Dwight David Eisenhower (født 14. oktober 1890, død 28. marts 1969) var USA's præsident fra 1953 til 1961.
Dwight D. Eisenhower blev født i Texas som den tredje af syv børn. I 1915 bestod Eisenhower eksamen ved USA's militærakademi West Point, og året efter blev han gift med Mamie Geneva Doud i Denver i Colorado. De fik to børn.
Militære karriere Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste i infanteriet og kampvognskorpset. Han blev beordret til fronten i Frankrig, men nåede den ikke før krigen sluttede.
Man fik øje på hans store administrative kompetence, og efter angrebet på Pearl Harbor i 1941 kom han som general til stabstjeneste i Washington. Allerede i 1942 blev han øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa og kom til at lede landgangen i Nordafrika, erobringen af Sicilien og det sydlige Italien i 1943.
Samme år blev han udnævnt som øverstbefalende over de allierede styrker i Europa og blev således ansvarlig for den enorme, militære operation, der blev iværksat med invasionen i Normandiet i juni 1944. Ved siden af sin administrative kompetence besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent. Et talent, han i høj grad fik brug for i samarbejdet med de meget selvbevidste generaler i de allierede styrker, f.eks. den britiske Montgomery og den amerikanske pansergeneral George Patton.
Efter den sejrrige krigsafslutning i Europa i maj 1945 ledede han den amerikanske demobilisering. Han blev stabschef, og fra 1950 til 1952 var han øverstkommanderende for NATO. Militærtitler RangDatoEnhedSekondløjtnant12. juni 1915United States ArmyPremierløjtnant1. juli 1916United States ArmyKaptajn15. maj 1917United States ArmyMajor17. juni 1918National ArmyOberstløjtnant14. oktober 1918National ArmyKaptajn (Fredstidsgrad)30. juni 1920Regular ArmyMajor2. juli 1920Regular ArmyOberstløjtnant1. juli 1936Regular ArmyOberst11. marts 1941Regular ArmyBrigadegeneral (en stjerne)29. september 1941United States ArmyGeneralmajor (to stjerner)27. marts 1942United States ArmyGeneralløjtnant (tre stjerner)7. juli 1942United States ArmyGeneral (fire stjerner)11. februar 1943United States ArmyGeneral of the Army (fem stjerner)20. december 1944United States Army
Præsidentperiode I 1952 blev Eisenhower opstillet som præsidentkandidat af Det Republikanske Parti, og han blev i november valgt som præsident med stort flertal. Under valgkampen lovede han afslutning på Koreakrigen, og det lykkedes også at få våbenhvile i 1953. Samme år døde Stalin, og Eisenhower tilstræbte en normalisering af forholdet til Sovjetunionen. Den kolde krig var dog ikke sådan at få bugt med, og udenrigsministeren, John Foster Dulles, var uforsonlig i sit forhold til kommunisterne. Da russerne i 1957 opsendte Sputnik 1, gik oprustningen for alvor i gang igen. Eisenhower advarede dog også mod det militær-industrielle kompleks, og han arbejdede for at sikre kontrol med det.
Indenrigspolitisk havde højrefløjen hos Republikanerne håbet på en tilbagerulning af Roosevelts og Trumans sociale reformer, og heri støttedes de af Eisenhowers vicepræsident, Richard Nixon. Men Eisenhower holdt sig til en moderat linje. Under de racistiske optøjer i 1957 i Little Rock, Arkansas satte Eisenhower forbundstropper ind for at sikre de sorte amerikaneres rettigheder.
Eisenhower døde i 1969 på Walter Reed General Hospital i Washington.
Ekstern henvisning (dansk) http://www.slagmarker.dk/eisenhower.html Eisenhower – Farewell address (video youtube) Eisenhower – Farewell address (text wikisource)
Kategori:USA's præsidenter Kategori:Militærfolk fra USA Kategori:Amerikanere i 2. verdenskrig Kategori:Personer fra Texas Kategori:Militær-industrielle kompleks Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Riddere af Æreslegionen Kategori:Riddere af Befrielsesordenen Kategori:Modtagere af Militær Medalje (Frankrig)