Sommer's Automobile Museum er et privat automobilmuseum etableret i 2004 af automobilentusiast og tidl. bilimportør og -forhandler Ole Sommer i en tre-etagers bygning på Nærum Hovedgade 3 i Nærum. Museet har omkring 60 veteranbiler og 2000 modelbiler.Veteranbilmuseum , rudersdal.dk, hentet 12/6-2013
Museet er åbent for publikum om søndagen og i perioder med særudstillinger også onsdag aften. En gruppe frivillige og sagkyndige kustoder hjælper med at holde museet åbent for publikum. Mange af kustoderne er medlemmer af Dansk Veteranbil Klub, som har medlemslokaler i tilknytning til museet.
Historie thumb|Udsnit af biler udstillet på museet. I 1959 købte grundlæggeren Ole Sommer sin første historiske bil, hvilket var den første spæde start til Sommer's Automobile Museum. De kommende år blev der indkøbt flere biler og samlingen voksede støt. I de følgende år blev bilerne udlånt til forskellige danske museer, indtil de i 1980 blev samlet over Ole Sommers bilforretning i Nærum. I 2004 flyttede Sommer's Automobile Museum ind i en nybygget treetagers museumsbygning på Nærum Hovedgade 3.Museets samling, sommersautomobilmuseum.dk, hentet 12/6-2013
Udstilling
Samlingen omfatter såvel veteran- og vintage køretøjer som bil-, fly- og skibsmotorer samt en enkelt bemærkelsesværdig knallert.Motorer,sommersautomobilmuseum.dk, hentet 12/6-2013 Blandt de udstillede biler findes bl.a. Alfa Romeo, Lancia, Morgan, Maserati, Volvo, Renault, Saab, Jaguar (bl.a. den succesrige Jaguar Type D, som vandt Le Mans 1955, 1956 og 1957) og Rolls Royce.Automobiler, sommersautomobilmuseum.dk, hentet 12/6-2013 Derudover er der udstillet omkring 2000 modelbiler, hvoraf hovedparten er udlånt af to private samlere.Modelbiler,sommersautomobilmuseum.dk, hentet 12/6-2013 Museets faste udstilling suppleres med skiftende særudstillinger et par gange om året om bestemt bilmærker eller særlige begivenheder.Tidligere særudstillinger, sommersautomobilmuseum.dk, hentet 12/6-2013
Blandt de udstillede biler findes også flere af Ole Sommers egne bilproduktioner, deriblandt bilmodellen OScar (OS for Ole Sommer), som blev specialfremstillet i 20 eksemplarer fra 1983. OScar var baseret på en kombination af Volvo-komponenter og specialfremstillede enkeltdele. Den ældste bil i samlingen er en Renault fra 1908.
Galleri
Referencer
Kategori:Nærum Kategori:Museer i Region Hovedstaden Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Rudersdal Kommune Kategori:Bilmuseer i Danmark Kategori:Museer etableret i 2004