p. 503–504.
Efter at have overtaget posten orienterede Wright sine skibschefer om sin plan for at komme i kamp med japanerne i fremtiden, hvor han forventede natlige slag omkring Guadalcanal. Planen, som han havde udkastet sammen med Kinkaid, gik ud på at destroyere med radar skulle fungere som spejdere for krydserne og gennemføre et overraskende torpedoangreb efter at have sigtet japanske krigsskibe. Herefter skulle de forlade området, så krydserne fik et frit skudfelt. Krydserne skulle nu gå til angreb med granatild fra en afstand på mellem 9-11 km. Krydsernes vandfly skulle observere og kaste lysblus under slaget.Roscoe, p. 207, Dull, p. 262–263, Crenshaw, p. 25–27, Kilpatrick, p. 137, Morison, p. 294, Frank, p. 503.
thumb|left|TF67 på vej mod Guadalcanal den 30. november. Fletcher (forgrund) følges af Perkins, Maury, Drayton og krydserne (i baggrunden). Den 29. november opfangede og afkodede allierede efterretningsfolk en japansk meddelelse, som var blevet sendt til 17. armé på Guadalcanal, hvor de blev gjort opmærksom på Tanakas forsyningsmission. Da han blev informeret om meddelelsen beordrede Halsey Wright til at lade TF67 afskære Tanaka ud for Guadalcanal. TF67 afsejlede fra Espiritu Santo med 27 knob lige før midnat den 29. november på den 930 km lange tur til Guadalcanal. Wright var om bord på Minneapolis. Undervejs vendte destroyerne Lamson og Lardner tilbage fra en konvojeskorte til Guadalcanal og fik ordre til at slutte sig til TF67. Da han ikke havde tid til at orientere destroyernes kaptajner om slagplanen lod Wright dem indtage en position bag krydserne. Kl. 17 den 30. november opsendte hver af Wrights krydsere et vandfly, som blev sendt til Tulagi så de kunne kaste lysblus under det forventede slag om natten. Kl. 20 lod Wright blæse klart skib.Brown, p. 124–125, USSBS, p. 139, Roscoe, p. 206, Dull, p. 262, Crenshaw, p. 26–33, Kilpatrick, p. 139–142, Morison, p. 294–296, Frank, p. 504.