Carlsons patrulje var en operation i Stillehavskrigen under anden verdenskrig, som blev udført af det amerikanske 2. marineraiderbataljon. Evans Carlson havde kommandoen under operationen, som indgik i slaget om Guadalcanal mod japanske hærstyrker fra 6. november til 4. december 1942. De amerikanske marinesoldater angreb styrker under kommando af Toshinari Shōji, som var på flugt fra et omringningsforsøg ved Koli Point på Guadalcanal og forsøgte at slutte sig til japanske hærenheder på den anden side af den amerikanske stilling ved Lunga Point.
I en række træfninger mellem små styrker dræbte 2. raiderbataljon i løbet af 29 dage næsten 500 japanske soldater, mens den selv mistede 16 soldater. Undervejs erobrede raiderbataljonen en japansk kanon, som havde generet Henderson Field, den allierede flyveplads ved Lunga Point på Guadalcanal.
Baggrund Slaget om Guadalcanal
Den 7. august gik Vestallierede styrker i land på Guadalcanal, Tulagi og Floridaøerne i Salomonøerne for at forhindre japanerne i at bruge dem til baser, som kunne true forsyningslinjerne mellem USA og Australien. Erobringen af øerne kunne bruges som udgangspunkt for at erobre eller neutralisere den store japanske base ved Rabaul, og samtidig var det en støtte til de allierede felttog på Ny Guinea. Landsætningerne blev indledningen til det halve år lange slag om Guadalcanal.Hogue, s. 235–236.
De 2-3.000 japanske soldater på øerne blev overrasket, og ved aftenstid den 8. august havde 11.000 allierede soldater under generalløjtnant Alexander Vandegrift erobret Tulagi og nogle småøer foruden den japanske flyveplads, som var under opbygning ved Lunga Point på Guadalcanal. De allierede omdøbte senere flyvepladsen til Henderson Field. Allierede fly, som opererede fra Henderson Field, blev kaldt "Cactus Air Force" (CAF) efter det allierede kodenavn for Guadalcanal. For at beskytte flyvepladsen etablerede det amerikanske marinekorps en forsvarsring omkring Lunga Point. Yderligere forstærkninger i løbet af de følgende to måneder forøgede den amerikanske styrke ved Lunga Point på Guadalcanal til over 20.000 mand.Morison, s. 14–15, Miller, s. 143, Frank, s. 338, og Shaw, s. 18.
Som reaktion på de allierede landsætninger på Guadalcanal gav den japanske overkommando 17. armé opgaven med at fordrive de allierede fra øen. 17. armé, der kun var på størrelse med et armékorps, var under kommando af generalløjtnant Harukichi Hyakutake. Enheder fra 17. armé begyndte at ankomme til Guadalcanal fra den 19. august.Griffith, s. 96–99, Dull, s. 225, Miller, s. 137–138.
250px|thumb|right|Kort over Guadalcanal og omkringliggende øer. Lunga Point og Koli Point ligger på nordkysten af øen.
Det første japanske forsøg på at generobre Henderson Field slog fejl, da en styrke på 917 blev besejret den 21. august under slaget ved Tenaru. Det næste forsøg fandt sted den 12. – 14. september, men endte med nederlag til Kawaguchienheden på 6.000 mand under generalmajor Kiyotake Kawaguchi under slaget ved Edson's Ridge. Kawaguchi og de overlevende japanere omgrupperede sig herefter vest for Matanikaufloden på Guadalcanal.Frank, Guadalcanal, s. 141–143, 156–158, 228–246 og 681.
Slaget om Henderson Field
Mellem den 1. og 17. oktober landsatte japanerne 15.000 mand på Guadalcanal, så Hyakutake nåede op på i alt 20.000, som han kunne indsætte i sin planlagte offensiv. Efter hans stabsofficerer havde observeret de amerikanske stillinger ved Lunga Point, besluttede Hyakutake, at hovedangrebet i hans angreb skulle komme sydfra. Hans 2. division (forstærket med dele af 38. infanteridivision) under generalløjtnant Masao Maruyama fik ordre til at marchere gennem junglen og angribe de amerikanske stillinger sydfra i nærheden af Lungaflodens østbred. De 7.000 mand i 2. division blev delt op i tre enheder. Venstre fløj under generalmajor Yumio Nasu bestod af 29. infanteriregiment, højre fløj under Kawaguchi bestod af dele fra 230. infanteriregiment (fra 38. infanteridivision), og divisionsreserven anført af Maruyama bestod af 16. infanteriregiment.Jersey, Hell's Islands, s. 272 og 297, Shaw, First Offensive, s. 34 og Rottman, Japanese Army, s. 61–63, Frank, Guadalcanal, s. 328–340, Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 329–330, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 186–187. Frank skriver, at Kawaguchis styrker indeholdt resterne af 3. bataljon af 124. infanterregiment, som oprindelig var en del af 35. infanteribrigade, som var under kommando af Kawaguchi under slaget ved Edson's Ridge. Jersey skriver, at det faktisk var 2. bataljon af 124. sammen med 1. og 3. bataljon af 230. infanteriregiment, dele af 3. uafhængige morterbataljon, 6. uafhængige hurtigskydende kanonbataljon, 9. uafhængige hurtigskydende kanonbataljon samt 20. uafhængige bjergartilleri. 275px|thumb|left|Kort over slaget, 23. - 26. oktober. Mens andre japanske styrker angreb i vest ved Matanikaufloden, angreb Maruyamas 2. division Lungastillingen sydfra.
Den 23. oktober kæmpede Maruyamas styrker sig gennem junglen for at nå frem til de amerikanske linjer. På eget initiativ begyndte Kawaguchi at flytte sin højre fløj længere mod øst, da han mente, at de amerikanske stillinger var svagere der. Gennem en af sine stabsofficerer beordrede Maruyama imidlertid Kawaguchi til at holde sig til den oprindelige angrebsplan. Da han afslog, blev han frataget kommandoen og erstattet med Toshinari Shōji, som var chef for 230. infanteriregiment. Samme aften, efter at have fået at vide, at hans højre og venstre fløj stadig ikke var nået frem til de amerikanske linjer, udsatte Hyakutake angrebet til kl. 19 den 24. oktober. Amerikanerne var stadig fuldstændig uvidende om, at Maruyamas styrke nærmede sig.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 193, Frank, Guadalcanal, s. 346–348, Rottman, Japanese Army, s. 62.
Sent den 24. oktober nåede Maruyamas styrker frem til den amerikanske stilling ved Lunga. De næste to nætter gennemførte de talrige forgæves angreb på stillinger, som blev forsvaret af 1. bataljon af 7. marineregiment under oberstløjtnant Chesty Puller og 3. bataljon af 164. infanteriregiment under oberstløjtnant Robert Hall. Ild fra rifler, maskingeværer, mortergranater, artilleri og direkte kardæskbeskydning fra 37 mm panserværnskanoner "forårsagede et forfærdeligt blodbad" blandt japanerne.Frank, Guadalcanal, s. 361–362. Over 1.500 af Maruyamas tropper blev dræbt under angrebene, mens amerikanernes tab lå på omkring 60 døde. Enhederne i Shōjis højre fløj deltog ikke i angrebene, men valgte at blive i deres stillinger for at dække Nasus højre flanke mod et muligt angreb fra amerikanerne – et angreb som aldrig kom.Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 336, Frank, Guadalcanal, s. 353–362, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 197–204, Miller, Guadalcanal: The First Offensive, s. 160–162, Miller, Cactus Air Force, s. 147–151, Lundstrom, Guadalcanal Campaign, s. 343–352.
Klokken 8 den 26. oktober aflyste Hyakutake yderligere angreb og beordrede tilbagetrækning. De overlevende fra Maruyamas venstre fløj og divisionsreserven fik ordre til at trække sig tilbage til området ved Matanikaufloden, mens højre fløj under Shōji fik besked om at søge mod Koli Point 21 km øst for Lungafloden. Shōji og hans tropper begyndte at ankomme til Koli Point den 3. november.Frank, Guadalcanal, 363–406, 418–419, 424 og 553, Zimmerman, Guadalcanal Campaign, s. 122–123 og 136–138, Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 204 og 217–219, Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 337 og 347–348, Rottman, Japanese Army, s. 63, Miller, Guadalcanal, s. 195.
Aolabugten og kampene ved Koli Point 250px|thumb|right|Carlsons raidere går i land i Aolabugten den 4. november.
Klokken 5.30 den 4. november gik to kompagnier fra 2. marineraiderbataljon under kommando af oberstløjtnant Evans Carlson i land fra både ved Aolabugten 65 km øst for Lunga Point. Carlsons raiders sammen med tropper fra hærens 147. infanteriregiment skulle sikre 500 Seabees, mens de prøvede at bygge en flyveplads. Bygningen af en flyveplads ved Aolabugten var blevet godkendt af William Halsey, Jr. – lederen af de allierede styrker i det sydlige stillehav – som handlede på baggrund af en anbefaling fra kontreadmiral Richmond K. Turner, der var leder af de amerikanske amfibiestyrker i det sydlige Stillehav.Peatross, Bless 'em All, s. 132–133, Frank, Guadalcanal, s. 420–421, Hoffman, Long Patrol. De to kompagnier raiders, der blev sendt til Aola var C- og E-kompagniet. Amerikanerne opgav senere forsøget på at bygge en flyveplads ved Aola, og ingeniørtropperne blev i stedet flyttet til Koli Point, hvor det lykkedes dem at bygge en hjælpeflyveplads i tiden efter den 3. december 1942 (Miller, Guadalcanal, s. 174.)
Den 2. raiderbataljon var en enestående enhed i marinekorpset. Bataljonens originale opbygning og taktik var baseret på forskrifter fra det kommunistiske Kina, som Carlson havde set, mens han gjorde tjeneste som observatør ved kommunisterne under den anden kinesisk-japanske krig i 1937-1938. Disse forskrifter gik bl.a. ud på at opmuntre til lighed mellem officerer og menige og træffe beslutninger ved konsensus. I modsætning til 1. raiderbataljon, som fokuserede på kommandotaktik, trænede 2. bataljon i at operere som en guerillastyrke. Træningen lagde vægt på infiltration og involverede ofte taktiske øvelser om natten. Bataljonen var opdelt i seks selvstændige riffelkompagnier og et hovedkvarterskompagni. Inden de gik i land på Guadalcanal, havde noget af bataljonen været i kamp som en del af garnisonen på Midway under slaget om Midway i maj, og det næsten katastrofale Angrebet på Makin Island i august.Rottman, US Special Warfare Units, s. 46–62.
I begyndelsen af november var Vandegrift bange for, at japanerne planlagde et angreb på Lungastillingen østfra med Shōjis styrker og yderligere forstærkninger, og derfor indledte han en operation mod de japanske enheder ved Koli Point. Med start den 4. november begyndte to bataljoner marineinfanteri og to bataljoner infanterister fra den amerikanske hær at angribe og forsøge at omringe Shōjis mænd ved vandløbet Gavaga nær landsbyen Tetere i Koli Point-området.Griffith, Battle for Guadalcanal, s. 217–223, Miller, Guadalcanal, s. 197–200, Hammel, Guadalcanal, s. 141–144, Frank, Guadalcanal, s. 417–423, Hough, Pearl Harbor to Guadalcanal, s. 348–350, Zimmerman, Guadalcanal Campaign, s. 136–141.
Mens amerikanerne søgte at nedkæmpe Shōjis styrke, beordrede Vandegrift Carlsons raidere til at marchere over land fra Aolabugten mod Koli Point for at afskære eventuelle japanske tropper, som undgik at blive omringet. Den 5. november sejlede to transportskibe til Espiritu Santo for at hente tre kompagnier fra Carlsons bataljon, mens Carlson forberedte de to kompagnier, som allerede var på Guadalcanal på at marchere mod Koli Point. Carlson fik arrangeret det således, at forsyningstropper ved Aola leverede forsyninger til hans patrulje hver fjerde dag på et aftalt sted på kysten. En patrulje af indfødte bærere skulle mødes med båden og bære forsyninger ind i land til Carlsons base.Peatross, Bless 'em All, s. 133–134, Smith, Carlson's Raid, s. 194, Hoffman, Long Patrol. Transportskibene var McKean og Manley.
Patruljen Indledende kampe 250px|thumb|right|Kort over Carlsons patrulje, fra Aola til Lungastillingen.