Renault Alpine A610 var en sportsvogn fra den franske Renault-koncern. Modellen var efterfølgeren for Alpine GTA og blev mellem midten af 1991 og starten af 1995 bygget i nordfranske Dieppe i 818 eksemplarer, heraf 67 højrestyrede.

Bilen lignede meget forgængeren fra 1984. Fronten blev udvidet med tågeforlygter og klaplygter. Motoren var en 3,0-liters V6-motor med turbolader af aluminium (beslægtet med PRV-motoren), med 184 kW (250 hk). Dermed fik bilen en tophastighed på 265 km/t og accelererede fra 0 til 100 km/t på 5,7 sekunder. Klimaanlæg og ABS hørte til standardudstyret.

I løbet af årene kom der forskellige specialmodeller af Alpine A610. Så efter Vinter-OL 1992 i Albertville kom der en efter byen opkaldt specialmodel, som var helt hvid.

I 1994 deltog Alpine A610 i 24-timers racerløbet i Le Mans. Produktionen blev indstillet i starten af 1995, da styktallene var for lave. Som indirekte efterfølger kan ses Renault Sport Spider, som kom på markedet næsten samtidig.

Kilder Automobil Revue, katalog 1995

Eksterne henvisninger

Alpine A610 Kategori:Biler med hækmotor Kategori:Baghjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1991 Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Coupéer